Søg og du skal finde

FriFragt

NYHEDER

Her vil du dagligt blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt. Raavildt.dk's nyhedsside vil primært omhandle råvildtet i Danmark, men vi holder selvfølgelig også øje med, til hvad der sker med råvildtet i hele Europa.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Er det forsvarligt at nedlægge råvildt med hagl..?

hundyr

Uanset om man er tilhænger eller modstander af jagt på råvildt med hagl her i efterårs- og vintermånederne, er det et faktum at et korrekt placeret haglskud, med den rigtige haglstørrelse og indenfor den rigtige skudafstand - er øjeblikkelig dræbende.
Når det er sagt er der flere ting man skal være sikker på, inden man sender en haglsværm mod dyret:

  1. Der skal være frit skud mod dyret (ingen grene eller buske mellem dig og dyret).
  2. Skudafstanden må max. være 20 meter - gerne kortere.
  3. Brug helst haglstørrelse 3 selvom haglstørrelse 5 også kan anvendes.
  4. Husk at trække frem på dyret hvis det kommer i fart.
  5. Skyd kun mod dyret i rent sideskud.
  6. Falder dyret ikke i første skud - afgiv omgående andet skud mod dyret.

Når man er sat på post er det en god ide at forestille sig hvor dyrene vil komme fra, og i den forbindelse få 100% styr på hvor langt 20 meter er i forhold til hvor man står. Udpeg evt. en sten, busk eller et træ til højre for dig som står max. 20 meter væk. Det samme gør du til venstre for dig, hvorefter du har tydelige markeringer for, hvor langt ud dyret max. må være, når du skal afgive et forsvarligt skud til det.
Hvis du er i besiddelse af en decideret skovbøsse (et haglgevær med en meget åben trangboring), anbefales det at ændre skudafstanden til råvildt fra max. 20 meter til max. 15 meter.

Sørg for at have haglstørrelse 3 i haglbøssen, og hvis der evt. kommer andet vildt forbi posten, vil et velplaceret haglskud med 3'er hagl, vælte ræv, harer, og pille enhver fasan ned fra himlen. 

Som udgangspunkt er det meget svært at skyde forbi til et stykke råvildt på 20 meters afstand. Man skal som udgangspunkt altid kalkulere med at man har ramt dyret selvom det ikke falder på stedet. Derfor vil jeg anbefale at man omgående afgiver det andet skud mod dyret, hvis det ikke vælter i første skud. 
Uanset om dyret falder i første eller andet skud, skal man hurtig genlade, så man er klar til at skyde igen, hvis dyret skulle rejse sig og forsøge at flygte videre.
Skud til hoved og hals er yderst effektivt, MEN risikoen for en grim anskydning (kæbeskud) er meget stor, hvorfor jeg vil fraråde skud til hoved og hals, medmindre dyret står stille og man er meget tæt på det.

Ethvert skud mod råvildt med hagl, skal betragtes som om dyret er ramt. Selvom dyret ikke falder i knaldet, er det som nævnt meget svært at skyde forbi til et stykke råvildt på 15-20 meters afstand.
Derfor skal ethvert skud til råvildt med hagl eftersøges. Eftersøgningen skal ikke være med en af jagtkonsortiets hunde, men med en reg. schweisshund. Ikke fordi en alm. jagthund med lidt sportræning i bagagen ikke kan finde et dyr som ligger forendt efter 50-100 meter, men udelukkende fordi man ikke på forhånd ved hvordan eftersøgningen udvikler sig, og slet ikke hvor den ender. Jeg græmmes når jeg læser at en vildtkonsulent anbefaler at man kan lade en hund med sportræning eftersøge dyret, og finder denne erfarne jagthund ikke dyret, kan man altid tilkalde en registreret schweisshund. En vildtkonsulent med en sådan anbefaling, burde i min optik gå hjem og læse på lektien, eller finde et andet bierhverv. 


Hvis det råvildt man har skudt til (og formentlig ramt) er løber fra en skovpart og over i en anden, kan enhver regne ud hvilke problemer det kan give ved en senere eftersøgning, såfremt man inden eftersøgningen opstartes, også lige driver den skovpart af som dyret flygtede over i. Ligger dyret ikke forendt i denne skovpart, men blot har sat sig, er det 100% sikkert at man får rejst dyret, og chancerne for at den reg. schweisshunde senere kan opspore og aflive dyret, er faldet væsentligt.

UdskrivE-mail

Råvildtforvaltning her i efteråret

ravildtforvaltningiefteraret
Målet i enhver råvildtforvaltning er sunde dyr, og man skal være bekendt med, at antallet af individer på et revir på ingen måde afspejler dyrenes sundhedstilstand.
Sagt på en anden måde, kan man ikke udfra tæthedsgraden eller antal af råvildt på et revir aflæse dyrenes sundhedstilstand.
Jeg har i Mitjagtblad 10/16 skrevet en artikel om råvildtforvaltning i efteråret - læs mere HER

UdskrivE-mail

Nu må der komme tag på skydetårne

m.tag
De fleste bukkejægere har prøvet at blive siddende i skydetårnet, mens en større eller mindre regnbye er drevet ind over reviret, og resultatet udebliver ikke, da man bliver lige så våd som sine omgivelser. Årsagen til at vi bliver siddende og i mange tilfælde bliver gennemblødte, er håbet om at bukken lige så snart regnvejret stopper, træder ud af skoven eller ud på lysningen for at blive tør igen.
I fremtiden kan vi blive siddende i skydetårnet uden at blive våde, da det bliver tilladt at udbygge skydetårnet med en tagkonstruktion, hvis det står til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Ministeren har nemlig besluttet at ændre reglerne om opbygningen af skydetårne, så det bliver lovligt at have tag på disse.

Læs mere ...

UdskrivE-mail

Ny bog om JAGTFASANEN, opdrættet, plejen og jagten

forside fasanbogenDu kan allerede nu sikre dig et aksemplar af den nye fasanbog JAGTFASANEN Opdrættet, plejen og jagten.

Bestil bogen nu og modtag den i efteråret, samtidig med at du får en GRATIS udgave af bogen som eBog. 
Du kan også vente med at købe bogen til den udkommer, men så får du ikke en GRATIS version af bogen som eBog med i prisen. 
Normalpris for begge produkter er kr. 648,- (Hardback bog kr. 398,- + eBog kr. 248,-). 
Ved at bestille nu sparer du kr. 248,- og er sikret et signeret eksemplar.

Læs mere HER

jagtfasanen annonce

 

UdskrivE-mail

Begynd IKKE at fodre råvildtet nu

forkertfodring
Resultatet af forkert fodring ses på ovenstående billede.
Her i november måned varsler vejrprognoserne om frost og sne i Danmark. I den forbindelse er der måske nogle som kunne fristes til at hjælpe råvildtet i deres fødesøgning, ved at begynde at fodre med kraftfoder, majs, havre, hvede eller andet. 

Raavildt.dk vil på det kraftigste fraråde enhver opstart af fodring af råvildt på denne tid af året (november).
Starter man op på fodringen af råvildtet her i november måned, vil man med stor sansynlighed være årsag til at store og stærke dyr dør, hvilket ingen har interesse i. Råvildtets tarmflora er indstillet i forhold til årstiden, hvilket betyder at tarmfloraen på nuværende tidspunkt har "skruet gevaldigt ned for blusset".
Gennem vinteren kan råvildtet sagtens overleve, selvom fødeudvalget er begrænset, da råvildtet i vintermånederne tærer på de opfyldte fedtdepoter, som er blevet fyldt under efterårsfedningen.

Læs om efterårsfedningen HER.

Hvis man vil fodre råvildtet med tilskudsfoder eller andet, skal dette opstartes i august måned, da råvildtets tarmflora skal bruge tid på at omstille sig til tilskudsfoderet. Hvis man starter op på fodring af råvildt på denne tid af året, er det sikkert at man slår dyrenes tarmflora i stykker, hvilket er lig med den visse død.
Hvis man vil gøre noget for at hjælpe råvildtet gennem vinteren, kan man skrabe spor i sneen eller lade selskoverne komme hurtigt igang i skovene. Læs mere her "Fodring om vinteren".

ladtoppeligge

UdskrivE-mail

Skærpede krav til hundende, når de reg. schweisshundeførere skal have nye hunde i registret

For at sikre kvaliteten af de ekvipager som fungerer i det danske Schweisshunderegister, har man her i 2016 skærpet kravene for de legitimerede schweisshundeførere som ønsker nye hunde optaget i schweissregistret. Raavildt.dk overværede en af optagelsesprøverne den 24. september 2016.
3nyeschweisshunde web3 legitimerede schweisshundeførere (fra venstre Rene Didriksen, Rene Larsen og Jim Schou Larsen) levede alle op til forventningerne, da alle 3 fik deres nye hunde optaget i schweissregistret den 24. september 2016.

Den største ændring er helt klart det at man har fjernet schweissen fra klovene, så det alene er klovfærten som hundende skal gå på.
Ved ikke at sprøjte schweiss på klovene (som er monteret færtskoene), havde mange frygtet at det ville blive næsten umuligt at få hundende til at udredde det udlagte 600 meter spor med en afsluttende kunstig hetz på 200 meter.
Heldigvis kan hundende meget mere end vi mennesker kan forestille os, så med den rigtige træning viser det sig faktisk at det langfra er umuligt at gennemføre de udlagte overnatningsspor, for de registrerede schweisshundeførere, som stiller til optagelsesprøve i.f.m. optagelse af nye hunde i registret. Prøven kaldes for en Egnethedsprøve.
Som nævnt skal ekvipagen udrede et overnatningsspor på 600 meter (med færtsko uden schweiss på klovene), og undervejs skal løses to knæk hvoraf det ene er med en tilbagegang. Derudover er der på sporet en stjerne med 6 ben (hvert ben 15-20 meter), og udredningen af sporet skal sluttes af med en 200 meter fri kunstig hetz. I hetzen skal hunden alene udrede et knæk med tilbagegang, og hetzen udlægges umiddelbart inden hunden skal slippes.
Der skydes for hunden mens den udreder sporet, ligesom der er synlige markeringer (schweissdråber) hvor disse naturligt vil forekomme på en eftersøgning. Derudover er der 4 steder på sporet udlagt pürschtegn i form af knogle eller lign., og umiddelbart før starten på hetzen skal begynde, støder man på et sårleje.
Du kan læse om Optagelsesprøve for legitimerede hundeførere i.f.m. optagelse af nye hunde HER: 

Nye hundeførere til schweisshunderegistret, skal bestå det man kalder en Anlægsprøve, som er noget nemmere, da der her er schweiss på klovene, på det ellers identiske spor som de legitimerede hundeførere skal fuldføre. Derudover får hundeførerne meget mere hjælp til at fuldføre sporet. Hvis du har et ønske om at blive registreret schweisshundefører, kan du læse mere om optagelse i schweisshunderegistret som ny hundefører HER:

UdskrivE-mail

Lær hvordan du bruger et bukkekald

Raavildt.dk har lavet en pjece hvor du kan læse dig til hvordan du bruger et bukkekald.
Hvilke lyde skal man bruge og hvordan opfatter bukken lydene?
Derudover gives 10 gode råd om hvad man skal have fokus på, når man via et bukkekald vil forsøge at kalde bukken til sig under brunsten.

Klik på nedenstående billede og lær hvordan du bruger et bukkekald:

bukkekald forside

UdskrivE-mail

Parykbuk skudt på Sjælland

parykbukSidste år så en bukkejæger på sit revir, en buk som endnu ikke havde fejet. Observationen blev gjort på Sjælland, nærmere stedsangivelse på Slagelse-kanten.
Havde det været i starten af bukkejagten havde det været helt normalt, men dette syn oplevede bukkejægeren i september måned, hvilket var helt usædvanligt. 
Bukke som ikke har fejet opsatsen når bukkejagten slutter den 15. juli, bør afskydes som dårlige dyr, da der helt klart er noget galt med dyret, men da der ikke var lovhjemmel til at afskyde bukken i september måned (ingen jagttid), og bukken iøvrigt så sund ud, foretog jægeren sig helt i takt med lovgivningen - ingenting.

Læs mere ...

UdskrivE-mail

Gammelråerne jager med lammene

gl.raaLige nu og indtil alle gammelråerne har fået sat deres lam, kan man opleve at være vidne til én af naturens barske sider, ihvertfald hvis vi kikker på naturen gennem et par "Walt Disney briller".
Gammelråen jager nemlig sidste års lam væk fra sig, inden hun skal til at sætte dette års lam. Lammene har hun haft ved sin side siden de blev sat sidste forår/sommer, men nu er tiden kommet hvor de skal lære at stå på egne ben. Det skal lige bemærkes at nogle af gammelråerne tolererer at lammene opholder sig rimelig tæt på dem, selvom de sætter nye lam, men flertallet af gammelråerne tager opdragelses-traditionen meget alvorlig.
Mange misforstår denne opdragelses-situation og tror at det er andre hundyr gammelråen jager væk, hvilket formentlig er årsagen til at mange har den opfattelse at nogle af gammelråerne er meget territoriehævdende - men det er en helt anden historie.

UdskrivE-mail

Vejret i Danmark

Sol opgang og nedgang

Sol opgang og nedgang