På mange jagtrevirer i Danmark, har man her i efteråret bemærket en nedgang i råvildtbestanden, set i forhold til de foregående år. Mange har været bekymret for denne nedgang, hvilket man bestemt ikke behøver at være.

Der er siden 1970 blevet afskudt rigtig meget råvildt hver år, og tendensen har ifølge diagrammet til højre, været stadig stigende år efter år, med nogle få undtagelser. Dette har kunnet lade sig gøre fordi råvildtet har spredt sig til alle egne i Danmark, grundet mange produktive dyr kombineret med gunstige fødemuligheder, i form af bla. mange vinterafgrøder.
På nær de sidste par år har vi haft milde vintre, eller "grønne vindter" som nogle kalder det. I disse "grønne vintre" har man ikke fundet ret meget faldvildt, af den simple årsag at stort set alt råvildt havde overlevet - desværre også de dårlige dyr.
De sidste mange år er en fodring af råvildtet blevet mere almindeligt på mange revirer. Fodringen af råvildtet har den klare ulempe, at dårlige dyr har større muligheder for at overleve efteråret og vinteren. Disse dyr burde være afskudt i efteråret, men når de ikke bliver afskudt, indgår de blandt de produktive dyr, hvilket ikke forbedrer sundheden i råvildtbestanden.
De sidste par vinter har vi heldigvis haft lidt sværere forhold (læs hård vinter) for råvildtet, hvilket har hjulpet meget på sundheden af den danske råvildtstamme. Mange dårlige dyr er forendt, hvilket vi som jægere kun skal være glade for. Naturen har groft sagt udført vores (jægeres) job, ved at "sortere" i råvildtet, således at de dårlige dyr er gået til. Vi skal være naturen taknemlig over dens indgriben, og forsøge at forvalte råvildtet bedre i fremtiden.

Problemet ved reguleringen af efterårsdyrene, er at mange har svært ved at se om det er gode eller dårlige dyr man kigger på. Denne erfaring kan man desværre ikke læse sig til, men kun ved at være i naturen og jage og afskyde efterårsdyr, opnår man den ønskede erfaring i vurdering af dyrenes sundhedstilstand.
De fleste kan se forskel på størrelsen af kroppen på dyrene, hvorfor man eks. kunne starte med at afskyde dyr som virker små i kropsstørrelse, i forhold til om det er lam eller voksne dyr man kigger på.

Selvom  Danmarks Jægerforbunds autoriserede CIC-opmåler Fritz Heje Hansen, har opmålt rigtig mange trofæer igennem årene, og derved ligger inde med en stor erfaring i trofæopmålingens kunst, kunne man nemt få det indtryk at manden er i besiddelse af overnaturlige evner, når man læser hvad der skrives på NetNatur om manipulerede bukke på div. ungarske hjemmesider. Her har man bedt Fritz Heje Hansen kigge på billeder af bukke og andre trofæer, fra 11 udvalgte hjemmesider fra Ungarn.
Ifølge NetNatur kan Fritz Heje Hansen konkludere at mindst 12 bukke, og måske yderligere 5-6 bukke er manipulerede bukke, hvilket vil sige at de er fremavlet ved metoder, som alle jægere tager afstand fra. Også 6 kronhjorte konkluderer Fritz Heje Hansen er manipulerede, ligesom han antyder at der også er fusket med flere af trofæerne fra muflonvæddere. Alt sammen udfra billedmateriale fra 11 ungarske hjemmesider.
Jeg er vildt imponeret over Fritz Heje Hansen "evner", og vil mene at han er den eneste person på kloden, som alene udfra et billede kan se, om en buk har fået sit udseende / størrelse ved en manipulation.
Da Danmarks Jægerforbund laver kurser om alt, var det måske passende at lave et kursus i, hvordan man erhverver sig disse fantastiske "evner" som Fritz Heje Hansen åbenbart besidder, så vi andre også udfra et billede kan se om en buk er manipuleret eller ej......

Denne fantastiske 11 kilos (trofævægten) kronhjort som er afbillede til højre på siden, har mange perler ligesom den også er lys i stængerne. Mange vil derfor udfra billedet konkludere, at det er en manipuleret hjort, opdrættet i hegn..! Men det er helt forkert, da det er en fantastisk hjort fra Tyskland, fotograferet af undertegnede på den frie vildtbane.

Selvfølgelig kan man ikke alene udfra et billede, se om et trofæ er manipuleret. Man kan have en mistanke, men alene udfra billedmateriale at kunne konkludere, at et trofæ er manipuleret, ja den evne er der ingen der besidder, heller ikke Danmarks Jægerforbunds Fritz Heje Hansen.

Med overskriften mener jeg ikke at vi skal jage (og stresse) råvildtet mere end nødvendigt, lad endelig råvildtet få fred og ro ovenpå en lang jagtsæson. Vi skal nemlig ikke pürsche rundt på jagtterrænet, men blot stille og roligt, tage vores jagtrifler og sætte os ud på vores jagtterræn af to årsager:

1. Få afskudt de sidste svage/dårlige dyr på reviret, så de ikke går til samt får muligheden for at være en del af de produktive dyr.
2. Få afskudt så mange ræve som muligt. 

Specielt rævene er meget mere bevægelige her i rolletiden (rævenes parringstid). De sidste 2 uger af januar er der stadig jagttid på rævene (slutter 31/1), og der er store muligheder for at støde på rævene, hvis man er tidlig ud, hvilket ved sige ved solopgang og så igen ved solnedgang. Ja selv midt på dagen kan man være heldig at møde disse fantastiske rovdyr. Årsagen til den øgede aktivitet er rævenes søgen efter en mage, og man kan her i slutningen af januar måned, høre rævenes hæse skrig om natten, hvilket er rævenes måde at kalde på hinanden.

Ræven er et fantastisk rovdyr, og rævene kan i områder med mange ræve, gøre et stort indhug i antallet af nysatte lam.
Jeg har flere gange set en ræv sidde på en forhøjning, ved kanten til en frodig uslået brakmark, mens ræven holdt øje med en gammelrå som på skift kaldte hendes nysatte lam frem for at slikke, soignere og die dem. Efterfølgende blev lammene sat af med 30 meters mellemrum, og gammelråen forlod brakmarken. Ræven observerede og foretog sig ikke noget, før gammelråen havde forladt brakmarken. Herefter luntede ræven direkte ud til det sted på brakmarken, hvor den havde registreret lammene var sat af. Det blev den sikre død for disse lam, som i de første uger efter de er kommet til verdenen ikke flygter, men trofast stoler på deres evne til at være godt camoufleret i naturen.

Kom derfor ud af den varme stue og ud på jagtterrænet, og skyd nogle ræve. Hvis du ikke får gjort det nu, risikerer du at en "rævefamilie" ca. 52 dage efter de har parret sig, skal brødføde 4-8 hvalpe mere. Naturen har indrettet det således, at når råvildtet sætter de første lam, er det lige præcis i den periode at en rævefamilie har behov for de største mængder føde.

Red nogle lam - skyd flere ræve. 

I mange bestande af råvildt forekommer snabelsko hos råvildtet. En fortsat vækst gør at klovene, og biklovene, kan blive meget lange og fortsætter med at vokse, samtidig med at spidsen af klovene bøjer opad (heraf navnet).  Af ukendte årsager starter råvildt med at udvikle snabelsko på forløbene. Råvildt med snabelsko forekommer overalt, og er derfor ikke egnsbestemt. 

Da snabelsko optræder i råvildtbestande som fodres samt i råvildtbestande som ikke fodres - kan man konkludere at fodring af råvildtet ikke alene er årsagen til fænomenet.
Der er endnu ingen som har kunnet påvise hvorfor nogle få stykker råvildt i en bestand udvikler snabelsko, men teorierne er mange. Mange faktorer kan spille en rolle, men de genetiske anlæg må spille en større eller mindre rolle i udviklingen af snabelsko.

Da råvildt med snabelsko med tiden bliver mere besværet i bevægelsen i dagligdagen, indebærer dette også at dyret ikke bevæger sig ret meget. Hvis man fodrer råvildtet med kraftfoder eller andet, vil man opdage at det eller de få dyr man har på reviret med snabelsko, holdes sig tæt ved foderhuset hele døgnet.
Jeg lod engang en gammelrå med lange snabelsko overleve et efterår. Gammelråen holdt sig indenfor en radius af ca. 75 meter til foderhuset til at begynde med. Senere i løbet af vinteren blev gammelråens bevægelsesradius mindre, og var til sidst nede på ca. 30 meter fra foderhuset. Når jeg kom og fodrede flygtede hun selvfølgelig, men vendte hurtigt tilbage. Til sidst opholdt hun sig kun lige op ad foderhuset, hvorefter jeg besluttede at nu stoppede forsøget. Jeg ville at afskyde gammelråen som nu havde meget store besværligheder med at gå, specielt når hun skulle flygte. Da jeg kom ud til foderhuset nogle dage efter, lå dyret dødt klods op ad foderhuset.  

Afskyd derfor alt det råvildt du ser med snabelsko eller tendens til dette. Jeg har afskudt gammelråer med snabelsko, hvor jeg selvfølgelig afskyder lammene først (forvaltning og ikke jagt), og har efterfølgende kunne se på lammene, at de også var ved at udvikle snabelsko på forløbene, hvilket jeg ikke umiddelbart kunne se før lammene blev afskudt.

Du har hele januar måned til at finde de dyr med snabelsko, ligesom der helt sikkert stadig står en del dyr i bestanden som kan betegnes som "svage" eller "dårlige" dyr. Uanset hvor få stykker råvildt man har stående på reviret, SKAL man afskyde alle "svage" og "dårlige" dyr, da en sund råvildtbestand kun kan opbygges af sunde og stærke dyr.

Læs mere om snabelsko HER>>>

Læs om hvordan du udpeger dyr med snabelsko HER>>>