Der findes i dag flere forskellige modeller af vildtkameraer.
De første vildtkameraer jeg brugte ved foderhusene, var med gammeldags filmruller. Dette gjorde det meget besværligt og dyrt at filme råvildtet ved foderhuset, men ikke mindre interessant.
I dag findes mange modeller på markedet og som så meget andet hænger pris og kvalitet som regel sammen.
Alle der interesserer sig for vildt i naturen og som har rådighed over et terræn, burde anskaffe sig et vildtkamera som kan sættes i skoven. Udover du kan studerer dyrene meget tæt på, kan kameraet og så bruges til andre ting - feks. bekæmpelse af krybskytter.
Vær opmærksom på at i 2009 blev en dansker i Sverige sigtet for at have opsat et vildtkamera ved en foderplads.
Retten i Sverige fandt at vildtkameraet var opsat "ulovligt", da der burde have været skiltet, men frikendte dog alligevel manden.
Man kan ikke umiddelbart drage paralleller mellem svensk og dansk lovgivning på dette område, da man jo i Sverige har det man kalder "allemansretten", som ikke eksisterer i den danske lovgivning.
I.h.t. gældende dansk lovgivning, er det lidt uklart om man må opsætte vildtkameraer ved foderhuse eller i skoven. Den Danske lovgivning om videoovervågning har ikke taget højde for at der eksisterede noget som vildtkameraer. Der er mig bekendt endnu ikke prøvet en sag ved domstolene, hvor nogen har følt sig krænket over at blive filmet af et vildtkamera.

Ovenstående er nogle af de vildtkameraer jeg har afprøvet gennem flere år.



Vildtkamera ved et foderhus, som kan tage farvebilleder i dagslys.

Vildtkamera ved samme foderhus som kun tager sort/hvid billeder.
Det vigtigste ved de opsatte vildtkameraer ved foderhusene er, at man løbende kan følge med i dyrenes sundhedstilstand.
Man kan også løbende følge med i opsatsdannelsen, hvorfor man ret tidligt på året har en indikation af, hvordan bukkene ser ud optil bukkejagten den 16. maj