myExtraContent1

myExtraContent5
Fotografering - Kigge bukke

Jeg bruger rigtig meget tid på at fotografere vildt og i særdeleshed råvildt.
Jeg er ikke uddannet fotograf, men ligesom så meget andet, så bliver det ret omfattende når man først bliver grebet af en ny hobby.
Jeg færdes dagligt meget ude i naturen og har her som regel mit kamera med.

Hvilket kamera
Hvilket kamera du benytter til at fotografere vildtet med, er afhængig af din interesse for fotograferingen og så selvfølgelig økonomien.
En ting er dog sikkert, jo bedre (og desværre også dyrere) kameraudstyr du bruger, des bedre bliver slutresultatet forudsat at dine fotografiske evner svarer til kameraets formåen.
Hvis du har investeret mange tusinde kroner i et godt kamera, er du selvfølgelig også afhængig af at have en rigtig god linse, da kombinationen godt kamera og dårlig linse, eller god linse og dårligt kamera ikke ikke giver gode resultater.
En god linse koster som regel mere end selve kameraet, hvorfor det formentlig altid vil være interessen og ens økonomiske formåen som er afgørende for ens udstyrs kvalitet.
Hvis du skal ud og investere i nyt kamera eller linse, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til fagfolk indenfor området. De kan rådføre dig, så du får købt det udstyr som du får mest ud af.
Det jeg mener er at det ikke altid er en fordel at købe det bedste på markedet, eks. et nyt super professionelt Canon EOS-1D Mark IIII, til mere end kr. 40.000, modsat det noget billigere semi professionelt Canon EOS-5D Mark ll, som kan fåes til under det halve, hvis man ikke har brug for alt det et super professionelt kamera som Canon EOS-1D Mark IIII kan. Så kunne det være man var bedre tjent med det semi-professionelle Canon EOS-5D Mark II.

2.bukke.slås

Væn langsomt råvildtet til at du kigger på dem eller fotograferer dem
Når jeg i foråret skal fotografere råvildtet, begynder jeg i februar-marts måned at køre i stille tempo rundt på reviret.
I starten vil råvildtet springe når de ser bilen, men efter ca. 3 ugers kørsel i skoven morgen, middag og aften, flygter råvildtet ikke mere når de ser bilen.
Nu begynder jeg at stoppe op i nogle få sekunder når jeg holder ud for råvildtet, og inden råvildtet springer - kører jeg roligt videre.
Til sidste stopper jeg motoren når jeg holder ud for råvildtet og når de kan tåle dette, begynder jeg for alvor at fotografere bukke.
Dette foretages hver morgen, middag og aften i perioden 15. marts til 15. maj.
Jeg fortsætter herefter i mindre grad med at fotografere råvildtet det meste af året.
Specielt i råvildtets brunstperiode i slutningen juli og starten af august måned, er der mulighed for at få nogle fantastiske flotte billeder af bukkene.


myExtraContent6