Der findes mange forskellige slags foderhuse på markedet.
Smag og behag er forskellig, ligesom nogle råvildtforvaltere heller vil bygge dem selv end købe dem færdiglavet.
Byg dit eget foderhus...?
Jeg har tidligere forsøgt selv at bygge mine egne foderhuse.
Jeg tog målene fra en kammerat, som havde købt et færdiglavet foderhus.
Dette foderhus var godt nok lavet i 12/15 karosseriplader i træ, men jeg var sikker på alm. trykimprægneret træplader sagtens kunne bruges.
Herefter malede jeg foderhusene og da jeg har en god ven som er vvs-mand, brændte han også tagpap på låget af foderhusene.
Det tog en evighed at bygge foderhuset. I materialer, som omfattede trykimprægnerede
plader, maling, tagpap, skruer, søm og beslag til låget, sparrede jeg 300-400 kroner pr.
foderhus. Jeg havde selvfølgelig ikke indregnet de mange timer som jeg havde brugt på
at bygge og male foderhuset samt den tid det tog at brændetagpap på lågene.
De foderhuse jeg havde bygget, holdt kun i 2 år. Efter 2 år erfarede jeg at de af mig så
omhyggeligt byggede foderhuse, ikke kunne holde fugten ude (selvom de var malet med
vejrbestandig maling), hvorfor kraftfoderet i foderhuset blev fugtigt.
Efter ovenstående oplevelse blev alle foderhuse udskiftet og nye færdiglavede foderhuse blev bestilt og købt hos Mejlskov Natur.
Ovenstående foderhus er set brugt i Tyskland. Her kan både fodres med kraftfoder og frisk hø eller andet.
Et dekorativt smukt foderhus som er svært at flytte hvis man er alene om det.
(Foto fra bogen ÜBER REHE)
Et foderhus af de første til råvildtet. Et foderhus som dette kraver at det står under tag, da kraftfoderet ekstremt eller vil blive udsat for vind og vejr.
(Foto fra bogen ÜBER REHE)
Et foderhus fra udlandet hvor der også står meget kronvildt. Der er 18 cm. mellem tremmerne, så kun råvildtet kan komme til foderet.
(Foto fra bogen ÜBER REHE)
En lidt billigere udgave af ovenstående foderhus.
(Foto fra bogen ÜBER REHE)
En foderhus hvor råvildtet skal stikke hovedet ind i en "kasse" for at komme til foderet.
Ovenstående foderhus er tidligere brugt på Raadegaard og andre steder.
En stor fordel ved foderhuset er at flere dyr kan esse samtidig.
Der kan indsættes en ramme med net, placeret over fodertruet, som bukkene kommer til at støde opsatsen på, hvorefter mange stænger falder af og ligger i fodertruet næste gang man kommer for at fodre. Man skal selvfølgelig kun have rammen med net placeret over fodertruet, i den periode hvor bukkene kaster.
En stor ulempe ved dette foderhus, er at det er svært at flytte uden maskiner, ligesom det er meget sårbart overfor slagregn eller fygesne, selvom der er tag på med stort udhæng, hvorefter foderet bliver fugtigt/vådt.
Ovenstående foderhus er det foderhus jeg de sidste mange år har brugt til fodring af råvildtet.
Fordelen ved dette foderhus er at du kan sætte det i "læ", da der kun er åbent til fodertruet fra den ene side.
Det store låg fungerer som udhæng og beskytter herved kraftfoderet mod regn.
En anden stor fordel er at dette foderhus let kan flyttes af én person (når det er tomt), så man ofte kan flytte foderhuset nogle meter, for at undgå smittefare.
Det er samtidig fremstillet af det bedste vejrbestandige materiale man kan tænke sig.
Efter min vurdering det pt. bedste foderhus der findes på markedet i dag.