Hvorfor fodre?
Jeg har valgt at fodre råvildtet hele året, hvilke nogle er modstandere af.
Nogle mener at man kun skal fodre i vintermånederne mens andre mener at man slet ikke skal fodre råvildtet.
Jeg har endnu ikke mødt en person som har kunnet give mig en god forklaring på, hvorfor det er "forkert" at fodre råvildtet.
Ligesom jeg fodrer fasaner, ænder og andet vildt hele året, er det naturligt for mig også at fodre råvildtet. Sågar fodrer jeg ligesom så mange andre også fuglene i min have, når de har svært ved at finde føde i den svære tid, hvilket formentlig alle synes er i orden.
Når jeg fodrer råvildtet, er der flere dyr som har glæde af dette foder, se nedenstående billeder.
Hvis man kun vil fodre i vintermånederne er det vigtigt at man starter tidligt, så man får efterårsfedningen med. Dvs. at dyrene skal være tilvænnet de nye foderhuse når brunsten slutter og efterårsfedningen begynder. Dette vil sige medio august.
Ulemper ved at fodre - svage dyr overlever
Jeg er enig i at ulempen ved at fodre råvildtet om vinteren, er at nogle de svageste dyr måske overlever grundet tilgangen til kraftfoderet. Dette er jeg meget bevist om, hvorfor jeg er meget selektiv i min afskydning af dyrene.
Når jeg regulerer i råvildtbestanden (indenfor gældende lovgivning), har jeg en meget simpel måde at vurdere dyret på. Når jeg ser et dyr, skal jeg øjeblikkelig være overbevist om at dette dyr er kernesundt. Hvis dette ikke er tilfældet, afskydes dyret (jeg følger selvfølgelig de jagtetiske regler ved ikke at bortskyde råen fra lammene osv.).
Denne stramme reguleringsmetode gør selvfølgelig at der nogle gange bliver afskudt et forkert dyr, nemlig et sundt dyr. Dette er ingen katastofe, da der hellere må blive afskudt ét sundt dyr for meget end ét usundt dyr for lidt.
Råvildtet ved foderhusene
Når man fodrer råvildtet skal man huske ofte at flytte foderhusene, da mange dyr kommer til foderhuset og der herved er en større risiko for evt. smittefare.
Nogle tror at kraftfoderet ødelægger tarmfloraen i maverne på råvildtet. Dette er ikke korrekt, da råvildtet kun æder kraftfoder som supplement til anden tilgængelig føde.
Ifølge de kameraer jeg benytter ved foderhusene for at overvåge antal af dyr, sundhedstilstand o.lign. samt egne observationer, æder råvildtet kraftfoderet ved foderhuset mellem 5-10 minutter hver gang de besøger foderhuset. Herefter forlades foderhuset og råvildtet æder anden tilgængelig føde. Råvildtet vender tilbage til foderhuset 3-10 gange i døgnet, afhængig af årstiden.
Om du benytter kraftfoder eller fodermajs i foderhusene, har ikke den store betydning såfremt der fodres for at hjælpe råvildtet gennem den svære tid.
Hvis man derimod samtidig ønsker en større opsats hos bukkene, skal man overveje valget af kraftfoderet. Et kraftfoder der alene kun giver store opsatse, findes ikke på markedet i dag, da de store opsatse kun kommer hvis andre ting i råvildtforvaltningen også overholdes.
Antal foderhuse
Der findes ingen fast regel for hvor mange foderhuse der skal være pr. ha.
Jo flere foderhuse der er opsat - desto bedre, forudsat at foderhusene er placeret de rigtige steder. Sagt på en anden måde så man heller have få foderhuse placeret rigtigt, end mange foderhuse placeret forkert.
Har man flere foderhuse på ens revir, vil man opdage at brugen af de forskellige foderhuse, er årstidsbestemt. Dvs. at de foderhuse der bliver brugt mest om vinteren, ikke nødvendigvis er de foderhuse der bliver brugt mest om sommeren.
Placering af foderhusene
I modsætning til storvildtet (kron- og dåvildtet) kan du ikke tvinge/bringe råvildtet til foderhusene eller foderpladserne, hvis de ikke bliver opsat hvor råvildtet står.
Skal du have det optimale ud af foderhusene og specielt det kraftfoder du fodrer med, skal du ikke kun tænke på at stille foderhusene tæt på vejen så det er let at fodre. Nej du bliver nødt til også at have med i planlægningen at foderhusene skal stå hvor råvildtet står. Specielt er det vigtigt at råen lærer sine lam at opsøge forderhusene, tidligt i deres liv.
Hvis du kun tænker på at stile foderhusene, så det er nemt at fodre, dvs. lige op af skovvejene, for du ikke fuld valuta for pengene. Så er det bedre at sætte betydeligt færre foderhuse ud, men til gengæld at placere alle foderhusene - hvor råvildtet står/opholder sig i dagtimerne
Det er vigtigt at råvildtet kan komme til og fra foderhuset i skjul. Dvs. at foderhuset skal stå i, eller i kanten af, tætte kulturer/levende hegn eller lign.
Sæt ikke kun foderhuse i skoven, men husk også at sætte mindst ét foderhus i hver remisse.
Et tegn på at dit foderhus står rigtigt placeret, vil være hvis du kan se "sæder" efter råvildtet, hvor disse har siddet omkring eller tæt på foderhuset. Og så kan du selvfølgelig altid på mængden af foder/kraftfoder, se hvor meget foderhuset bliver brugt.
Et godt placeret foderhus, hvor råvildtet kan komme til og fra foderhuset i skjul.
Også foderhus placeret tæt vejen, så det er nemt at fylde opfylde.
Når fodehuset står rigtigt placeret, vil råvildtet ofte blive stående ved foderhuset, selvom du passerer forbi.
Husk at flytte foderhusene jævnligt
Man skal være opmærksom på at foderhusene bliver et koncentreret samlingssted for råvildtet på reviret.
Specielt i efterårs- og vintermånederne samt i det tidlige forår, vil foderhusene ofte blive besøgt af råvildtet.
Da det netop er disse perioder der også er vådt i terrænet, vil jorden omkring foderhusene ofte blive trådt op og flere steder blive til mudder. Dette fugtige sted er det ideelle forhold for "smitsomme" sygdomme med denne fugtige jord omkring foderhuset.
Derfor er det MEGET vigtigt at foderhuset bliver flyttet ofte (5-6 gange pr. år). Man behøver ikke at flytte foderhuset mere end 3-4 meter hver gang.
Når du har flyttet foderhuset, bør man ( i det område foderhuset stod før) sprede kalk eller andet til at decinficere jorden med, så evt. sygdomme bekæmpes.
Ved ovenstående foderhus har man kun valgt den halve løsning. Man har rigtig nok valgt at decinficere jorden med kalk eller andet, men har desværre undladt at flytte foderhuset 3-4 meter til én af siderne.
Kraftfoder nu - og før i tiden
Før i tiden kunne man få et kraftfoder til råvildtet som havde en vis indflydelse på opsatsstørrelsen. Men siden 1990 har det været forbudt at anvende kød- og benmel fra drøvtyggere (kvæg, får og geder) i foder til drøvtyggere. Forbudet blev skærpet yderligere i 1996, da der kom et generelt forbud mod at anvende proteiner af animalsk oprindelse til fodring af drøvtyggere.
Jeg anbefaler at man fodrer med "Danco C11" eller "Grøn Kalv Start" eller et lignende kraftfoder . Jeg giver desuden et tilskud at vitaminer og mineraler i form af "Micro Suplex" som drysses over kraftfoderet.
Hvis man tror at fodring med kraftfoder alene giver store opsatser, så er man gået helt galt i byen, da ca. 10-12 andre faktorer også skal være opfyldt.
Se de andre faktorer under "Medaljebukke - hvordan?".
Nedenstående billeder viser at andre dyr end råvildtet, kommer til foderhusene.
