Fodring
Fodring af råvildt bliver mere og mere udbredt.
Hvis man overvejer at fordre råvildtet, skal man vide at der både er fordele og ulemper ved.
Hvornår skal man starte med at fodre?
Hvis man vælger at fodre råvildtet med kraftfoder, skal man starte med det i sommermånederne, så råvildtet kan nå at vænne sig til dette.
Det gælder iøvrigt al fodring af råvildtet, at man skal kalkulere med en tilvænningsperiode.
Så galt kan det gå...!
Jeg er bekendt med et jagtvæsen, hvor man pludselig i januar måned besluttede at give råvildtet sukkerroer (i stedet for kraftfoder som man plejede), hvorefter man kørte mange læs sukkerroer ud til råvildtets foderpladser.
Resultatet udeblev heller ikke, da man kort tid efter fandt meget råvildt siddende og liggende døde ved foderpladserne samt i terrænet - døde af en forgiftning, bla. grundet det høje sukkerindhold i sukkerroerne.
Havde man fortsat med at fodre med kraftfoder og suppleret denne fodring med sukkerroer (straks efter de var taget op af jorden i efteråret), var der formentlig ikke sket nogen forgiftning af råvildtet.
Det er derfor meget vigtigt at man tænker sig nøje om, inden man begynder at fodre i sensommeren - pg endnu vigtigere at man kan fuldføre fodringer efteråret og vinteren igennem.
Til orientering kan det oplyses, at det ikke er billigt at fodre råvildtet.
Fasanerne siger tak
Har du også fasaner tilbage på terrænet i vintermånederne, vil du opdage at fasanerne også nyder godt af det kraftfoder du giver råvildtet, hvorfor du er sikker på at dine fasaner også får noget at æde i den svære vintertid.
