Bestandtætheden eller områdets bæreevne, er også et omdiskuteret emne.
Ligesom i resten af forvaltningen af en råvildtstamme, findes der ingen regler uden undtagelser.
Der er dog ingen tvivl om at nogle revirer er "bedre" for råvildtet end andre. Meget afvekslende skov, god bonitet, er nogle af de faktorer som spiller ind, hvilket også tydeligt kan ses, på forholdet mellem antal råvildt i Jylland og sjælland, for ikke at tale om Fyn, før bestandene for nogle år siden kollapsede og regulerede sig selv.
Se menupunktet "Sygt råvildt / Medicin".
Områdets bæreevne
Områdets bæreevne er egentlig ikke så interessant, da bestanden regulerer sig selv.
Det skal forståes på den måde at såfremt du producerer for meget råvildt på din ejendom, sker reguleringen i form af udvandring til naboer o.lign.
Men forvalter du din råvildtstamme forkert, ved forkert afskydning o.lign., kan det få alvorlige konsekvenser.
Skyder du for mange bukke, i forhold til hundyr, sker der en "skævhed" i sammensætningen af kønsfordelingen i din råvildtstamme, og du kan i første omgang glemme alt om at skyde store bukke. Senere kan der støde flere komplikationer til og i sidste ende kan de måske ende som på Fyn.
Derfor skal du altid bestræbe dig på at forvalte din råvildtstamme fornuftigt.
Der kan ikke sættes tal på hvor meget råvildt der kan stå pr. hektar, da det er svingende i forhold til fødemuligheder og hvor man bor i landet.
Råer / lam
Som udgangspunkt sætter en rå 2 lam pr. år. Men det kan variere med 1, 3 og i sjældne tilfælde 4 lam.
Som regel bliver rålammet beslået i 2. leveår hvor det kaldes smaldyr. Når smaldyret har sat lam, kaldes det en rå. En gammelrå er derfor ikke som mange tror en rå som er meget gammel, men blot en rå som har sat lam. Det er ligesom med køer, hvor en kvie først bliver ko, når den har kælvet.
Hvis lammet er sat meget tidligt på året, er det sket at lammet i brunsten (august) er blevet beslået. Dette hører dog til sjældenhederne.
Lam pr. rå
Når vi kommer hen til oktober kalkulerer jeg med at der er ca. 1,25 lam pr. rå tilbage. Nogle er gået til i trafikken, andre ved alm. dødelighed, ligesom rovtøj (rævene) jo også skal leve.
Begrebet goldråer (en rå som ikke sætter lam), tror jeg ikke rigtig på. Det kan være at man ser enlige råer, som i virkeligheden kan være smaldyr. Det er også muligt at man ser flere enlige råer, men derfor er det jo ikke sikkert at råen ikke har sat lam! De kan være kørt over i trafikken, alm. dødelighed, eller ræven kan have taget for sig af retterne. Så fordi man ser en enlig rå er det ikke ensbetydende med at hun er en goldrå, da råer faktisk kan producere lam indtil sidste leveår.
Jeg har flere gange set råer med 3 lam, hvilket ikke er helt unormalt. En rå med 4 lam har jeg aldrig set, men det er sket andre steder.
Når man skal kigge efter hvor mange lam råerne har sat, skal det ikke være lige efter de har sat dem, da man her som regel kun ser ét lam på benene ad gangen. Senere er begge lam på benene samtidig. Man skal også passe på at man ikke tæller hvor mange lam de enkelte råer kan have, i august måned (brunsten). Dette er fordi råerne forlader lammene i højbrunsten, og lammene kan slutte sig til andre lam, som måske stadig går med råen. Her vil man så kunne opleve at se en rå med 6-8 lam, hvilket selvfølgelig er et dejligt syn. Lammene kan finde sammen og lave en form for "børnehave for råvildt-lam".