Publikums færdsel i private skove
De fleste jægere har været ude for at man under en jagt møder en flok mountainbikes eller andre skovgæster.
De fleste steder er der heldigvis ikke nogle problemer i disse ”møder”, men det er sket at skovgæster og jægerne ikke altid har samme opfattelse af hvad færdsel i skoven indebærer.
For nylig var der en kvinde som fik taletid i TV-avisen. Hun havde været ude for den ”frygtelige” oplevelse at der havde været jagt i skoven samtidig med at hun færdedes i denne.
Ifølge indslaget måtte hun næsten løbe for livet for at undgå at blive skudt...!
En totalt fordrejet historie som kun kan skade jægerne på den lange bane.

Det er ikke farligt
Det er ikke farligt at færdes i skoven, selvom der afvikles jagt.
Hvis dette skulle være tilfældet, er det ihvertfald forbigået mine mediers (tv og avisers) omtale af alle de jægere, drivere og hundefolk, som givetvis må ligge sårede eller døde rundt omkring i de danske skove, grundet denne ”farlige” jagt.

Hvad må skovgæster - og hvad må de ikke
Det er mit klare indtryk at mange jægere og skovgæster ikke kender lovgivningen for færdsel i private skove.
- Må skovgæsten færdes overalt i private skove..?
- Hvis ikke - hvor må skovgæsten så færdes..?
- Hvordan definerer man veje i skoven..?
- Hvordan definerer man stier i skoven..?
- Må skovgæsten færdes i skoven om natten..?
- Skal skovgæstens hund været koblet under færdsel i skoven..?
- Må skovgæsten gøre ophold i skoven..?
- Må skovgæsten høste af skovens frugter..?
- Må skovgæsten fotografere vildt i skoven..?
- Osv.
Fantastisk oversigt
Skov- og Naturstyrelsen får dagligt mange spørgsmål omhandlende publikums færdsel i de danske skove.
Derfor har Skov- og Naturstyrelsen lavet en let overskuelig oversigt, som han svare på alle spørgsmål vedr. bla. færdsel i de danske skove.
Som jæger eller skovgæst bør du gå ind på nedenstående link fra Skov- og Naturstyrelsen og blive opdateret om færdsel i de danske skove - hvis du ikke allerede kender reglerne.
Skov- og Naturstyrelsen
