Jagttøjet
Ligesom med jagtrifler og kikkerter findes der et kæmpe udvalg af jagttøj.
Er der noget man kan købe sig fattig i, så er det jagttøj. Men som så meget andet, hænger pris og kvalitet som regel sammen.
Ved pürchjaagt på råvildtet hvor man vil meget tæt på råvildtet, er det en god ide at iføre sig camouflagetøj og endnu vigtigere handsker og ansigtsmaske, da vores hvide hænder og hvide ansigt lyser for meget op.
Kan du se jægeren på ovenstående billede...?
Camouflage
Mange jægere bruger rigtig mange penge på camouflagetøj.
Som buejæger bliver du nødt til at benytte camouflagetøj, da buejægerne skal meget tæt på dyret før de kan sende pilen af sted.
De fleste buejægere dyrker dog mere anstand end decideret pürchjagt, dvs. at de sidder og venter på de strategiske gode steder hvor råvildtet normalt færdes.
Men vi andre riffeljægere som skyder dyrene på betydeligt længere afstand end 20 meter, får sådan set ikke det fulde udbytte ud af at bruge camouflagetøj.
Jeg vil påstå at kunne pürche mig lige så tæt på en buk med almindeligt grønt jagttøj (incl. handsker og ansigtsmaske), som hvis jeg havde camouflagetøj på.
Dette forudsætter selvfølgelig at det i begge situationer er god vind, samt at dyret skydes på eks. 50-70 meters afstand.
Skal man tættere på er det her at camouflagetøjet skiller sig ud fra alm. jagttøj, ligesom det bedste camouflagetøj i sidste ende gør den sidste forskel.
Men hvem pürcher sig tættere end 100 meter til en buk man gerne vil nedlægge, når man ved at man kan sætte et præcist dræbende skud på denne afstand...?
Uanset hvor godt camouflagetøj man bruger, er det stadigvæk jægerens bevægelser samt kendskab til vildtet og terrænforhold, som er det absolut vigtigste under pürchjagten.
På dette billede kan du se jægeren, som står op ad træet i HÄRKILAS’s nye OPTIFADE camouflagetøj.
Jeg har ikke testet OPTIFADE så længe og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt komme med min endelige vurdering af HÂRKILAS nye OPTAFADE camouflagetøj, men kan da sige så meget at det indtil videre ikke har skuffet - tværtimod.
Jeg mangler dog stadig mange flere pürchture, hvor jeg kommer meget tæt på råvildtet.
Umiddelbart lever tøjet op til den kvalitet og slidstyrke som man er vant til fra HÂRKILA tøjet.
Tøjet er udstyret med rigtig mange lommer, hvilket jeg altid har værdsat, på nær når jeg er færdig
med jagten og skal finde mine bilnøgler i én af de mange lommer.
Hen over foråret og inden bukkejagten, kommer jeg med min endelig vurdering af HÂRKILAS ny camouflagetøj under testsiderne.
>>>Læs mere her
Træn i at pürche - før bukkejagten
Man kan selvfølgelig altid øve sig på råvildtet ved at pürche sig ind på dette ved enhver lejlighed.
Men ved denne metode stresser man også råvildtet unødigt, da jeg formoder at missionen ikke altid vil lykkes.
Alle ved at råvildtet har en fantastisk lugtesans, hvorfor det er fuldstændig ligegyldigt hvor godt camoufleret du er, eller hvor lydløst du kan bevæge dig i terrænet, hvis du ikke har gode vindforhold.
Til gengæld bør du træne på fasanerne....! Det er muligt at du trækker lidt på smilebåndet over denne udtalelse, men hvis du ikke tidligere har forsøgt at pürche dig ind på en afstand af 10 meter til en årvågen fasan, så lad os tale sammen når du har forsøgt. det gælder selvfølgelig om at komme ind på de 10 meter til fasanen, uden den har opdaget dig.
Hvis du bliver så dygtig til at kunne pürche, at du kan komme inden for en afstand af 10 meter til en årvågen fasan, kan du gøre øvelsen endnu sværere.
Nu går ”træningen” ud på at komme væk fra fasanen, selvom den kun står 10 meter foran dig.
Du kan selvfølgelig altid komme tættere på fasanerne ved foderpladserne, specielt hvis de er sultne.
Du vil opdage at det er meget svært at pürche sig ind på en afstand af 10 meter til en årvågen fasan, da fasanerne modsat råvildtet har et fantastisk syn.
At pürche sig ind på en årvågen fasan er meget svært.
På foderpladserne er det meget lettere at komme tæt på.
Vinden er altafgørende
Vinden er uden tvivl den vigtigste faktor i jagten på råvildtet. Det jeg mener med dette, er at såfremt man ikke tager vindretningen med i sine overvejelser når man skal ud og pürche efter råvildtet, har man tabt "slaget" på forhånd, medmindre man er meget heldig.
Hvis man har god vind (dvs. modvind) på vej til råvildtet og man ellers kan bevæge sig lydløs i skoven, har man store muligheder for at kunne komme meget tæt på råvildtet, enten for at skyde dyret, eller blot for at observere på dyret, da råvildtets syn ikke er særligt godt. Råvildtet registrerer bevægelserne, men har svært ved at se hvad der står 25 meter fra dem, hvis vinden er god og man står helt stille op ad eks. et træ eller busk, så man falder sammen med træet eller busken..
Råvildtet smælder
Vi har alle prøvet at støde et stykke råvildt, som forsvinder i skoven mens det smælder højlydt.
Mange tror herefter at alt håb om at skyde et stykke råvildt, er spoleret denne morgen, men dette behøver ikke at være sandt.
Normalt smælder råvildtet kun når de bliver usikre eller mistænkelige på noget. Jeg har utallige gange observeret råvildt som smældede og løb væk, men andet råvildt som stod blot 50 meter fra det smældende dyr, ikke engang gad at løfte hovedet for at følge med i hvad der skete. For at råvildtet skal opføre sig så ligegyldigt, er det en betingelse at råvildtet ikke i forvejen er udsat for et stort jagttryk, eller andet som kan stresse dyrene.
Jeg har flere gange mens jeg har været på jagt efter råvildt, skulle forbi andet råvildt, uden at dyrene skulle opdage mig. Jeg er derfor forsigtigt pürchet videre og det er lykkedes nogle gange at komme ubemærket forbi andre dyr, men mange gange er det endt med at det dyr jeg ville forbi, opdagede mig og forsvandt i skoven under højlydt smælden. Dette "problem" løser jeg i dag ved tydeligt at give mig til kende, ved at vifte med arme o.lign., hvorefter råvildtet ikke er i tvivl om at det er et menneske, og er i de fleste tilfælde sprunget bort uden at smælde, da dyret bare har villet væk, da det udmærket var klar over at det var et menneske den så. Havde dyret registreret mig som et "snigende rovdyr", ville det helt naturligt som det byttedyr råvildtet nu er, have advarer andre.
Da jeg færdes meget blandt råvildtet, er det min erfaring at råerne smælder meget mere end normalt, umiddelbart efter de har sat lam. Dog smælder de ikke når de står tæt på eller med lammene.
Knækker en gren
Det er svært at pürche rundt i skoven uden at man, på et eller andet tidspunkt kommer til at træde på en gren, som knækker med et "øredøvende brag". Når dette sker, stopper man omgående op og står helt stille, mens man sveder som en hest af spænding og måske allerede kan fornemme en snert af bukkefeberen. De fleste jægere står herefter helt stille i et halvt til et helt minut, hvorefter de fortsætter pürchen, for herefter at høre et rådyr smælde eller flygte i høj fart. Dette sker for mange og det gentager sig gang efter gang, fordi jægeren ikke har sat sig ind i hvordan råvildtet reagerer på "unormale" lyde i skoven.
Råvildtet sikrer
Hvis man gør sig den ulejlighed at undersøge råvildtet adfærd, og sætter sig ind i dette, evt. ved egne observationer, før man begynder at jage råvildtet, vil man stå meget bedre rustet og derved have større chance for at få succes på pürchjagten. Man vil under disse observationer opdage at når råvildtet bliver gjort opmærksom på at der er noget "unormalt" på færde, som når en gren knækkes, så registrere råvildtet omgående hvor lyden kom fra, og står derfor med ørene fremadrettet og sikrer mod stedet hvor lyden kom fra. Råvildtet sikrer ikke kun i et halvt til et minut, men nærmere i fem minutter eller mere. Det er her at mange jægere laver en fejl, da de ikke har tålmodigheden til at blive stående det samme sted i fem minutter før de pürcher videre, og de bliver derfor afsløret, når de hurtigt fortsætter pürchen.
Råvildtet "snyder" dig
Når man pürcher og er kommet rimelig tæt på råvildtet (20 meter) selvfølgelig i god vind, sker det sommetider at råvildtet registrerer jægeren, men alligevel bliver stående og sikrer mod jægeren, uden at gøre tegn til at flygte, men blot efter et par minutters stirren mod jægeren, lader som ingenting og esser videre.
Her er det man skal blive stående helt stille, selvom dyret esser videre. Man vil herefter se at dyret pludselig uden varsel, lynhurtigt løfter hovedet og igen sikrer mod jægeren. Denne adfærd kan dyret gentage flere gange og meningen med det hele er at fange jægeren eller det ukendte i en bevægelse.
Tro mig, jeg har prøvet det masser af gange og er også afsløret af råvildtet mange gange, da det ikke er muligt at "stivne" midt i et skridt.
En gammel returbuk vil aldrig give dig denne oplevelse, da han er skredet ved det mindste mistænkelige. Derfor er pürchjagten på returbukke (gamle bukke) efter min mening, det ypperste indenfor råvildtjagt.
Brug kikkerten flittigt
Brug en ordentlig håndkikkert i 7-8 gange forstørrelse når du går på pürchjagt.
Brug kikkerten flittigt, og her mener jeg ikke at man for hver 100 meter lige tager kikkerten op og kigger lidt omkring. Nej, man går kun nogle få skridt, hvorefter man afsøger arealet foran og på sider af en grundigt med langsomme bevægelser. Bevæg dig herefter nogle få meter frem og afsøg igen arealet foran og på siderne af dig, grundigt med langsomme bevægelser...osv.
På denne måde er der større chancer for at du ser råvildtet, før råvildtet har registreret din tilstedeværelse - og den egentlige pürchjagt kan begynde.
Riffel og kikkertsigte
Jeg har set jægere med meget dyre og fine rifler, med graveringer med guldskrift osv., hvorefter man har valgt ikke at ofre så meget på et godt kikkertsigte, hvilket efter min opfattelse er helt forkert.
Hvilken riffelmodel du skyder med er ikke så afgørende, men det er meget vigtigt at man har et super godt kikkertsigte. Om det er en Zeiss, Swarovski eller et andet kvalitetsmærke er ikke afgørende, da det er min opfattelse at forskellen på kvalitetskikkerterne ikke er særlig målbar.
Kalibervalg til råvildt er der skrevet flere bøger om, hvorfor jeg ikke vil fremhæve nogen speciel råvildtkaliber. Om man skyder med en lille eller stor kaliber er underordnet, så længe man kender kaliberens formåen og endnu vigtigere at man har været på skydebanen med riflen rigtig mange gange, så man er dus med riflen, før man skyder på levende mål.
Knæk og bræk
