myExtraContent1

myExtraContent5
Hjælp nysatte lam....?

Nu er det tiden hvor der blot mangler lidt sol og varme, hvorefter landbruget kører i marken med maskiner som bruges til skårlægning og høslet.
Desværre for råvildtet er det på de samme marker, at mange gammelråer "skjuler" årets nye generation af lam mod ræv og mennesker.
Har man et godt samarbejde med landbruget, bliver man adviseret om hvornår de kører i marken, således at man kan nå at etablere tiltag som kan redde mange lam for komme i klipperen og blive slået ihjel, eller endnu værre lemlæstet.
Der er gennem årene afprøvet mange forskellige tiltag for at beskytte årets tilvækst af lam, og umiddelbart er den bedste/billigste metode at opsætte sække omkring de marker som landbruget skal arbejde i - aftenen før. Hvis de flagrende store plastsætte sættes med 50 meters mellemrum, vil de fleste gammelråer "fjerne" deres lam fra disse marker i løbet af aftenen/natten, og på den måde har du sikkert reddet flere af lammene på reviret for den sikre død.
Der er ingen tvivl om at mange lam mister livet i klipperen hvert år. Der er ikke opgjort nogle tal på dette, da de døde eller svært skadede lam hurtigt forender eller bliver taget af andet rovvildt.
Det skal lige tilføjes at der er udviklet systemer til landbrugsmaskinerne, som også kan afhjælpe problemet, men udover at disse hjælpemidler er bekostelige opstår også spørgsmålet om, hvem der skal betale for dette - landbruget eller jægerne...?
Hjælp årets nye generation lam - aftal med landbruget hvornår de skårlægger og lignende på markerne, så du kan nå at opsætte store larmende plastsække på 1-2 meters pinde omkring markerne.

Vil man starte en diskusion om emnet, kunne man jo lægge ud med;
  • Hvem bærer ansvaret for nedenstående lams lidelser - landbruget eller jægerne...?
  • Og hvem skal betale for at det ikke sker igen...?
lam
Dette lam blev fundet dagen efter at landbruget havde kørt i marken. Lammet havde fået klippet begge klove af på bagløbene ligesom højre forløb var klippet ved knæet. Desværre var lammet stadig i live da jeg fandt det, og blev derfor straks aflivet.



myExtraContent6