Jagten på råvildtet er i dag riffeljægerens fortrukne jagtobjekt i Danmark. Dette er formentlig fordi at råvildtet er udbredt alle steder i Danmark, hvorfor alle med et jagtområde (stort eller lille), har muligheden for at nedlægge et eller flere stykker råvildt pr. år.
Mange steder og specielt i Jylland skyde en der del råvildt med hagl.
Men riffeljagten er for mange den fortrukne jagtform på råvildtet.
Hvor meget råvildt skydes der årligt?
Der skyde rigtig meget råvildt i Danmark pr. år.
Siden 2001 er der hvert år skudt over 100.000 stykker råvildt og de sidste 3 år har tallet ligget over 110.000 stykker råvildt pr. år.
Der er ikke noget der indikerer at tallene vil falde, og slet ikke når den fynske bestand af råvildt rejser sig igen.
Se også afsnittet Afskydningsmodeller under Medaljebukke.
Se nedenstående statistik fra Vildtudbyttestatistikken.
Hvem skyder råvildtet?
Der er ca. 170.000 jægere i Danmark og hvor mange af disse jægere der skyder råvildt med haglgevær / riffel ved jeg ikke. Men nogle skyder formentlig meget råvildt, mens andre skyder mindre og de sidste skyder overhovedet ikke råvildt, hverken med haglgevær eller riffel.
Umiddelbart vil jeg tro at der er nogle jægere som skyder rigtigt meget råvildt, men dog tror jeg ikke at fordelingen er den samme som på fasanjagterne, hvor jeg mener at kun ca. 10% af de danske jægere, tilsammen skyder ca. 90 af alle nedlagte fasaner pr. år i Danmark.
Pürch eller anstand...
De fleste bukkejægere kan bedre lide at pürche rundt på reviret, fremfor at sidde på anstand på jorden eller i stige/tårn. Ingen af delene er mere "rigtigt" eller "forkert" jagtmæssigt, men hvis der skal skydes flere selektive bukke, specielt ældre bukke eller der er flere jægere ude, er der ingen tvivl om hvilken jagtform der giver mest uro på reviret og derved stresser råvildtet mest - det er selvfølgelig når man pürcher rundt på reviret.
Som alle ved er råvildtet os langt overlegent i både hørelse og lugtesans og hvis man tror man kan pürche rundt i skoven i et par timer, uden at støde ét eneste stykke råvildt og derved konkluderer at råvildtet ikke har registreret vores færden i skoven, tager man meget fejl. Den bedste måde at "snyde" den gamle buk på, er hvis man bliver kørt ud til stigen/tårnet man skal side i, mindst 1/2 time før solen står op og helst når det er helt mørkt. Herefter stigen man forsigtigt ud af bilen (uden at smække med bildøren) og står helt stille ved foden af stigen/tårnet, hvorefter bilen stille og roligt kører videre og bremser og holder stille i 15-20 sekunder 50 meter fra stigen/tårnet, inden den kører videre. Lige før bilen stopper efter de 50 meter, kravler man stille og roligt op i stigen/tårnet og sidder helt stille de første 20 minutter og nyder bare stilheden mens ens sanser vågner i takt med at lyset tager til.
Formålet med at blive kørt ud og først kravle op lige før bilen holder stille igen, er at aflede råvildtets opmærksomhed på jægeren, såleds at råvildtet sikrer mod bilen og derved afleder opmærksomheden mod jægeren.
Nogle er bedre end andre til at pürche og det er klart at den jæger som gennem årelang erfaring i pürchteknik og viden om råvildtet, laver mindre uro på reviret end den nye jæger som først skal til at indsamle erfaring. Men uanset hvor dygtig man er, er der ingen tvivl om at ovenstående nævnte metode med at blive kørt ud i skoven, laver mindst uro på reviret.
Sluttelig vil jeg lige nævne at ved at råvildtet registrerer meget uro i skoven, hvis eks. 4-5 jægere pürcher rundt, kan det ændre adfærd og bevægelsesmønstre, hvilket gør det sværere at få nedlagt. Endelig kunne der måske også ske det værst tænkelige - at den store buk pludselig stod hos naboen hver morgen, grundet for meget uro i hans område.
Hvor er råvildtets hoved-veksler i skoven?
Både i bukkejagten og den senere jagt på efterårsdyr, er det en fordel hvis man ved hvor råvildtet har sine hoved-veksler i skoven. For at kortlægge dette, kræver det mange timer i skoven hvor man observerer dyrenes færden. Men i de vintre vi har sne som i vinteren 2009-2010, har man grundet sneen muligheder for at kortlægge råvildtets hovedveksler, som er betydeligt sværere at finde når sneen er væk. Det er derfor en god ide at gå færdes i skoven når der kommer sne, og slå nogle streger på et kort. Så er du bedre rustet når du skal overveje hvor du vil opsætte stiger og tårne til bukkejagten, eller jagten på efterårsdyrene.
Jagtformer - Pürchjagt
Når mange jægere siger at de foretrækker pürchjagt, vil de fleste nikke anerkendende, og enig i denne betragtning. Men jeg kunne nu godt tænke mig at se en statistik over de udførte pürchjagter, da jeg tror at manges pürch kun foregår hen til en hochstand eller hochzits, hvorfra råvildtet skydes. Ikke fordi der er noget galt i dette, da skydning oppefra kun øger sikkerheden, men når alt kommer til alt vil en flere timers pürch ind på en gammel buk, midt i hans kerneområde, altid give en særlig tilfredsstillelse, hvis missionen lykkes.
For at en sådan jagt skal falde ud til fordel for jægeren, kræver dette dygtighed, erfarenhed, kendskab til dyret og også lidt held. Man skal huske på at når vi forsøger at pürche (snige) os ind på råvildtet, er råvildtet (som jo er et byttedyr) os langt overlegne når vi snakker om lugtesans og hørelse.
Jagtformer - Anstandsjagt
Anstandsjagt efter råvildt, er nok den jagtform som er mest udbredt og derfor formentlig også den jagtform hvor der nedlægges flest stykker råvildt. Anstandsjagt kræver ikke så meget af jægeren, blot man kan sidde stille og vente i god vind, vil råvildtet rimeligt nemt kunne nedlægges.
Jagtformer - Trykjagt
Trykjagt bliver praktiseret mange steder. Ved trykjagt bevæger flere personer sig rundt på jagtreviret (med hunde = drivjagt) og trykker dyrene ud til skytterne, som i forvejen er sat de stratetiske rigtige steder. Dyrene vil for det meste komme forbi skytterne i bevægelse, hvorfor det er meget svært at foretage en selektiv afskydning af råvildtet på denne måde. Til gengæld kan man på trykjagter normalt skyde meget råvildt.
Jeg er bekendt med at man nogle steder kan skyde omkring 100 stykker råvildt på en enkelt dags trykjagt. Et imponerende flot resultat afskudsmæssigt, ligesom man må erkende at såfremt man satte 10-12 jægere ud i skoven på anstandsjagt, ville de ikke skyde tilnærmelsesmæssigt så meget som på trykjagten. Et minus er at tykjagten stresser råvildtet mere end man tror.
Jagtformer - Bevægelsesjagt
Bevægelsesjagt burde være en mindre stressende jagtform, da én eller få personer bevæger sig langsomt rundt på jagtreviret og "stille og roligt" får dyrene i bevægelse, så de langsomt kommer frem til skytterne, som i forvejen er sat de stratetiske rigtige steder.
Denne jagtform lyder bedre i alles ører, da vi hurtigt kan blive enige om at dyrene ikke bliver så stresset ved bevægelsesjagt som ved eks. trykjagt.
Det er bare spørgsmålet om råvildtet har læst dette i nogle bøger?
Buejagt
Buejagt er en jagtform som jeg er sikker på bliver mere udbredt i fremtiden.
Af det råvildt der årligt bliver skudt, skydes ca. 2 promille med bue.
Jeg er ikke selv buejæger, men kender flere buejægere og ved hvor mange træningstimer de årligt bruger med deres buer, før de går på jagt.
Som buejæger får du kun en brøkdel af de skudchancer, som vi andre riffeljægere får til råvildt, hvorfor dette selvfølgelig er én af motivationfaktorerne til at træne meget.
Derudover skal buejægerne ofte bevise deres skydefærdigheder med buen, for fortsat at have tilladelse til at gå på buejagt i Danmark.
Dette glimrende tiltag burde efter min mening også gælde alle os riffeljægere.
Når vi riffeljægere først har fået riffeltilladelse, stilles der desværre ikke som hos buejægerne, krav om at vi fortsat skal bevise at vi faktisk kan ramme et dyr forsvarligt.
Jeg har set flere dyr blive skudt med bue, og må erkende at et perfekt bladskud med bue er yderst dræbende. Dyret forbløder meget hurtigt, men chokvirkningen som vi kender fra riffeljagt udebliver.
Der er ingen jagtform der er mere "rigtig" end en anden. Til dem der rynker på næsen af buejagt, kan jeg kun sige at de selv skulle prøve (bare det næste års tid), kun at skyde dyr som de kan pürche sig ind på en afstand af 25 meter. De kunne også sætte sig på anstand, men stadig kun skyde til dyr som står 25 meter væk. Det kan være at man herefter ændrer opfattelse af buejagten.
Er du interesseret i buejagt og gerne vil i gang med dette, kan jeg anbefale at gå ind på Niels Baldur's hjemmeside www.baldurs-archery.dk eller foreningen af Dansk Buejægere (FADB) www.fadb.dk.
Efterårsjagt på råvildtet
Når man holder fast i en selektiv afskydning - også af efterårsdyr, er der desværre mange jægere som har lidt svært ved at se forskel på han- og hundyr.
Det værste tilfælde jeg har kendskab til, var nogle jagtgæster som måtte skyde rålam, smaldyr, dåer og kalve (altså ingen handyr).
Da dagen var slut, lå der på paraden 2 rålam, 1 smaldyr, 6 bukkelam, 1 kastebuk og 1 dåhjort.......!
For dette ikke skal gentage sig, er det en god ide at udlevere billeder, hvor man tydeligt i skrift og billedmateriale viser forskellen på han- og hundyr.
Se forslag nedenfor:
