Der findes rigtig mange historier om råvildtet levevis, adfærd eller andet.
Ikke alle historierne er sande, men mange gange opstået af uvidenhed, formodninger eller undersøgelser som der kan sættes spørgmålstegn ved.
En knopbuk bør afskydes, da den aldrig bliver til noget........
Er man ved at udvide ens råvildtstamme, skal man kigge på om knopbukken er stor eller lille af krop. Er den meget lille af krop, ville jeg bortskyde jeg knopbukken. Er den stor og sund af krop, behøver man ikke at afskyde den. Ingen ved hvorfor nogle bukke sætter op som knopbuk det første år. Men fakta er at jeg ikke er bekendt med at nogen har ser knopbukke som 2- årige eller ældre. Samtidig er det også bevist at en mærket knopbuk blev kørt ned som 4-årig, hvor den senere blev opmålt til en sølvmedalje.
Store fejninger er fra store bukke........
Da jeg var ung og så et mindre træ eller en busk, hvor bakken var fuldstændig skrællet af grundet bukkens "angreb", var jeg overbevist om at der her gik en stor buk som markerede sit territorium.
Fakta er de store stærke bukke ikke har det store behov for de store fejninger på træer og buske. De går som regel kun rundt og duftmarkere på træer og buske i deres territorium. Det er sikkert at andre bukke i området er bekendt med den stærke buk's eksistens.
Man kan se på aftryk fra råvildtets klove, om det er en buk eller rå........
Nogle påstår at man kan se på klovaftrykket om det er en rå eller buk.
Jeg har observeret på råvildtet i mange år og har i den forbindelse også målt og sammenlignet målinger fra klovaftrykket fra henholdsvis råer og bukke.
Jeg kan ikke med sikkerhed sige at jeg kan se forskel på klovaftrykket fra en rå eller buk. Dog er bukkens klovaftryk generelt større end råens.
Men da der både findes store råer og små bukke, kan denne metode heller ikke bruges.
Hvis man tænker logisk vil der som regel være 75% chance for at et klovaftryk er fra en rå, forudsat at kønsfordelingen på reviret er 3:1 (3 råer - 1 buk). Men denne metode kan man ikke bruge til noget som helst.
Gode gevirår kommer samtidig med oldenår........
Nogle mener at når det er oldeår, er det samtidig et godt gevirår. Oldenår opstår året efter vi har haft en meget tør sommer. Dette er bøgetræerne og egetræernes eminente måde at bevare deres eksistens på. Det er muligt at olden (som råvildtet godt kan lide) kan have en positiv effekt på opsatsdannelsen, men fakta er at når man kigger på de gode gevirår contra oldenår, stemmer disse årstal ikke overens.
Giver du dit råvildt sliksten, modvirket dette svælgbremser........
En påstand som nogle slikstene fabrikanter påstår. Men dette er overhovedet ikke dokumenteret. Umiddelbart er det eneste som virker mod svælgbremser nemlig Ivomec, som ikke må bruges i Danmark.
Du kan vurdere bukkens alder på opsatsdannelsen........
Da jeg var helt ung, troede jeg at bukken det første år satte op som spidsbuk, andet år som gaffel og tredie år som seksender. Men som alle jægere ved, kan bukken det første år kan sætte op som knop, spids, gaffel eller seksender. De bedste årsbukke på Raadegaard, sætter i dag op som seksendere .
Snabelsko skyldes råvildtets færdsel i moseområder........
Dette er helt forkert. Se afsnittet Snabelsko.
En gammelrå er en rå som er gammel........
Når nogle tror at en gammelrå er en rå som er blevet gammel er dette måske ikke en myte, men nærmere manglede viden om råvidtet.
En gammelrå er et hundyr som har sat lam. Det er det samme med kreaturer, hvor en kvie først bliver en ko, når hun har kælvet.
Rører du et nysat lam, vil råen ikke kendes ved det senere........
I den første tid efter råen har sat lam (som regel 2 lam), sætter råen lammene i god dækning med ca. 50 meters mellemrum. Hun kalder kun ét lam frem ad gangen for at dige og sætter det herefter hurtigt af igen. Det nysatte lam afgiver næsten ingen fært og er godt camoufleret. Det er her du kan være heldig og se det nysatte lam sidde og trykke sig ned i vegetationen for ikke at blive opdaget. Her er det at jeg tror at der er nogle som har fundet på at fortælle at råen ikke vil kendes ved lammet, såfremt der er menneskefært på, og lammet vil herefter lide en grusom død.
En rigtig god måde at få mennesker (og måske børn) til ikke at røre de nysatte lam i naturen. Hensigten med myten er god, men ikke sand. Råen afviser ikke lammet fordi det lugter af menneskefært.
Når råer bliver gamle, bliver de goldråer........
En goldrå er en rå som ikke producerer og sætter lam mere.
Mange taler om at de skød den og den gammelrå, fordi det var blevet goldrå.
Man skal endelig ikke tage for givet at en rå er goldrå, fordi hun i efteråret færdes uden lam. Det kan være andre uheldige faktorer som kan have gjort at hun ikke har lam. Ræven kan have gjort krav på hans overlevelse, Lammene kan have været uheldige under høstarbejdet, trafikken kan også have krævet endnu et offer, osv.
En rå er produktionsdygtig indtil hendes sidste leveår. Det er muligt at hun kun sætter ét lam de sidste par år.
Du har 3 gange så meget råvildt på dit revir, som du tror........
Da man i 1950 besluttede at bortskyde alt råvildt på Kalø grundet dårlig råvildtstamme, anslog man inden man begyndte afskydningen at der stod omkring 70 dyr på Kalø. Resultatet forbløffede alle eksperterne da man endte op med at have afskudt 213 dyr.
Idag betragtes denne undersøgelse fra Kalø som en internationel klassiker i den vildtbiologiske litteratur.
Jeg stiller overhovedet ikke spørgsmålstegen ved de øvrige undersøgelser der blev foretaget i forbindelse med råvildtundersøgelsen fra jagtforsøgsgården på Kalø (oprettet i 1949), kun på den exakte råvildtoptælling. Hvor meget interesserede og observerede, de i rapporten omtalte erfarne personer ved jagt- og skovbruget, i dagligdagen egentlig råvildtet? Dette er ret vigtigt da man i dag stadig lægger deres udmeldeinger til grund for betragtningen om, at du har 3 gange så meget råvildt på dit revir, som du ser. Derudover ved ingen om hvor meget indvandring der har været på stedet mens afskydningen af råvildtet stod på , hvilket selvfølgelig vil påvirke resultatet. Jeg er dog enig så langt at man formentlig har mere råvildt stående på ens revir, end man tror.
Jeg anslår at der i 2009 stod ca. 400 stykker råvildt på Raadegaard.
Hvis ovenstående skulle være sandt skulle der i 2009 være ca. 1.200 stykker råvildt på Raadegaards 400 hektar.
Ovenstående er blot mine egne betragtninger omkring antal af råvildtet på et revir, hvorfor jeg også er klar over at nogle af de "lærde" bestemt ikke er enige.
Råvildtet kan ikke tåle kraftfoder........
Mange påstår at råvildtets tarmsystem ikke kan tåle at råvildtet æder kraftfoder, jeg har sågar også hørt nogle dyrlæger påstå dette.
Jeg vil gerne slå fast at mine erfaringer viser det modsatte, vel og mærke når når der fodres rigtigt. Dvs. at fodringen med kraftfoder starter langsomt op, som vil være i eks. juni/juli måned, hvor der er rigeligt andet føde, hvilket bevirker at råvildtet ikke er så interesseret i kraftfoderet.
Nogle tror fejlagtigt at om vinteren, og specielt i de perioder hvor der ligger sne, vil råvildtet stå og æde kraftfoder som en anden ko - men dette er ikke tilfældet. Ifølge de kameraer jeg benytter ved foderhusene for at overvåge antal af dyr, sundhedstilstand o.lign. samt egne observationer, æder råvildtet kraftfoderet ved foderhuset mellem 5-10 minutter hver gang de besøger foderhuset. Herefter forlades foderhuset og råvildtet æder anden tilgængelig føde fra træer, buske og hvor de kan komme til græs og kløverarter. Råvildtet vender tilbage til foderhuset 3-10 gange i døgnet, afhængig af årstiden. Se evt. Fodring af råvildt.