Alle bør føre registrering af nedlagt vildt i jagtsæsonen, hvilket de fleste jægere formentlig også gør.
Ønsker man at lave en "korrekt" råvildtforvaltning, er en registrering af alt nedlagt råvildt samt efterfølgende statestikker en meget stor hjælp.
Ved registrering af alt nedlagt råvildt, ved man præcist hvad gennemsnitsvægten var på lam for 4 år siden?
Eller hvad var gennemsnitsvægten på på gammelråerne for 3 år siden?
Eller hvad var gennemsnitsvægten på bukkene for 2 år siden?
Når man har forvaltet råvildtet efter alle kunstens regler, er det en meget stor tilfredsstillelse, når man efter 1-2 år, via statistikkerne, kan se at man har øget kropsvægten på de voksne dyr med eks. 2 kg. pr. dyr.
Vær opmærksom på at kropsvægten for lam (skudt i oktober), kan være meget svingende. Dette skyldes at sætteperioden kan strække sig over halvanden måned. Afskyder man først lammene i december måned, skulle vægten gerne være næsten udlignet, såfremt dyrene er sunde.
Laver du en råvildtjournal, bør den også indeholde:
- Køn - rålam, bukkelam, smalrå, gammelrå, buk.
- Opsats - ulige, abnorn, knop, spidsbik, gaffelbuk, seksender.
- Vægt - opbrækket vægt
- Alder -
Et tegnet kort over jagtreviret vil være en stor hjælp. her kan man sætter krydser for, hvor råvildtet er blevet nedlagt.
Et billede af alle de nedlagte bukkes opsats med præcis vægtangivelse, er et uvurderligt værktøj, når du skal forsøge at vurdere vægten på bukkenes opsats - vel og mærke før de afskydes.
Råvildtjornal
Man kan udforme råvildtjournaler som man ønsker de skal se ud i et exel ark.
nedenstående råvildtjournal, kan måske give lidt inspiration til din egen råvildtjournal.
