Afskydningsmodel - hvorfor?
Hvilken afskydningsmodel man vælger, er afhængig af hvad man vil opnå af resultater ved forvaltningen af råvildtet.
Vil man have meget råvildt? - mange bukke? - eller ønsker man at lave store bukke? Dette skal man have afklaret med sig selv, inden man låser sig fast på en afskydningsmodel.
Normal afskydningsmodel
Ovenstående afskydningsmodel er den almindelige foretrukne.
Her skyder man:
- 50% lam
- 30% bukke
- 20% råer
Afskydningsmodel ved opbygning af et revir med store bukke
Ovenstående er kun et eksempel på, hvordan man evt.kunne sammensætte en afskydningsmodel, såfremt man ville have færre gammelråer, mange bukke og mange unge bukke.
Her kunne man eks. skyde
- 50% rålam
- 40% gammelråer
- 5% gukkelam
- 5% bukke
Det er vigtigt at man har kendskab til ca. antal af råvildt samt kønsfordelingen på reviret, før man kan lave en afskydningsmodel som vil virke.
Når en buk skal afskydes, skal det så være efter arveanlægget eller opsatsen?
Når man ved at en buk 3 år efter hinanden, kan sætte fuldstændigt forskelligt op, hvilke af disse år er så repræsentativt for arveanlægget?
Ofte bliver en buk kun skånet af hensyn til de gode genetiske anlæg, så længe den har sat godt op.
Når den så ét år sætter dårligt op, afskydes den før brunsten grundet de dårlige genetiske anlæg.
Sammenholdt med at vi ikke kan fastslå alderen med sikkerhed, gør dette blot helhedsbilledet endnu mere uoverskueligt......
Jeg ønsker at lave store trofæer, hvorfor jeg har beskæftiget mig med nedenfor nævnte afskydningsmodel 1 og 2.
Af disse mener jeg klart at afskydningsmodel 2 er den bedste når man vil lave store bukke.
AFSKYDNINGSMODEL 1
- Gemme bukke der sætter godt op og ser lovende ud.
- På denne måde måde fremelskes de gode genetiske anlæg ved at bortskyde de mindre gode bukke.
- Ved model 1, kan man risikere at bortskyde bukke, som det pågældende år har sat dårligt op og umiddelbart ikke ser lovende ud, men som ikke desto mindre har de "gode gener" man ønsker.
AFSKYDNINGSMODEL 2
- Mange bukke at vælge imellem.
- Ikke skyde sunde årsbukke.
- Afskyde meget skånsomt blandt de yngre bukke.
- Lad bukkene blive 4-6 år gamle.
- Ved model 2 vil der være store chancer for, at nogle af de "bedste" bukke sætter op i medaljeklassen, specielt hvis de skyde i de såkaldte "gode gevirår".
Det er model 2 jeg har brugt på Raadegaard.
Afskydning af efterårsdyr
Når jeg regulerer i råvildtbestanden (indenfor gældende lovgivning), har jeg en meget simpel måde at vurdere dyret på. Når jeg ser et dyr, skal jeg øjeblikkelig være overbevist om at dette dyr er kernesundt. Hvis dette ikke er tilfældet, afskydes dyret (jeg følger selvfølgelig de jagtetiske regler ved ikke at bortskyde råen fra lammene osv.).
Denne stramme reguleringsmetode gør selvfølgelig at der nogle gange bliver afskudt et forkert dyr, nemlig et sundt dyr. Dette er ingen katastofe, da der hellere må blive afskudt ét sundt dyr for meget end ét usundt dyr for lidt.
Afskyd skånsomt i de "gode" områder
Hvis man ønsker store bukke / medaljebukke på ens revir, kan man forsøge at tænke kreativt, når man begynder afskydningen af efterårsdyr fra 1. oktober.
Det jeg vil hen til er, at såfremt man har et par stærke bukke gående på ens jagtrevir, er det også sikkert at disse stærke bukke (store trofæer) også har beslået råer i samme område, hvorfor man kun kan håbe på at disse råer også har de gode genetiske anlæg, som giver store opsatse.
Derfor bør man være skånsom i afskydningen af hundyr/lam i de specifikke områder, hvor de stærke bukke med store trofæer, har stået i brunsttiden. Dette kan kun praktiseres i starten af efterårsjagten, da råvildtet senere danner større spring, og man derved ikke på samme måde kan selektere afskydningen. Men indtil råvildtet har dannet større spring, kan metoden bruges. Dog skal man fortsat være "hård" i sin selektering af dyrene og ikke gemme et bukkelam, kun fordi det formentlig har én af de stærke bukke som "far". Man skal endelig ikke forsøge at skyde genvej, da det formentlig vil hævne sig senere. Man skal derfor hele tiden arbejde på kun at have sunde dyr gående, da der næppe kommer medaljebukke ud af en usund afstamning.
Hvem ejer råvildtet
Der har tit i jagtblade og på hjemmesider været lange diskutioner om hvem der er den egentlige ejer af ét stykke råvildt, når det er faldet på anden mands grund.
Sidst var der for nogle år siden en lang debat om et kæmpebuk, skudt i Værebro Ådal.
Men lovgivningen er ret klar, da vildtet ikke har nogen ejermand, før det er forendt. Uanset hvem der har skudt vildtet, vil det altid være den jordbesidder eller jagtlejer som har rådighedsret over arealet, hvor vildtet forender , som er den juridiske ejermand af vildtet.
Men årsagen til den lange debat om den store buk fra Værebro Ådal, var alene grundet trofæets størrelse.