Som tidligere nævnt ved man at en buk kan sætte stort op det ene år og dårligt op året efter.
Hvilke af disse 2 år, havde bukken de "gode genetiske anlæg"?
De "gode genetiske anlæg" har bukken vel haft hele tiden.......?
De "gode genetiske anlæg" skal være tilstede, før en buk kan sætte op i medaljeklassen.
Men hvornår ved du om bukken har de "gode genetiske anlæg" for at sætte op i medaljeklassen?
Det første år kan man ikke se om bukken senere ender som medaljebuk, hvorfor årsbukke som udgangspunkt ikke bør afskydes.
Hvis man vil skyde årsbukke, bør man kigge på kropsstørrelsen og afskyde de årsbukke som er små af krop.
En buks gode/dårlige genetiske anlæg kan ikke altid fastslåes på 1 år
Det jeg mener at man specielt i "dårlige gevirår" skal være varsom i afskydningen af bukke med "dårlige" genetiske anlæg (se Gode / Dårlige gevirår).
En buk skal have sat dårligt op i flere år, før vi med sikkerhed kan fastslå at den ikke har de ønskede "gode genetiske anlæg" for at sætte en stor opsats.
Dette er årsagen til at jeg skåner årsdyr og yngre bukke.
Man har med sikkerhed kendskab til et bukkelam, som det første år satte op som knopbuk (øremærket som lam), senere blev kørt ned som 4-årig.
En efterfølgende opmåling viste at knopbukken som 4-årig havde sat op som en Sølvmedalje.
Sagt på en anden måde:
Hvis man vil finde ud af om en buk har de "gode genetiske anlæg" for at sætte en stor opsats, skal man give bukken chancen for at vise sine anlæg, ved:
ikke at skyde den som årsdyr.....!
På den anden side har den nyeste forskning (fra Sverige), også fundet de gener der koder for store opsatse. Det viser sig ved, at bukke med en særlig genkombination allerede som ét-årige har større opsats end jævnaldrende bukke.
På tilsvarende vis ser det også ud til at være genbestemt, hvilke råer der er mest frugtbare.
Nedenstående er en meget lovende årsbuk (seksender). Hvis han fortsætter med at udvikle sig positivt, bliver han spændende at se om 5-6 år.
Opsats-dannelse
Opsatsen er egentlig en udvækst af skeletvævet og består af ca. 60% uorganiske og 40% organiske stoffer. Den vigtigste bestanddel er er kalk = Kalciumfosfat.
Efterårsfedningen (fodring om efteråret) er derfor en vigtig faktor i.f.m. opsatsdannelsen i vinter- og forårsmånederne.
Et væksthormon (formentlig prolaktin - styres af dagens længde via nervecentre bla. epifysen) sætter udviklingen af opsatsen i gang.
I starten er væksten af opsatsen langsom, hvorefter hastigheden øges.
Hvad der stopper udviklingen af opsatsen er stadig uopklaret, men væksthormonet er stærkt reduceret og i stedet er kønshormonet testoteron øget væsentligt.
Jeg har iøvrigt altid undret mig over, hvorfor dette vinterfølsomme dyr danner opsatsen i den sværeste tid på året, nemlig over vinteren, når de fleste andre hjortearter sætter op i foråret..!