Begrebet gode og dårlige gevirår eksisterer.
Nogle mener at hård vinter / langt efterår giver gode gevirår, mens andre mener det modsatte.
Nogle mener at oldenår hænger sammen med gode gevirår - osv.
Ingen har endnu kunnet forklare hvorfor bukkene det ene år sætter bedre op end det andet år.
Der er tendens til at når det er et godt gevirår, er dette landsdækkende, ligesom det også er landsdækkende når vi har et dårligt gevirår.
Er det et godt gevirår er der store bukke, uanset om man fodrer eller ej, hvilket beviser at fodringen alene ikke giver store bukke.
Det har altid undret mig at netop råvildtet, som er så vinterfølsomt, sætter op i de sværeste måneder på året (vinterperioden). De fleste andre hjortearter sætter op om foråret.
Det ville være logisk, hvis en streng vinter gav dårlige opsatser om foråret, da bukkene ville bruge energien på at overleve og ikke at sætte stort op.
Det ville også være logisk, hvis en mild vinter gav gode opsatser om foråret, da bukkene jo så havde et overskud til at sætte stort op. Men sådan er mine erfaringer ikke ikke....
Ikke enten eller
Man skal huske på at det ikke altid behøver at være ente eller - det kan også være midt i mellem. Det jeg mener er at man ikke bare kan sige at det i 2008 var et dårligt gevirår og i 2009 var det et godt gevirår, altså enten er geviråret ét godt gevirår, eller ét dårligt gevirår.
Jeg tror at tingene er lidt mere nuanceret, hvorfor jeg deler gevirårene op i forskellige gradueringer.
Ingen ved hvor mange gradueringer der reelt findes, men det er ikke utænkeligt at man evt. kunne opdele gradueringerne i 3, 7 eller som jeg har gjort, i 5 gradueringer.

Ovenstående gradueringer er på ingen måde dokumenteret og kan føre til endeløse diskussioner, hvilket kun er godt i den videre forskning og undersøgelser om begrebet ”gode og dårlige gevirår”
En ting er dog sikkert og det er at du skal have en sund og stærk råvildtstamme for at få store trofæer - uanset om det er et godt eller dårligt gevirår..
Dårlige gevirår
Efter mild vinter eller kort efterår (lang sommer), kommer der dårlige gevirår.
Ved dårlige gevirår vil der normalt være flere knopbukke på reviret, end når det er et godt gevirår.
Ved dårlige gevirår skal man afskyde bukkene meget skånsomt.
Gode gevirår
Efter en hård vinter eller lang efterår, kommer gode gevirår.
Ved gode gevirår vil der normalt være færre knopbukke på reviret, end når det er et dårligt gevirår.
Ved gode gevirår kan man høste af medaljebukkene og afskyde meget dårlige trofæer.
JÆGERS Top-10
Kan man måle om det har været et godt gevirår på JÆGERS Top-10? ja, det mener jeg godt at man kan.
Specielt 2008 var et dårligt gevirår, hvilket også bevirkede at der efterfølgende kun var 4 guldbukke på årets Top-10.
Året før var det et godt gevirår, hvorfor der også var lutter guldbukke på årets Top-10.
Her i starten af 2010 kan man konstatere at at året 2009 blev et rekordår, når vi ser på hvor mange medaljebukke der blev skudt i Danamark.
>>> Læs også Medalje-rekordår 2009

Knopbukke i dårlige gevirår
Uden at have lavet en videnskabelig undersøgelse, kan jeg se at antallet af knopbukke på reviret, indikerer om vi har et godt eller dårligt gevirår det pågældende år. Det er selvfølgelig en forudsætning at man har en velplejet råvildtbestand, før at man kan tage antallet af knopbukke med i sine overvejelser, når man "gætter" på om det er et godt eller dårligt gevirår.
Jeg vil forsøge at lave statistikker over dette gennem de næste 10-15 år, hvorefter dette kan bekræfte eller afkræfte at antallet af knopbukke på reviret, indikerer om det er et godt eller dårligt gevirår.
Når jeg tænker tilbage på årene 2007 og 2008, havde jeg i disse år mange knopbukke. I 2006 var der meget få knopbukke.
Når jeg ser på året 2009, havde jeg næsten ingen knopbukke.