For de fleste er det meget svært at vurdere om en buk bærer på et medaljetrofæ eller ej, mens bukken endnu er i live.
C.I.C.
I.h.t. de gældende C.I.C. regler, som er udarbejdet af den internationale jagtorganision Conceil Internationale de la Chasse, med hovedsæde i Paris, er det ved opmålingen vægten og volumen af opsatsen, som give de fleste point. Derfor vil tunge og kraftige opsatse, altid være eftertragtede i trofæverdenen.
Der findes ingen mennesker som alene ved synet af en bukkeopsats, kan fortælle hvor meget opsatsen vejer. Jeg har set store fyldige opsatse som ikke vejede noget og mindre opsatse som var overraskende tunge. Er du derimod bekendt med at bukkeopsatsene i dit jagtområde (som her på Raadegaard Gods) normalt vejer godt til når bukkene får lidt alder, er du langt bedre rustet til at vurdere om præcis den buk du har sat til afskydning, nu også kan holde en medalje.
Svært at vurdere tykkelsen
Jeg har tidligere haft meget svært ved at vurdere om en bukkeopsats som sad på en levende buk, som eks. stod 100 meter væk fra mig, nu også havde den tykkelse i opsatsen, som er nødvendig for at kunne betegnes som en medaljebuk.
Alle bukkejægere er før eller siden blevet "skuffet" over trofæets ringe størrelse, når de stod ved den forendte buk, da opsatsen jo så meget større ud i kikkerten, inden man afgav skuddet. Bukke med meget høje opsatse, stort udlæg eller lange sprosser, får som regel opsatsen til at se større ud ende den i virkeligheden er.
Som hovedregel vil bukkeopsatsen altid virke mindre når man kommer frem til den forendte buk.
For at undgå denne skuffelse - og endnu vigtigere, for at få afskudt de "rigtige" bukke - findes der en meget nem og simpel metode, til at vurdere opsatsens tykkelse, før du beslutter om bukken skal afskydes eller gemmes.
Nem måde at vurdere tykkelsen
Jeg bruget et måleredskab for at vurderer opsatsens tykkelse, som allerede er placeret på bukken - nemlig bukens øje. Et bukkeøje har stort set samme størrelse på en 2-årsbuk som en 6-årsbuk. Jo yngre bukken er, jo mere "rundt" virker øjnene, mens øjnene på de ældre bukke bliver mere smalle og trækkes mere ud på siden af kraniet. Men bukkeøjets vandrette diameter (fra forkant til bagkant af øjenhulen) er stor set det samme på unge som gamle bukke, hvorfor jeg bruger dette som et måleparameter.
For at en buk kan betegnes som lovende, eller som medaljebuk, skal bredden på middelstangen, over rosenkransene, være mindst ligeså brede (eller bredere) end bukkeøjets vandrette diameter (fra forkant til bagkant af øjenhulen).
Man skal også huske på at der er en tendens til at yngre bukke, der godt nok har massen i opsatsen, ikke altid har vægten med sig.
Hvorimod en ældre buk med en god masse, oftere også har vægten med sig.
I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at det ikke er en selvfølge at en buk skal afskydes, bare fordi den er i medaljeklassen. Tænk flere år frem og bevar endelig de gode gener du evt. har i dit jagtområde.
Bastbukke
At vurdere en buks opsatsstørrelse er svært. Men at vurderer en buks opsatsstørrelse i bast - er ikke muligt.
Man kan nemlig ikke se om opsatsen er tyk, grundet store perler eller andre fremspring, som basten ligger uden på.
Det eneste man kan regne med er højden på opsatsen, fratrukket basttykkelsen.
Fakta om hvad der er under basten...
De fleste ved at bukken først sætter opsatsen i bast, hvorefter bukken fejer basten af og årets færdige opsats er hermed en kendsgerning.
Når bukkene kaster årets opsats i november-december måned, er bukken klar til at opsætte en ny opsats. Bukken bruger modsat hvad mange tror, ikke meget energi på at opsætte en ny opsats. Det tager 3-4 måneder fra opsatsen er kastet, til det er tid for at feje basten af den nyopsatte opsats. Væksthormonet Prolaktin, der igen styres af nervecenter og dagens længde, sætter udviklingen af den nye opsats igang, umiddelbart efter opsatsen er kastet i november-december. Basten virker som en form for støbeskål, som vokser i størrelse, afhængig af "presset" indefra. Mens opsatsen vokser sker der kontinuerligt en forkalknings- og forbeningsproces. Samtidig med at rosenkransene tiltager i størrelse, tilføres mindre blod til stængerne. Til sidst tilføres kun blod gennem de store årer og når opsatsen er færdigdannet, fejer bukken basten af.
Man mener at perlerne på stængerne dannes på grund af forkalkninger ved bristede blodårer/mindre blødninger, som opstår da blodets løbebaner vanskeliggøres af forkalkninger, specielt i stængernes nederste del.