myExtraContent1

myExtraContent5
Snabelsko

Begrebet snabelsko ses flere steder i landet.
Der er endnu ingen som har kunnet give det egentlige svar på hvorfor denne "defekt" opstår.
Min teori er at der er flere faktorer som spiller ind, med den alt overskyggende faktor er de genetiske anlæg.
Nogle mener at snabelsko udvikles på rådyret, fordi dyret har sin daglige færden i et sumpet moseområde og derved ikke har fået slidt sine klove.
Hvis dette skulle være det endelige svar, burde alle de andre dyr fra samme moseområde også have snabelsko, hvilket ikke er tilfældet. Derfor har det intet med slitage contra jordbundsforhold at gøre.
Som det kan ses på nedenstående billeder vokser biklovene også. Da disse biklove under normale forhold ikke har kontakt til jorden, bekræfter dette yderligere at det ikke er alm. slitage, som holder klovene normale.

Fodledet
Nogle mener at det er en forkert stilling af fodledet, som gør at råvildtet udvikler snabelsko. Forkert stilling af fodleddet er kendt hos hunde, hvor nogle hunde hele livet får lange negle (som klippes efter behov), uanset om de færdes i byerne (asfalt) eller på landet hvor de dagligt færdes på græs.
Nogle hestefolk gav mig for nylig information om, at der nogle år er noget i græsset som gør at hestens fodled ændres permanent. Flere heste bliver faktisk aflivet efterfølgende grundet dette...! Er det mon den vej vi skal gå for at finde svaret...? Jeg vil søge videre denne vej og se om man kan finde svaret på hvorfor en procentdel af det Danske råvildt får de invaliderende snabelsko.

Kraftfoder
Andre mener at det er kraftfoderet som fremelsker snabelsko. Dette kan heller ikke være forklaringen, da både dyr som får kraftfoder og dyr som ikke får kraftfoder, kan udvikle snabelsko.
Der er formentlig flere faktorer som har indflydelse på defekten, men indtil andet er bevist, er jeg overbevist om at snabelsko er genetisk betinget. Derfor afskyder jeg alle dyr (hundyr og bukke) med snabelsko - eller blot de har tendens til dette.

Bortskyd dyr med snabelsko
Ser jeg en rå med snabelsko bortskyder jeg også hendes lam, da de formentlig kan videreføre det uønsket gen.
Af en eller anden årsag er det min erfaring, at snabelsko først udvikles på forbenene.
RapidWeaver

RapidWeaver

Lær at udpege dyr med snabelsko
Med nogen øvelse kan man se på dyrets bevægelser, om det har snabelsko, hvilket er en kæmpe fordel når man skal afskyde dyrene.
Har dyret lange snabelsko, kan det være svært at se i høj vegetation, men det første tegn vil være at dyret ikke flygter når du kører rundt i skoven. Hvis jeg har et dyr, som ikke er spor bange for bilen, og jeg kan køre forbi dyret på kort afstand, og dyret bare bliver stående og kigger på mig, er min mistanke straks vakt.
I perioder hvor vi har sne, kan du se det på sporene i sneen, hvor mange dyr der har mere eller mindre snabelsko.
_A8C0280
Tydelige spor efter råvildt med snabelsko

_A8C0339
Endnu spor efter et dyr med snabelsko


myExtraContent6