Søg og du skal finde

Hvilken virkning har de enkelte ingredienser

Råprotein

Proteinstofferne er nødvendige til opbygning af animalsk protein, som især omfatter muskelvæv (kød) samt produktion af god pels.

 

Råfedt
Fedt og olie er fodermidler med ensidig effekt i form af tilgængelig energi. Fedt og olie består af forskellige fedtsyrer, der har forskellige egenskaber og tilgængelighed. Ved valg af fedttype og råvarer kan man vælge den ideelle fedtsyresammensætning til foderet.

 

Træstof

En vis mængde træstof er nødvendig til råvildtet, da det giver føden en struktur (fiberrig kost), som har betydning for den hastighed, hvorved føden passerer gennem fordøjelseskanalen. Et afmålt træstofindhold kan således modvirke forstoppelse samtidig med, at det gør føden attraktiv (let og voluminøs frem for tung og bastant). For meget træstofrigt foder, der indeholder utilgængelige fibre, kan give anledning til diarré.

 

Råaske

Råaske er den bestanddel af foderet, der bliver tilbage, når man afbrænder alt organisk tilgængeligt materiale. Foderets aske indeholder mineraler.

 

Calcium

Calcium forekommer i alle kropsceller og er nødvendige for de levende cellers funktioner. Calcium har en vigtig rolle ved skelettets og tændernes opbygning samt opsatsdannelsen hos bukke. Over 90 % af calciummængden i dyrekroppen findes i knoglerne. Calcium indgår i blod og mælk og har betydning for nerverne og musklernes virksomhed. Derudover har calcium betydning for regulering af kroppens syre-/basebalance. Mangel på calcium kan udarte sig som nedsat appetit, dårlig tilvækst, kramper, lammelser, svækkelse af skelettet og vanskelige bevægelser hos dyret.

 

Fosfor

Sammen med calcium udgør fosfor mere end halvdelen af kroppens mineralstofindhold. Over 70 % af fosformængden i dyrekroppen findes i knoglerne. Både calcium og fosfor har nær forbindelse med hinanden i omsætningen. I form af fosfat er fosfor nødvendigt ved stofskifte og ved overføring af energi til muskler ved muskelarbejde. Fosfater er nødvendige for en normal calciumkoncentration i blodet. Sammen med calcium har fosfaterne stor betydning for skelettets og tændernes opbygning samt opsatsdannelsen hos bukke.

 

Natrium

Natrium styrker musklernes og nervernes funktion, fordi natrium er med til at styre cellernes væskebalance.

 

Magnesium

Magnesium medvirker i stofskiftet som igangsætter for flere enzymer. Dette har betydning for impulsoverføringen fra nerve til muskelceller og er altså nødvendigt, for at musklerne skal fungere normalt.

 

Svovl

Svovl betegnes som det glemte mineral til dyr og mennesker. Svovl findes i kroppen som en af hovedkomponenterne i bindevæv, polysakkarider og antistoffer. Det er generelt accepteret, at kropscellerne får al den svovl, de har brug for fra svovlholdige aminosyrer (dvs. organisk svovl), som indtages i form af proteiner i kosten.

 

Kobber

De sidste par år er der nogen, som mener og udtaler, at kobber i foderet er den sikre død for råvildtet. Dette er også korrekt, hvis der kommer en overdosering af kobber i foderet, eller råvildtets fødevalg er overdoseret med kobber. Men det, jeg hører, er, at nogen mener, at kobber opsamlet i gylle fra grise er direkte skadeligt for råvildtet, efter det er blevet spredt på markerne fra store svineproduktioner. Nogen går endda videre og påstår, at denne gyllespredning på Fyn har slået det meste af det fynske råvildt ihjel.

I mange henseender sammenligner vi får og råvildt, men specielt hvor meget kobber råvildtet kontra fårene kan tåle, kan ikke afklares entydigt, da dette er afhængigt af, hvilken fårerace der sammenlignes med. Men det er almindelig kendt, at får tåler mindre mængder kobber i føden end råvildtet.

Hvis man først kigger på, hvad er det for en gylle, som svinebønderne kører på markerne som gødning, vil man erfare, at denne gylle indeholder kobber og endda - specielt tidligere - i store mængder. Før i tiden var kobberindholdet nemlig meget stort, da flere svineforsøg viste, at havde man en høj tildeling af kobber i foderet, ville dette give en øget daglig tilvækst hos grise i vækst. Dvs. at kobberet rent faktisk virkede som vækstfremmer, hvilket ikke er lovligt i dag. Det er ikke svært at regne ud, at der formentlig ikke er sparet på kobbertildelingen i foderet i denne periode eller måske ligefrem tilsat ekstra kobbertilskud i svinefoderet.

Nogle fåreracer som bl.a. Østfrisiske Malkefår betragtes som meget følsomme over for kobber. Hvis disse Østfrisiske Malkefår blev sat ud på en mindre græseng, hvor der igennem mange år havde været højspændingsledninger hen over, ville sandsynligheden for, at fårene døde ved indtagelse af føde under disse højspændingsledninger, være stor. Årsagen kunne være, at højspændingens kobberledninger irer og drysser ned på jorden, som fårene efterfølgende indtager via plantevæksten. Men her er der også tale om en konstant nedsivning af kobber, hvorfor kobberindholdet i plantevæksten under højspændingsledningerne ville være ekstrem høj hele året.

Nogle får, bla. det Nordiske Korthalefår, har modsat det Østfrisiske Malkefår, et stort behov for meget kobber i føden.

Jeg har kontaktet en kendt fåreavler, som også sidder i landsledelsen i Dansk Fåreavl, om dette kobberproblem hos får.

Han siger, at det er rigtigt, at nogle får ikke tåler så meget kobber, mens andre får tåler rigtigt meget.

Direkte adspurgt om han ville sætte sine Østfrisiske Malkefår ud og afgræsse en mark, hvorpå der var kørt gylle ud efter svin, svarede han, at det ville han ikke være betænkelig ved, selvom de Østfrisiske Malkefår netop er én af de fåreracer, som tåler mindst kobber.

Han siger også, selvom fårene får kraftfoder med kobber, ville han ikke være betænkelig ved at sætte dem til at afgræsse en mark, som var gødet med gylle tidligere på året. Det ville der ikke ske noget ved, og heller ikke, hvis han gjorde det i to år i fårets levetid.

Han ville heller ikke være betænkelig ved at gøre det i hvert af de syv år, man normalt har fårene, før de udskiftes. Til gengæld ville han resten af året nok holde igen med kobberindholdet i foderet til fårene. Ud fra viden om, at råvildtet kan tåle mere kobber i føden end får, vil jeg påstå, at nutidens historier om, at kobberindholdet fra svinebøndernes gylle, som køres ud på markerne i Danmark, efterfølgende over en årrække skulle slå råvildtet ihjel, hverken er dokumenteret eller ret sandsynlig.

{backbutton}

Udskriv E-mail