Når man køber sin første jagtriffel, er den groft sagt bare et jernrør med hul i, placeret på et stykke træ. Sådan var det i hvert fald, da jeg som stor dreng købte min første jagtriffel. Egenspredningen var lidt stor, men pyt, så længe man på 125 meter kunne placere en kugle på bladet, gav det overhovedet ingen problemer. I dag er det anderledes, da nye riffeljægere er voksne mennesker med en gennemsnitsalder over de 30 år, og derfor står nye riffeljægere generelt med en langt stærkere økonomi end i gamle dage, hvor vi med vores fædre og onkler blev oplært i den ædle jagtkunst. Derfor er der ikke så meget salg i ombyggede militærrifler til jagtbrug mere, da riffelvalget i dag afhænger af ens økonomi eller prioritet. Man kan få udmærkede brugte rifler fra nogle få tusind kroner, ligesom man kan få rifler op til flere hundrede tusinder eller mere. I prisklassen fra nogle få tusinde kroner op til kr. 20.000, kan der være forskel på egenspredningen. Men hvad hjælper det at købe en riffel til kr. 45.000 eller mere, hvis man ikke evner at ramme et dyr på bladet på 100 meters afstand med fast anlæg. Udsøgt skæftetræ, hvor man selv har været nede på fabrikken og vælge dette, ekstrem gravering pyntet med guld gør på ingen måde riflen bedre – blot dyrere. Køb endelig en riffel, som er forberedt til en vekselpibe, så man kun behøver at købe et nyt løb (og måske et nyt magasin samt bundstykke), hvis man vil have en anden kaliber at skyde med. Uanset hvor dyr en riffel man er i besiddelse af, vil det altid være skyttens skydefærdigheder, som afgør, hvor kuglen træffer dyret. Derfor er træning og atter træning med riflen, før den bruges på jagt, langt vigtigere end prisen på udstyret.
{backbutton}