Udskriv
PDF

Buejagt

Buejagt er en jagtform, som bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det er dog kun få promille af det samlede antal råvildt, der årligt bliver nedlagt i Danmark, som nedlægges med bue. I USA og andre lande er buejagt meget mere udbredt end i Danmark.

Jeg er ikke selv buejæger, men har kendskab til flere buejægere og ved derfor, hvor mange træningstimer de årligt bruger med deres buer, før de går på jagt. Og tro mig, det er ikke nemt at ramme et dyr med en pil, selvom man kun står placeret 20 meter fra dyret. De blade, som sidder på spidsen af en jagtpil, er skarpe som det skarpeste barberblad og laver en stor sårkanal gennem dyret, så det hurtigt forbløder, da der modsat skud med riffel, ikke er nogen chokvirkning overhovedet. Jeg har ved selvsyn set, hvor effektivt en perfekt placeret pil på bladet er, men har også set, når det ikke går efter bogen.

Vi har alle vores favoritjagt på råvildtet, hvor nogen er til riffeljagt, mens andre er til buejagt. Der ikke er en jagtform, som er mere “rigtig” end den anden. Jeg kan faktisk godt lide tanken, når jeg hører buejægere sige, at de hellere vil pürsche sig tæt ind på et stykke råvildt og skyde det med bue, hvilket jeg godt kan se det udfordrende i, men når der så i samme sætning af nogle få  buejægere tilføjes ”ja, for buejagt er nemlig “rigtig” jagt, i stedet for at sidde i et tårn og skyde råvildtet på 100 meters afstand…!”, så hopper kæden altså af for mig.

Jeg har stor respekt for, at nogen vælger at jage med bue og pil i stedet for med riffel. Jeg har også stor respekt for de få buejægere, som tør nedlægge farlige dyr som løve og bjørn med bue og pil, men jeg har bestemt ingen respekt for de buejægere, som prøver at gøre sig selv til bedre jægere, bare fordi de har udskiftet jagtriflen med bue og pil. Det er den samme ubehagelige følelse, jeg får, som når tidligere storrygere er blevet frelste efter de stoppede med at ryge. Hvis virkeligheden nu var sådan, at buejægeren jagtede på bare tæer, i bar overkrop med en langbue, og virkelig pürschede sig fra 100 meter helt ind på 20 meters afstand af en seksårig pladsbuk, og sendte en dræbende pil fra langbuen gennem dyret … Hvis det var den måde, buejægere jagede en ældre pladsbuk på, ja - så ville jeg bukke mig i støvet i kæmpe respekt for disse brave buejægere. Men sådan foregår det i langt de fleste tilfælde ikke. Stort set alt råvildt, der nedlægges med bue og pil, nedlægges på anstand, hvilket intet har med pürschjagt at gøre. Den store selektion blandt bukkene foretages ofte ikke, hvorfor det ofte er de unge bukke, som kommer tæt på buejægeren. Dvs. man sætter sig langs en veksel eller et sted, hvor man ved, at råvildtet kommer. Her sidder man helt stille i timevis, i god vind, mens man venter på råvildtet. Man er selvfølgelig iført det bedste kamuflagetøj, kamu-handsker og kamu-ansigtsmaske, ligesom man sprøjter sig med alverdens væsker, så man ikke lugter som et mennesker mere. Derudover har man sin kamuflagecompoundjagtbue med alverdens snoretræk klar, når råvildtet kommer. Det kræver naturligvis utroligt meget af buejægeren. Man skal kalde en spade en spade og lade være med at fordreje tingene og så ellers respektere alle jægere, uanset hvilken jagtform de holder af. Heldigvis er de fleste buejægere, jeg kender, langfra den type, som jeg har beskrevet ovenfor.

Jeg kender et par buejægere, som jeg respekterer meget. Specielt én for hans mod, da han tog til Afrika og skulle forsøge at nedlægge en løve med sin compoundjagtbue. Han var total, uvidende om, at løven var udsat til formålet, hvilket bestemt ikke gjorde bedriften ringere, da han pürschede sig tæt på og sendte to eller tre pile i løven, før den forendte. Det vil jeg tillade mig at kalde “rigtig” jagt, hvis noget kan være rigtig jagt, da muligheden for, at man selv kan komme til skade, er til stede. Men jeg er også rimelig nem at imponere, når det drejer sig om jagt på løver, da jeg er dødsens angst for disse rovdyr.

En anden buejæger, jeg kender, er et fantastisk rart menneske. Han prøver på ingen måde at gøre sig til en “bedre/dygtigere” jæger end os andre, bare fordi han skyder med bue og pil. Han skyder med bue og pil, fordi det er den jagtform, han nu engang foretrækker, selvom han også har riffel.

Man behøver iøvrigt ikke at have et buetegn for at kunne nedlægge råvildtet tæt på, da man jo ikke er afskåret for at tage sin riffel med, når man pürscher eller sidder på anstand og venter på råvildtet. På denne måde får man også en faktor som chokvirkningen med i det hurtige drab, som vi jægere altid skal bestræbe os på – men det er en helt anden historie.