Hej Kim
Hvis en buk der er 2 år og sætter op som gaffel, vil den så ikke kunne sætte op som seksender som 3 eller 4 årig. Nogle påstår at den ikke har anlæg til at blive en seksender - er det rigtig, eller hvad.
Hilsen Jens

SVAR
Hej Jens
Først vil jeg nævne at man ikke kan fastslå en buks alder udfra dens opsats, da en årsbuk kan sætte op som knopbuk, spidsbuk, ulige gaffelbuk, gaffelbuk, ulige seksender, seksender eller som abnorm eller andet. Uanset hvad andre siger, er det et faktum at ingen mennesker på denne jord kan forudsige hvordan en buk vil sætte op året efter, uanset bukkens alder eller nuværende opsats.
En buk kan sætte forskelligt op fra det ene år til det andet - både i højde og tykkelse, farver, perler, stængernes stilling, sprosserne og vinklerne på disse. Bukkenes forskelligheder i opsatsen år efter år, er én af de sværeste ting at forvalte i den moderne råvildtforvaltning.
Nogle bukke sætter op som gaffelbukke hele livet, mens andre sætter op som gaffel det ene år, hvorefter den måske sætter op som selsender året efter, og det tredie år igen sætter op som gaffelbuk. Variationerne er mange og absolut ingen kan forudsige hvordan en buk vil sætte op året efter.
Mange mener, at en buk opsætter næsten den samme opsats hvert år, bare lidt større alt efter, hvor gammel bukken bliver, og derfor har de let ved at genkende bukkene år efter år. Denne påstand findes der intet bevis for, tværtimod. Mine erfaringer er også det stik modsatte, da jeg kan kende nogle få bukke år efter år, men et absolut flertal af bukkene kan jeg ikke genkende alene ud fra opsatsen. Da jeg hvert år har fotograferet bukkene, er det selvfølgelig lettere at genkende bukkene år efter år, men alligevel skal jeg i mange tilfælde ind og kigge på farverne i hovedet, sammenligne farvesammensætningen i ørene, bukkens adfærd og ståsteder, før jeg tør konkludere, at det er en buk, jeg kender fra tidligere år.

Så svaret på dit spørgsmål må være, at hvis en buk sætter op som gaffel som 2-årig, kan den sagtens sætte op som seksender, eller noget helt andet, året efter. 

Mvh. Kim Lindgren

Hej kim,
Tillykke med den fine bog, den er læst med stor interesse.
Jeg har et spørgsmål angående fodring af råvildt på mindre revirer.
Jeg har et lille jagtrevir på 10 ha skov, der ligger i forbindelse med flere skove og enge. Der forefindes en stor råvildt betand i området. Jeg har ca. to gl. råer med lam, et smaldyr, to 3 års bukke og en ung buk der var faste gæster i skoven gennem sommeren. Sidste vinter kunne jeg tælle 19 stykker råvildt i et lille stykke ege vi havde tyndet. Altså mange "fremmede" dyr om vinteren.
Hvis jeg i god tid havde opsat et eller to foderhuse med kraftfoder kommer jeg vel til at fodre dyr om vinteren, som normalt ikke er gæst på mit revir og derfor ikke har en mave der kan tåle kraftfoderet, eller tager jeg fejl?
Til vinteren i år har jeg lavet fodermarker med fodermarvs kål og foderraps (selvfølgelig holdes de fri for sne), planlagt udtynding af unge egetræs kulturer. Derudover overvejer jeg at fodre med hø i foderhuse, er det en god idé med hø til råvildtet på mit revir?

Mange hilsner 
Råvildt jægeren fra det lille revir.

SVAR:
Selv på et jagtrevir på 10 Ha, er det svært at fastsætte hvor mange stykker råvildt man har stående på reviret. Husk på at en del af råvildtet deler du med dine naboer, da råvildtet ikke bruger dine naboskel som naturlige grænser for reviret. Det er kun i vores menneskeverden vi tager et matrikelnummer og kalder dette et "revir". I råvildtverdenen er et revir et område bestående ef skov, eng, moser, levende hegn o.lign., uden skelen til hvor mange jordbesiddere der er involveret. Dette er årsagen til at du ser flere rådyr på dit revir (i skoven) i efterårs- og vinterperioden, hvor råvildtet søger til skoven grundet de bare marker. Hvis dine opgivne antal dyr holder, står der 19 dyr på reviret, og reviret består af andre matrikelnumre end dit eget.
Det er super med så mange vildtagre som muligt og spar høet, da råvildtet ikke vil æde det, medmindre der ikke er andre fødemuligheder.
Mvh. Kim Lindgren  

Hej Kim
Mit spørgsmål går på din erfaring med råer som typisk får 3 lam. Jeg har på forskellige revirer oplevet at råen kommer med 3 lam, og har også oplevelsen af at råen gentager dette flere år i træk. Kan selvfølgelig ikke være helt sikker på, at det er den samme rå, men det tror jeg. 
Min oplevelse er at disse lam ofte er mindre og knap så stærke om efteråret og vinteren. Hvordan skal man forholde sig til dette afskydningsmæssigt? Er det din erfaring af de indhenter efterslæbet over tid?
Mvh. Tony

SVAR:
Selvom de fleste hundyr sætter 2 lam, sker det at de sætter 3 lam og i sjældne tilfælde 4 lam. Hvis en gammelrå skal opfostre 3 eller flere lam, tærer dette alt for meget på gammelråen, ligesom det langtfra er sikkert at hun kan give alle 3 lam en gunstig opvækst. 
Dine observationer med at de 3 lam ser mindre ud end gennemsnittet, passer fint med mine observationer. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at en gammelrå forsøger at opfostre 3 halvdårlige lam, hvorfor ét eller to af disse lam bør bortskydes. Du skal selvfølgelig afskyde de 2 mindste. Der er en ide med at en gammelrå sætter mere end ét lam, og dette er for at sikre artens overlevelse, da der her er taget højde for en dødelighed blandt lammene. Ved en normal rævebestand, skal man kalkulere med at hver gammelrå fører 1,25 lam ind i efteråret/vinteren.
Mvh. Kim Lindgren 

Hej Kim
Jeg råder over et jagtareal på ca 270 ha, halv skov, halvt ager, vi har 11 foderhuse, fint fordelt.
Vi fodre råvildtet på andet år og skiftede i foråret fra ren majs til ren kraftfoder. Forbruget har klart været lavt i sommeren men er nu stille begyndt at stige. Kan du give et bud på hvor meget et dyr i gennemsnit pr dag spiser? ca, af ren kraftfoder? Min formodning er et gennemsnit okt til marts ca 300 gram foder om dagen pr dyr i snit. Hvad siger du? mvh Johnny

SVAR:
Hej Johnny
Man kan ikke sige med sikkerhed hvor meget kraftfoder et stykke råvildt indtager pr. døgn, da der er for mange ukendte faktorer i "regnestykket".