Fodring af råvildt
Hej kim,
Tillykke med den fine bog, den er læst med stor interesse.
Jeg har et spørgsmål angående fodring af råvildt på mindre revirer.
Jeg har et lille jagtrevir på 10 ha skov, der ligger i forbindelse med flere skove og enge. Der forefindes en stor råvildt betand i området. Jeg har ca. to gl. råer med lam, et smaldyr, to 3 års bukke og en ung buk der var faste gæster i skoven gennem sommeren. Sidste vinter kunne jeg tælle 19 stykker råvildt i et lille stykke ege vi havde tyndet. Altså mange "fremmede" dyr om vinteren.
Hvis jeg i god tid havde opsat et eller to foderhuse med kraftfoder kommer jeg vel til at fodre dyr om vinteren, som normalt ikke er gæst på mit revir og derfor ikke har en mave der kan tåle kraftfoderet, eller tager jeg fejl?
Til vinteren i år har jeg lavet fodermarker med fodermarvs kål og foderraps (selvfølgelig holdes de fri for sne), planlagt udtynding af unge egetræs kulturer. Derudover overvejer jeg at fodre med hø i foderhuse, er det en god idé med hø til råvildtet på mit revir?
Mange hilsner
Råvildt jægeren fra det lille revir.
SVAR:
Selv på et jagtrevir på 10 Ha, er det svært at fastsætte hvor mange stykker råvildt man har stående på reviret. Husk på at en del af råvildtet deler du med dine naboer, da råvildtet ikke bruger dine naboskel som naturlige grænser for reviret. Det er kun i vores menneskeverden vi tager et matrikelnummer og kalder dette et "revir". I råvildtverdenen er et revir et område bestående ef skov, eng, moser, levende hegn o.lign., uden skelen til hvor mange jordbesiddere der er involveret. Dette er årsagen til at du ser flere rådyr på dit revir (i skoven) i efterårs- og vinterperioden, hvor råvildtet søger til skoven grundet de bare marker. Hvis dine opgivne antal dyr holder, står der 19 dyr på reviret, og reviret består af andre matrikelnumre end dit eget.
Det er super med så mange vildtagre som muligt og spar høet, da råvildtet ikke vil æde det, medmindre der ikke er andre fødemuligheder.
Mvh. Kim Lindgren
| < Forrige | Næste > |
|---|