Hej Kim
Jeg har igennem de sidste 4-5 år gået rigtig meget op i råvildt, og brugt ufattelig mange timer på mit revir, og kender næsten alle de dyr der bevæger sig på og omkring det.
Jeg har fuldt din afskydningspolitik og det har bestemt givet bedre bukke.
Jeg fodrer på reviret hele året rundt med en blanding af hvede og havre samt sliksten. Efter de sidste par års hårde vinterer, har der været en skræmmende nedgang i råer med 2 og 3 lam. som du tidligere har fortalt, er råen istand til at fjerne et foster eller to hvis ikke der er mad nok til at overleve. Jeg er naturligvis ked af nedgangen af lam og har derfor overvejet kraftfoder.
Jeg er landmand og har derfor nemmere adgang til andre slags kraftfoder til mere rimelige priser.
Jeg vil derfor hører din mening inden jeg gør noget dumt...
De typer jeg har nem adgang til er.
Sojaskrå og ceos kvæg kraftfoder
Jeg er bange for at det må ske er for stærkt til rådyrenes sarte maver
MVH Carsten Olsen
SVAR
Hej Carsten
Tak for din mail.
At de hårde vinter udrydder nogle af de dårlige dyr, skal vi som råvildtforvaltere kun være begejstret for.
På den lange bane vil kun de stærkeste dyr overleve flere hårde vintre i træk uden fodring, såfremt de er kernesunde.
Hvis vi vælger at fodre vores råvildt, skal vi inden vi begynder med dette, være sikre på at den bestand man vil vinterfodre, også er en kernesund bestand, da det ellers vil give bagslag.
Det der normalt går galt når man fodrer, er at man ikke får afskudt alle de dårlige dyr, som ville være gået til ved en hård vinter, såfremt man ikke havde fodret.
Sagt på en anden måde, så hjælper man de "dårlige" dyr gennem en hård vinter ved at fodre råvildtet, hvilket på den lange bane bestemt ikke fremmer en sund råvildtbestand.
Derfor er det tvingende nødvendigt at man udfører en meget hård afskydning af efterårsbestanden, hvis man vælger at vinterfodre råvildtet.
Det er vigtigt at det foder du fodrer med ikke indeholder for mange proteiner, og da jeg ikke kender Ceos kvæg kraftfoder kan jeg ikke anbefale dette til vinterfodring.
Da du er landmand kan du også nemt købe et kalvefoder med lavt proteinindhold, hvilket jeg vil anbefale hvis du ikke vælger et decideret kraftfoder til råvildtet.
Med venlig hilsen Kim Lindgren