Hvis du her i slutningen af januar har planlagt trykjagt, bevægelsesjagt eller blot har et ønske om at pürsche rundt på reviret efter hjortevildt, bør du udnytte at der er faldet sne på reviret.
Sneen afslører nemlig med stor tydelighed, hvor hjortevildtet opholder sig og i særdeleshed hvor de færdes, når de bevæger sig rundt på reviret.
Råvildtet og det øvrige hjortevildt behøver ikke nødvendigvis at benytte de samme veksler, men udfra sporene i sneen, kan du se hvilket hjortevildt som benytte de forskellige veksler du finder på reviret.

Brunsten er i gang - er du klar..?
Hvis du her i råvildtets brunstperiode bruger bukkekaldet korrekt, kan du med lidt træning nemt lokke bukken på skudhold.
Men det kræver at du ved hvilke lyde du skal bruge, hvad de forskellige lyde betyder, og ikke mindst hvornår og med hvilke intervaller du skal bruge bukkekaldet.

For nogle år siden skrev jeg en artikel om, hvor det er bedst at placere riffelkuglen i dyrekroppen og artklens indhold er bestemt ikke blevet mindre aktuel. 
Artiklen er ikke skrevet for at minimere kødødelæggelse, men udelukkende for at sikre at skuddet bliver dræbende, selvom man af en eller anden årsag kommer til at sætte skudet 6-8 cm. for meget til højre, venstre, oppe eller nede.

Raavildt.dk har gennem de sidste par år, gennem et samarbejde med den schweiziske medicinfabrik Sandoz, udviklet et miniral- og vitaminpulver som med sikkerhed øger en buks årlige opsats med op til hele 60%.
Efter flere års forskning er det lykkedes Dr. Arpad Pusztai at isolere genet (ncbi43) som får elefanter til at få den størrelse de har i dag.
Flere forsøg på mus har nu vist, at når blot man tilsætter vækstgenet ncbi43 i musens blodbaner, øges musens størrelse i løbet af blot 3 måneder til nær rottestørrelse.

Sidste år var der kun ca. 20 personer som søgte om optagelse i den danske Schweisshunde-register - så du skal ikke holde dig tilbage.
Har du tænkt dig at søge om optagelse i Schweiss-registret, skal du være opmærksom på, at ansøgningsfristen i 2025 er onsdag d. 3. februar.
For at kunne søge optagelse kræves det at ansøger med sin hund, inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningsfristen i ansøgningsåret har opnået 1. præmie på en af følgende prøver:
Schweissprøver, der er dømt efter DKK’s regler: 400m/20t, 600m/20t, 1000m/20t og 1000m/40t.
DRK’s vildtsporprøver i championatklassen.
Derudover gælder det, at nye hundeførere kan kun søge om optagelse med en hund, der ikke i forvejen er optaget eller tidligere har været optaget i Schweiss-registret.

Efterårets riffeljagter er i fuld gang, det kan være trykjagt, drivjagt, bevægelsesjagt eller selektiv jagt efter hjortevildt.
Uanset hvor sikker man er på skuddets placering i dyrekroppen, i det sekund man afgiver sit riffelskud, er det de små marginaler som afgør om et planlagt dræbende skud, ender ud i at man kommer til at anskyde dyret.

Jeg har gennemlæst Jack Hansens artikel på Netnatur, som åbenbart har fri spalteplads til at fremkomme med sine ofte vildfarne teorier. Denne gang slår Jack Hansens endnu et slag for, at et CNS skud til råvildtet, er den bedste og mest sikre kugleplacering.
Jeg vil ikke anbefale dig at læse JH’s artikel, da den er meget misvisende, men vælger du alligevel dette, skal du afsætte rigtig god tid til at gennemlæse den meget lange artikel (over 9.000 ord).

Bukkejagten står for døren og selvom du har været på skydebanen og indskudt riflen, er dette ikke en garanti for at du ikke kan komme til at anskyde bukken.
Der er ingen som anskyder med vilje og uanset hvor forberedt du er, skal bukken blot bevæge sig i det øjeblik du krummer fingeren og du har en anskydning.

Det er efterhånden sjældent at vi har snevintre, men når sneen endelig er faldet på ens jagtrevir, er det bare med at udnytte det.
En af de gode ting ved at sneen biiver liggende på jorden, er at vi tydeligt kan se hjortevildets foretrukne færdsel på reviret.
De ruter hjortevildtet benytter sig af på denne årstid, afsløres nemlig af mere eller mindre nedtrådte veksler, som tydeligt kan ses i sneen.

Når alle parametre er gjort op, vil jeg vove den påstand at råvildtbestanden i Danmark er gået tilbage, selvom man i nogle områder melder om en stigning i råvildtbestanden.
Mange stiller derfor spørgsmålet: 
Bør man afskyde råer når bestanden går tilbage?
På en meget besøgt jagt-hjemmeside, har man spurgt en svensk professor, om han vil anbefale at man afskyder råer i områder hvor der ikke står så meget råvildt mere.
Den svenske professors svar chokerer mig, da han blot anbefaler at man blot skal stoppe med at afskyde råer, og man derved sikrer sig at de produktive dyr (læs råerne) vil bidrage til at øge antallet af dyr på reviret. 
Jeg er enig med professoren i, at jo flere produktive dyr man har på sit revir, jo større tilvækst vil man have mulighed for at skabe. MEN at tro at hvis man blot lader en råvildtbestand vokse, uden at skele til en sund forvaltningsmæssig afskydning af råerne, når man ikke i mål - forudsat man er interesseret i at få opbygget en sund og stærk råvildtbestand.
Tingene er ikke altid sort eller hvidt, for hvis man i opbygningen af en bestand ikke afskydningsmæssigt skeler til dyrenes sundhedstilstand, risikerer man at de svage og dårlige råer også bidrager til en bestandtilvækst, hvilket i forhold til en sund forvaltning, på ingen måde er særlig hensigtsmæssig.