Mange nysatte lam får i denne periode afklippet ét eller flere ben af landbrugsmaskinerne, når landbruget kører i frøgræsmarkerne og tager slet. De heldige lam bliver bare slået ihjel.
Efter lammene er sat (født), sørger gammelråen for at sætte lammene af i frøgræsmarker og lignende steder.
De første 14 dage efter lammene er kommet til verdenen, vil lam som gammelråen har sat af, ikke flygte selvom de både kan høre og se store landbrugsmaskiner nærme sig, hvilket desværre i mange tilfælde ender med den sikre død for lammene.
Tiltag som opsætning af larmende plastsætte, på stolper 1-2 døgn før landbrugsmaskinerne kommer i marken, kan i mange tilfælde hjælpe med til at gammelråen flytter lammene til et mere "sikkert" sted, hvilket udmærket beskrives på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside LÆS HER.
Men hvorfor arbejder Danmarks Jægerforbund ikke på at få landbruget til at bruge et system som allerede er opfundet - og netop er fremstillet for at sikre at ingen rålam bliver slået ihjel når landbrugsmaskinerne tager slet på frøgræsmarkerne...?
Den tidligere JF-Fabrikken (i dag JF-Stoll) havde for ca. 10 år siden fremstillet et produkt, som kunne afværge den store "nedslagtning" af lammene.
Systemet var meget simpelt, da man via én eller flere fremadrettede censorer foran på traktoren, kunne registrere varmeforandringer foran traktoren på jorden, og derved gav traktorføreren et signal om at der befandt sig dyr (lam eller rugende fuglevildt) umiddelbart foran traktoren. Traktorføreren kunne herefter flytte lammet eller køre udenom, og derved ville lammet undgå at komme en tur gennem klipperen. Desværre var der ingen landmænd som købte det udviklede Censorsystem til montering på traktoren, hvorfor det blev taget af markedet og ikke sidenhen blev videreudviklet.
Historier om at fært fra mennesker på et nysat lam, bevirker at gammelråen ikke vil kendes ved lammet, er en ganske god historie, da den er medvirkende til at mennesker ikke rører nysatte lam som ligger og trykker i skovbunden. Historien er god - men ikke sandt.
Jeg har absolut ingen indflydelse på hvad Danmarks Jægerforbund skal foretage sig i en sådan sag, men mener helt klart at Danmarks Jægerforbund har en pligt til at gå i dialog med Landbrugsministeriet, dyreværnsforeninger og andre, for at få afsat midler til at videreudvikle det 10 år gamle Censorsystem, så fremtiden kommer til at se lysere ud for råvildtets lam.
Man kunne jo passende starte en debat om emnet, og lægge ud med:
•Hvem bærer ansvaret for de mange nysatte lams lidelser - landbruget eller jægerne...?
•Hvem har ansvaret for at det ikke sker i fremtiden - landbruget eller jægerne...?