Spejlet på hundyr og handyr
Med noget "træning" vil du alene på spejlet kunne se forskel på et hundyr eller et handyr på lang afstand.
I princippet har det ingen betydning, da man aldrig skal afgive et skud før man er 100% sikker på hvad man skyder på, uanset om det er et hundyr eller et handyr. Men det er en ret sjov øvelse i den daglige omgang med råvildtet at magte dette.

Som det tydeligt kan ses på ovenstående foto, har hundyret (til højre) et spejl som et hjerte, blot vendt 180 grader. Derudover kan man tydeligt se dusken/skørtet på hundyret.
På handyret (til venstre) har bukken også et spejl som et hjerte, blot vendt 180 gradet, men dette spejl er mere ovalt. Med lidt øvelse vil du så godt som hver gang kunne se forskel på et handyr og et hundyr alene på spejlet.
Kroppen
De fleste kender til det at man på meget lang afstand kan se at det er en buk man kigger på, selvom bukken står så langt ude at man ikke kan se opsatsen. Dette skyldes formentlig kropsbygningen på bukken, som er det eneste vi kan vurdere dyret udfra, på lang afstand. Kroppen på bukken kan virke mere robust og evt. have større volume.
Smaldyr
Det største problem for alle jægere har altid været at kunne kende forskel på en gammelrå og et smaldyr.
Jeg kender ingen der hver gang han/hun på afstand kigger på et hundyr, kan fastslå om der kigges på et smaldyr eller en gammelrå.
Da et smaldyr endnu ikke har sat lam, er mange tilbøjelig til at konkludere, at når man ser et hundyr uden lam, er det et smaldyr, hvilket bestemt ikke behøver at være korrekt.
Et smaldyr er et ungt dyr i starten af dets bedste alder. Dvs. at smaldyret under normale forhold også vil være stort og sundt.
Et smaldyr er et ungt hundyr i starten af sin bedste alder. Smaldyret vil derfor under normale forhold virke kernesundt, med en kraftig og velpropertioneret krop. Hovedet vil være lidt korte end en gammelråes og øjnene vil ikke være begyndt at blive smallere og rykke længere ud på siden af hovedet.

På ovenstående foto kan der tydeligt ses forskel på gammelråen og hendes 2 lam.
Selvom lammene næsten er lige så store som gammelråen, kan man alligevel tydeligt se forskellen på lammene og det voksne dyr. Bemærk specielt forskellen på hovederne, hvor gammelråen har længere hoved, knap så runde øjne som lammene ligesom øjnene er rykket en anelse ud på siden af hovedet. Gammelråen har ikke det "bambi-udtryk" som lammene har.
Aldersbedømmelse af bukke
Ingen kan udfra et billede af en buk, fastslå alderen præcist. Men man kan altid se om der er tale om en yngre eller ældre buk.
De ældre bukke kan kendes ved at øjnene bliver "smallere" samtidig med at de trækkes længere ud på siden af hovedet. Samtidig vil pandeskallen også med årene virke fremrykket grundet større rosenstokke og kraftigere pandeskal. Endelige vil ældre bukke som hovedregel også have en betydelig kraftigere hals end de yngre bukke.

Det er tydeligt at ovenstående buk har nogle år på bagen.

Det er også tydeligt at denne buk ikke er oldgammel.
Alle kan lære at kende forskel
Alle kan lære de forskellige kendetegn på råvildtet, så man er bedre rustet til at vurdere alder, køn osv. Det kræver blot at man har interessen og ofte færdes i naturen og studerer råvildtet.
Hvad er hvad?
Alle ved hvad en buk er, det kan være et bukkelam eller en buk i forskellige aldre.
En rå er blot betegnelse på et hundyr hos råvildtet.
Først bliver hundyret et rålam, efterfølgende bliver det til et smaldyr (et hundyr som ikke har sat lam endnu), og når hundyret har sat lam betegnes det som en gammelrå.