Så er det sidste udkald hvis du skal begynde at danne dig et overblik over råvildtet og specielt bukkene på dit revir. Har du kun et jagtrevir på 10 Ha, og måske er i den heldige situation at bo på ejendommen beliggende på reviret, ja så kan du rimeligt let danne dig et overblik over bukkene på reviret.
Har du muligheden for ofte at komme på reviret, og i bil køre rundt og spotte bukkene, ja så vil det være en rigtig god ide at fotografere bukkene. Det kræver selvfølgelig lidt fotoudstyr, men for rimelig små penge kan man godt komme igang. Bliver man så bidt af det, ja så kan man begynde at købe et dyrere kamera og et bedre og bestemt også dyrere objektiv. Jeg er en af de personer som har lige så meget glæde ved at fotografere råvildtet, som at skyde det (øh... næsten). Bliver du bidt af at fotografere råvildt, eller andet vildt, ja så kan det blive en rigtig dyr hobby. Specielt hvis man vil have det bedste af det bedste. Pris og kvalitet hænger nemlig også sammen i fotobranchen.
Har du ikke tiden til flere gange om ugen at køre rundt på jagtreviret for at kigge bukke, ja så kan du for få penge få dit råvildt fotograferet alligevel. Løsningen hedder vildtkameraer.
At købe et vildtkamera i dag, kan gøres i alle jagtforretninger eller på nettet. Men hvor køber du de bedste vildtkameraer i dag. Et vildtkamera er ikke bare et vildtkamera. Der er stor forskel på pris og kvalitet, ligesom den efterfølgende support er en mangelvare mange steder.
Raavildt.dk har via hjemmesiden Jagtoasen.com, forsøgt at lave en site, hvor du kan læse dig til den nødvendige viden om vildt- og overvågningskameraer, inden du beslutter dig for hvilken model du vælger at købe.
På Danmarks største jagtmesse, Jagt & Outdoor 2012 som afholdes 13.-15. april i Odense Congress Center, er Raavildt.dk hyret til at hjælpe 4Recon med at fremvise og demonstrere "verdens bedste" vildt- og overvågningskameraer. Det er disse vildtkameraer Raavildt.dk dagligt bruger.
Kommer du til den store jagtmesse, så kig forbi stand 6517 i hal A, og få en uforpligtende snak om vildt- og overvågningskameraer, og selvfølgelig også råvildt- og råvildtforvaltning.
Vil du læse lidt mere om vildt- og overvågningskameraer, så gå til dette link: www.jagtoasen.com