Det er i denne tid landbruget begynder at høste grøntafgrøder (tage slæt), og derved starter "massakren" på nysatte rålam, ligesom det også går ud over harekillinger samt rugende fasaner og agerhøns. Årsagen til "massakren" af rålammene, er at på det tidspunkt hvor landbruget skal høste grøntafgrøder, er det højsæson for nysatte lam, og gammelråen sætter ofte sine nysatte lam i marker med bla. grøntafgrøder.
I dyreverdenen er det helt naturligt for rålammet, at de i de første uger efter de er kommet til verden, sidder helt stille når en fare nærmer sig. Rålammet er instinktivt sikker på at sidder det helt stille, er det godt "beskyttet" mod rovdyr, og naturen er så snedig indrettet at dyret ikke afgiver ret meget fært. Og har man først set et rålam trykke sig i marken, skoven eller i skovkanter, er man også bevidst om hvor godt "beskyttet" rålammet er, i form at den gode kamuflage. Dette instinkt med at sidde helt stille, ligger så dybt i de nysatte rålam, og er på ingen måde foreneligt med den intensive landbrugsdrift, som landbruget har benyttet i årtier.
Årsagen til at ingen gør noget ved denne "masakre", er formentlig fordi man ikke har et præcist tal på hvor mange rålam som kommer i landbrugets maskineri, og i bedste fald bliver slået ihjel, men i værste fald overlever nogle smertefulde timer eller dage, inden de forender. Sammenholdt med at bestanden af råvildt er steget markant gennem årene, bliver "problemet" usynligt for mange, da der jo aldrig har været mere råvildt i danmark, end i disse år. Endelig har Danmarks Jægerforbund og de fleste grønne oganisationer eller dyreværnsforeningen, på forhånd opgivet kampen mod det magtfulde og kapitalstærke landbrug.
For landbruget kan det det også få alvorlige følger, hvis der eksempelvis ryger et rålam eller en harekilling med ind i en wrapballe, hvor der ikke er ilt. Dette sker sjældent da landmanden som regel opgader det døde lam eller harekilling, inden eller mens han presser wrapballer. Men hvis det ikke opdages, kan der udvikles botulismebakterier og giftstoffer, hvilket en drøvtygger kan dø af, hvis den æder en større mængde af foderet.
Den eneste mulighed man har i dag for at begrænse "massakren" på rålam, er de kendte skræmmemidler hvor man opsætter store hvide flamingokasser eller plastsække på stolper i kanterne af den mark, hvor landbruget skal høste grøntafgrøder. Disse skræmmemidler skal opsætte dagen før (tidligst 2 dage før) landbruget taler slæt på marken for at virke, da vildtet hurtigt vænner sig til skræmmemidlerne. Årsagen til at man opsætter skræmmemidler, er ikke fordi rålammene skal blive bange for dem, men for at gammelråerne (mødrene) skal føle sig utryg ved at lade rålammene sidde i afgrøderne, omringet af de nævnte skræmmemidler. Meningen er herefter at gammelråen skal "flytte" rålammene, og sætte dem af et mere sikkert sted.
Mig bekendt findes der ikke nogen dokumenteret opgørelser (læs større seriøs og videnskabelig undersøgelse) over, hvor effektivt de nuværende skræmmemidler egentlig virker.
At bruge hunde til at afsøge marken for at finde de nysatte lam, kræver at hunden ikke tager lammene når de trykker, ligesom missionen er en svær opgave for hunden, da rålammene næsten ikke afgiver nogen fært når de trykker sig. At gennemgå en større mark med mennesker for at finde trykkende rålam, er næsten også umulig, da dette vil være meget resourcekrævende, da de trykkende rålam er så godt kamufleret, at de er svære at få øje på.
Nogle tror at blot der er hængt nogle kæder ned foran slåmaskinerne, så vil rålammet flygte når det rammes af denne kæde. Men dette er helt forkert, for alle nysatte lam er faktisk er instinktivt så trygge ved at trykke sig i vegetationen, at de af mennesker kan tages op med hænderne, ude de vil forsøge at flygte. Derfor får nedhængende kæder ikke de nysatte lam til at flygte.
Der findes af gode grunde ikke nogen tal for hvor mange rålam som kommer i landbrugets maskineri, når der høstes grøntafgrøder, men udfra egne erfaringer og snak med adskellige landmænd og maskinstationer, er der ingen tvivl om at det er et betydeligt antal rålam, som lider en grusom skæbne.
Det katastrofale i denne "massakre" på rålammene, er at dyrevelfærden som ellers ligger alle på sinde (ihvertfald når vi taler om den), har tabt på forhånd, da en forhindring af den omtalte "massakre" vil koste penge for den enkelte landmand.
Et system som kan forhindre denne "massakre" er tidligere opfundet og udviklet af JF-Fabrikken (i dag JF-Stoll), som for mere end 10 år siden havde fremstillet et produkt, som kunne afværge denne store massakre på rålam og andre dyr.
Systemet virkede ved at man havde nogle censorer placeret foran på traktoren eller landbrugsredskabet, som kunne registrere varmeforandringer på jorden foran maskinen, hvilket via lyd eller blink gav traktorføreren besked på at der sad et dyr foran, tæt på traktoren. Traktorføreren kunne herefter forsøge at jage rålammet væk, eller fjerne lammet til et mere sikkert sted.
Produktet var der desværre ingen landmænd som købte, hvorfor produktet blev taget af markedet.
Jeg ved ikke om man i dag arbejder på at videreudvikle systemet, men det er katastofalt at systemet er opfundet for mere end 10 år siden, og ingen bruger det i dag. Man kunne fristes til at spørge:
"Hvem har ansvaret for det afbillede lams død?".
Raavildt.dk vil på det kraftigste opfordre Danmarks Jægerforbund, Dyreværnsforeninger og de grønne organitioner, om at lægge pres på beslutningstagerne, så vi i fremtiden kan undgå denne "massakre" på danmarks mest elegante hjortevildt - nemlig råvildtet.