Som de fleste ved, stoler rålam så meget på deres kamuflage og ringe afgivelse af fært, i de første uger efter de er kommet til verdenen, at de sidder (råvildtet ligger ikke, de sidder) fuldstændig stille, mens de trykker sig til jorden. Man kan faktisk tage dem med sine bare hænder, hvilket selvfølgelig ikke er tilrådeligt, og til ingen verdens nytte. Den udmærkede historie om at gammelråen frastøder rålammet, hvis det har været i menneskehænder, skal vi holde fast ved overfor børn og andre, men historien har heldigvis intet med virkeligheden at gøre.
Det afbillede lam til højre i artiklen, så jeg stå ved siden af en gammelrå, da jeg var på en fototur i skoven forleden dag. Grundet rigtig gode vindforhold, fik jeg overrasket gammelråen som stod ved siden af det unge lam. Gammelråen blev overrasket og sprang meget hurtigt væk. Lammets reaktion var overraskende for mig, da lammet valgte at blive stående på stedet, selvom vegetationen omkring lammet ikke var særlig høj, og lammets kamuflage derfor ikke havde den ønskede effekt.
Lammet tænker ikke over hvordan den bedst kan skjule sig i en sådan situation, der er en ren og skær "overlevelsesdrift" som sidder så dybt i lammet, at det gør det pr. automatik. Selvom jeg bevægede mig rundt om lammet på et par meters afstand, mens jeg tog billeder, stolede lammet så meget på "overlevelsesdriften", ved at stå stille,, at det blev stående i samme unaturlige stilling i flere minutter. Jeg fik hurtigt taget mine billeder og trak mig forsigtig tilbage. Da jeg var kommet 50 meter væk fra lammet, stod det stadig i samme ubevægelige stilling. Jeg forlod området så lam og gammelrå igen kunne blive forenet, og jeg havde haft endnu en fantastisk oplevelse samt fået taget nogle gode billeder.
Lammets reaktion viser at nogle lam har en overdreven "overlevelsesdrift", hvor de stoler fuldt ud på deres kamuflage, selvom de er tydelige for alle potentielle fjender.
I går kom jeg kørende på skovvejen, i samme område hvor jeg et par dage tidligere havde set det omtalte lam. Efter et sving, stod der på grusvejen en gammelrå med et lille lam. Gammelråen satte straks i spring, og af ukendte årsager, løb hun langs med grusvejen (altså på grusvejen og direkte væk fra bilen). Efter ca. 40 meter sprang gammelråen ind i granerne. Lammet satte også i spring efter gammelråen, men efter ca. 15 meter havde den mistet kontakten til gammelråen, hvorefter "overlevelsesdriften" tog over, og lammet smed sig til jorden, og trykkede sig fladt ned. En helt naturlig reaktion for et lam, som kun er nogle få uger gammel, og som ved at det ikke kan løbe/spurte fra en potentiel fjende. Det lidt komiske i denne situation var, at lammet ikke havde forladt grusvejen, og lå og trykkede på midten af en grusvej, uden et eneste græstrå i nærheden. Jeg bakkede bilen tilbage og kørte en anden vej rundt i skoven, og da jeg kom tilbage 10 minutter senere var lammet væk, og jeg var endnu en oplevelse rigere.
Jeg ved selvfølgelig ikke om det har været det samme lam jeg et par dage tidligere havde fotograferet, men jeg har en mistanke om, at jeg igen havde overrasket lammet med den overdrevne "overlevelsesdrift".