Skal knopbukke afskydes..?

rapidweaver.3Mange bukkejægere afskyder alle de knopbukke de ser på jagtterrænet, men er det en korrekt forvaltning..?
Ingen ved om den velvoksne buk på billedet til højre, det første år satte op som knopbuk. 

De fleste bukkejægere er stadig af den overbevisning, at en knopbuk aldrig kommer til at opsætte en stor opsats, hvorfor den afskydes. Men det er sket at bukke, som var mærket som lam, og første år satte op som knopbuk, nogle år senere er blevet skudt som store bukke, og nogle få endda i medaljeklassen. Man kan derfor ikke konkludere at en knopbuk aldrig kommer til at sætte stort op.

 

Knopbukfænomenet forefindes kun blandt årsbukkene, dvs. det første år som bukken sætte sin første opsats. Jeg har aldrig set eller afskudt en to-års knopbuk, og er ikke bekendt med at der er registreret en buk som knopbuk, som var ældre end et år.
En årsbuk kan udover knopbuk sætte op som en spidsbuk, gaffelbuk, seksender eller andre opsatskombinationer. Hvad der er den direkte årsag til at nogle bukke "kun" sætter op som knopbukke, ved man ikke.
Hvis man observerer meget på sit råvildt på terrænet, vil man over en årrække bemærke, at man det ene år har flere knopbukke end det forrige år. Der findes knopbukke som er store af krop, og der findes knopbukke som er små af krop, men et flertal af de knopbukke jeg gennem årtier har observeret på, er små af krop. Det kan ikke udelukkes at fødebetingelser, bestandtæthed, jagttryk, dårlige gevirår o.lign., kan have en indvirkning på årsbukkes opsats. Den opmærksomme læser undres over, hvorfor jeg ikke har nævnt de genetiske anlæg. Det er fordi jeg er af den overbevisning at de fleste bukke har de genetiske anlæg for at opsætte en "almindelig" god opsats, hvis de vel og mærke får lov til at blive mere end 3 år gamle, og livsbetingelserne er gode.

Har man meget råvildt på terrænet kan kan man godt fortsætte med at afskyde knopbukkene, men hvis man vil have flere bukke på sit terræn, bør man begrænse sig til at afskyde knopbukke, som er små af krop. Er en knopbuk stor og sund at se på, sker der ikke noget ved at lade den få et år mere, da den ikke er territoriehævdende, ikke får lov til at beslå nogle hunder, og endelig er det intet der taler for at den ikke som to- tre- fire og femårig, ikke vil opsætte en almindelig god opsats. Og hvem ved, måske ende som medaljebuk - det er sket før.

Udskriv