Årets bukkejagt er slut. Der er selvfølgelig mulighed for at skyde bukke igen til oktober, men det er jo ikke "rigtig" bukkejagt, da efterårsjagten bør koncenterer sig om hundyr og lam. Dermed ikke sagt at den buk som snød os mange gange under bukkejagten ikke kan skydes i efteråret, men erfaringerne viser at specielt de ældre bukke ikke er så lette at jage om efteråret.
Fodrer du dit råvildt med kraftfoder eller andet i foderhuse, vil du formentlig have bemærket at råvildtet ikke har ædt så meget i den sidste par måneder, hvilket er helt normalt, da råvildtet kun æder kraftfoderet som et tilskud til deres foretrukne fødevalg. Efterhånden som det grønne mister deres næringsværdi i sensommeren/efteråret, tiltrækkes råvildtet stille og roligt til kraftfoderet.
Hvis du har et ønske om at fodre dit råvildt, er det nu du skal begynde at starte op, så råvildtets tarmflora gradvis kan vænne sig til foderet.
Hvis man ikke færdes på reviret så ofte, og derved gennem daglige ture på reviret kender sit råvildt, og har evnen (opnåes gennem erfaring) til at kunne se om det er et godt eller dårligt dyr man kigger på, ligesom man er meget hård i sin afskydning af efterårsdyr, så er der ingen tvivl om at det bedste du kan gøre for dit råvildt, er hvis du IKKE fodrer råvildtet.
Udover at fodringer af råvildtet er forbundet med et stort tidsforbug og store udgifter, kan fodringen den på lange bane forringe din bestands sunhedstilstand. For nogle virker det ulogisk at man ved at fodre råvildtet kan opnå det modsatte resultat end ønsket, men forklaringen er ligetil. Hvis man har en middelmådig bestand stående på reviret, vil man ved fodringen sikre at de stærkeste dyr bliver stærkere, MEN de dårligste dyr klarer sig også gennem efteråret/vinteren.
Dårlige dyr kan også sætte lam, og hvis det dårlige hundyr så oven i købet tidligere er blevet beslået af et dårligt handyr, ja så er det sjældent at der kommer kernesunde og stærke lam ud af denne kombination.
Hvis man ikke fodrer sin råvildtbestand, og vi i Danmark var så heldige flere år i træk at få en hård vinter med sne og hård frost, ja så ville de dårligste dyr bukke under, hvilket kun vil gavne råvildtbestanden på den lange bane.
Før i tiden sagde man at et revir var et rigtig godt råvildtområde, hvis der var mange dyr på reviret. Man skelede ikke til sundhedsbestanden, men udelukkende på antal af råvildt. I fremtiden bør man kun kalde et revir for et godt råvildtområde, hvis dyrene på reviret er sunde og stærke, uanset hvor mange dyr der står på reviret.Når jeg omtaler råvildtet som sunde og stærke, ligesom svage og dårlige, skeles der IKKE til opsatsen hos bukkene, men udelukkende på kropsstørrelse og derved vægten på dyrene.
De store bukke
Mange som fodrer råvildtet har et ønske om at man gennem fodringen kan få store bukke på reviret. Hvis man vil have store bukke på reviret, er det et must at ens råvildstamme består af sunde og stærke dyr, hvilket vil sige store og tunge dyr (vægt). Når det mål er nået gennem en hård selektion, kan man begynde at arbejde på de store bukke.
Afskydningen af årsbukkene skal kun være udfra størrelsen og vægten - på dyret, og ikke opsatsstørrelsen. Ingen mennesker på denne jord kan sige hvordan en årsbuk sætter op i 4-5 års alderen. Derfor skal man fokusere på kropsstørelsen og intet andet.
Når bukkene når 2 og 3 års alderen kan man begynde at kigge lidt på opsatsens tykkelse (nederste 1/3 del af stangen), og stadig på kropsstørelsen af bukkene.
Hvis man skyder bukkene inden de bliver 3-4 år gamle, så får man ikke mange store bukke på reviret, da ét af nøgleordene udover sunde dyr - er alder på bukkene.