Hvor gemmer bukken sig..?

3 guldbukkeMange jægere er forundret over at bukkene, og for dan sags skyld også hundyrene, ikke ses så meget her i juni måned, som i slutningen af april, og starten af maj måned. For bukkenes vedkommende er der jo allerede skudt en del bukke, hvorfor det er indlysene at der ikke er så mange tilbage.

Territorierne er for længst opdelt blandt bukkene, og nu gælder det bare om at håndhæve grænserne, hvilket bukkene jo stadig gør. 
Riffeljægerens bevægelser rundt i skoven med solopgang og solnedgang, har alle dyr i skoven bemærket, uanset hvor god man tror man er til at pürsche.

De yngre bukke uden flere års livserfaring, kan stadig være dumdristige, men de ældre bukke kan finde på at ændre på døgnrytmen, så de er gået til skovs når det bliver lyst, ligesom de først kommer ud på markerne når det er blevet mørkt.
I mellemtiden holder bukkene sig til de sikre steder, hvilket vil sige de tætte steder som grantykninger og andre steder på reviret, hvor de ikke umiddelbart er synlige.
Kornet på markerne og specielt rapsmarker er også blevet gode skjulesteder for råvildtet.
Det næste punkt på dagsordenen for bukkene, er når brunsten begynder i den sidste halvdel af juli måned. Indtil da gælder det om at holde sig så meget i ro som muligt, æde godt og blot vente til brunsten starter, hvor bukkene smider al forsigtighed over bord, hvis og når de møder et hundyr som lugter "godt".

På hundyrssiden vil man opdage at mens man i de sidste mange uger har kunnet se mange hundyr, og mange af dem med meget tykke maver, ja så "forsvinder" de lige pludselig også, hvilket bevirker at vi får den opfattelse af alle dyrene er væk. Men det er de heldigvis ikke. De hundyr som ikke har sat lam, begynder at finde gode skjulesteder hvor de kan leve de første uger sammen med ders små lam. Råvildtet er et byttedyr, dvs. et dyr som kan virke som et bytte for større rovdyr, hvorfor det er helt naturligt at den rå som har sat sine lam, ønsker at skabe for meget opmærksomhed omkring hendes gøren og færden.

De fleste hundyr tager som det mest naturlige her i verden, deres lam fra sidste år væk, før hun sætter de nye lam. Men det sker også at hun lader sine lam fra sidste år, være i nærheden af hende mens og når hun har sat de nye lam.

Observationerne og snakken om at bukkene er som sunket i jorden, er til dels rigtig. Lige bortset fra at bukken stadig er der, men det kræver mere af os bukkejægere at få den nedlagt her i juni/juli måned end den 16. maj.
Fortsat Knæk & Bræk.

Udskriv