Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Hvorfor smælder råvildtet

raavildt som smaelderAlle bukke- og råvildtjægere har hørt når råvildtet smælder. Denne kraftfulde lyd udstødes af både bukke og råer, men hvorfor er det egentlig at råvildtet udsender dette "lille brøl".
Selvom råvildtet i Danmark ikke har så mange fjender, udover mennesket og nu også ulven, er det en hjorteart som opfatter sig selv, og i pressede situationer reagerer, som et helt almindeligt byttedyr. Råvildtets bedste forsvar mod en fare/trussel - er flugt, hvilket det altid vil vælge.

Hvis råvildtet ser, eller får fært af noget, som kan minde om en fare/trussel, er det helt almindeligt at råvildtet smælder. Denne smælden har to formål, nemlig at advare andre artsfæller, og endnu vigtigere for at signalere til den som udgør faren/truslen, at han, hun eller det, er afsløret. 
Støder man et rådyr under en pürsch i skoven, og dyret med en højlydt smælden løber gennem hele den skovpart man har til rådighed denne morgen, betyder det på ingen måde at ens chancer for at pürsche videre er spildte. Forhold dig blot helt i ro i 5-10 minutter, før du foretager dig mere.
Læs mere om råvildtets smælden, og hvordan du skal forholde dig i forskellige situationer: HER 
Hør lyden af en buk som smælder på dette link: https://youtu.be/cqjPFXEkzE4

 

Udskriv E-mail