Fodring af råvildt - nej tak

fodring nejI fortsættelse af sidste artikel, hvor jeg skriver om sidste udkald, hvis man vil begynde at fodre råvildtet, vender jeg denne gang tingene på hovedet, og direkte fraråder fodring af råvildtet. Årsagen er den simple, at jeg har erfaret at mange kun læser det de vil læse, og overser eller bevidst overhører advarslerne om fodring af råvildtet, da iveren efter at lave store bukketrofæer åbentbart overskygger alt andet. Samtidig er der åbentlyst nogle som tror at blot man fodrer råvildtet med kraftfoder, så kommer de store bukke automatisk - hvilket intet har med virkeligheden at gøre.

Lad os tage udgangspunkt i at den 1. oktober og ugerne/månederne efter, skal vi råvildtjægere (læs: råvildtforvaltere) færdiggører årets afskydning af de "rigtige" dyr i vores råvildtbestand. 

Vi har i bukkejagten formentlig afskudt det antal af bukke, som står i forhold til revirets størrelse og bestandtæthed, og har man gjort det rigtig godt, har man selekteret sin afskydning af bukkene udfra kriterier som sundhedstilstand, kropstørrelse, dominans, alder m.m. Faktisk udfra de samme kriterier som vi skal selektere hundyr og lam efter den 1. oktober.

Det er ingen hemmelighed at der afskydes for mange bukke i forhold til hundyr, eller sagt på en anden måde, så afskydes der alt for få hundyr (læs: produktive dyr) i forhold til bukke, hvilket bevirker at vores råvildtbetand stadig består af mange dyr.
Bemærk at mange dyr, på ingen måde er det samme som sunde dyr..!
Den "Fynske syge", som også har slået til mange steder udenfor Fyn, og som jeg altid har påstået ikke er nogen sygdom i bogstavlig forstand, men blot en naturlig følge af en forkert råvildtforvaltning, har mange steder ryddet op i for store og dårligt sammensatte råvildtbestande. 

De steder man har været ramt af den "Fynske syge", har man nu en mulighed for at starte forfra, og gør man det korrekt kan man opbygge en sund råvildtbestand på reviret i løbet af nogle ganske få år. Dette kræver selvfølgelig at man har en stiv pegefinger, og evner at krumme fingeren på det rigtige tidspunkt, dvs. afskyde de "rigtige" dyr.
De steder hvor man skyder hvad man ser, og ikke spekulerer så meget i råvildtforvaltning, og man endnu ikke har været ramt af den "Fynske syge", har man stadig muligheden for at få den nedadgående kurve ændret, vel og mærke hvis man får afskudt alle de svage og dårlige dyr man har på reviret. 

Før i tiden havde vi de lange og hårde vintre til at få "ryddet op" i en usund bestand, dvs. alle de svage og dårlige dyr vi ikke havde fået afskudt (læs: selekteret fra), forendte i vintermånederne, og dem som tror at et sundt stykke råvildt ikke kan overleve en lang og hård vinter, tager grusomt fejl. Man behøver ikke at bevæge sig længere væk, end til vores skandinaviske naboer som Sverige og Norge. Her er der både lange og hårde vintre, specielt hvis vi sammenligner med de danske vintre gennem de sidste årtier. Alle ved at i både Sverige og Norge nedlægges årligt bukke, som de danske bukke ikke kan nå til sokkeholderne trofæmæssigt, hvilket burde sætte tankerne igang hos enhver trofæjæger.

Fodring kan forringe din råvildtbestand
Desværre har mange fået den opfattelse, at man "hjælper" råvildtet ved at fodre det med kraftfoder, hvilket er en lige så forkert påstand, som når man efterfølgende påstår at fodring af råvildtet giver store opsatse. Den kvikke læser vil omgående minde mig om, at da undertegnede lavede medaljebukke på Raadegaard Gods, fodrede jeg jo selv råvildtet med kraftfoder, så det strider jo imod hvad jeg tidligere har sagt og praktiseret. Tid det kan jeg svare, at det er korrekt at jeg fodrede råvildtet på Raadegaard Gods, men fodringen stod ikke alene, da fodringen blot var én ting ud af et større sammenhæng:

  • Jeg færdedes dagligt flere timer på reviret (hele året), hvor jeg fotograferede og observerede på råvildtet.
  • Jeg brugte derudover mange vildtkameraer til at observere på råvildtet, og det råvildt jeg fik billeder af fra vildtkameraerne, var i mange tilfælde ikke det råvildt jeg studerede med kikkert og kamera på mine daglige køreture på reviret.
  • Jeg havde en flerårig plan med råvildtet, hvilket betød at jeg fremmede sunde dyr fremfor alt andet. Dette gjaldt ikke kun på hundyrs- og lammesiden, men bestemt også på bukkesiden, hvor jeg de første par år af bukkenes liv, fokuserede på store kroppe og sunde dyr - uanset hvilket opsats bukken kunne fremvise.
  • Når vi kom til den 1. oktober, havde jeg gennem flere måneders daglig færdsel på reviret (+ vildtkameraer) et nogenlunde overblik over, hvor mange hundyr/lam der skulle afskydes, og det gjaldt om at komme igang fra den 1. oktober, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at nå målet.
  • Jeg var meget hård i min afskydning af efterårsdyr, og skød hellere et sundt dyr for meget - end et dårligt dyr for lidt. Dette betød også at såfremt jeg så en dårlig gammelrå med to sunde lam, blev alle tre dyr afskudt i følgende rækkefølge - gammelrå før lam. Ikke en jagtmæssig korrekt prioritering, men en forvaltningsmæssig nødvendig prioritering.

Hvis man er fuldttidsbeskæftiget i et jagtvæsen, og har mulighederne for den daglige observering af råvildtet, vil jeg klart anbefale en fodring med kraftfoder - ellers ikke.

Hvis man i dagligdagen ikke færdes på reviret, men vælger at fodre råvildtet alligevel, kan man komme i den situation at man forringer råvildtbestandens sundhedstilstand væsentlig, selvom hensigten har været det stik modsatte.
Dette sker bla. fordi man ikke har et overblik over antallet af dyr, bestandsammensætningen eller råvildtets sundhedstilstand på reviret, og derfor kommer til kort når man skal beslutte hvilke dyr man skal afskyde i efteråret. 
Hvis vi er heldige at få en lang og hård vinter, hvor de svage og dårlige dyr normalt vil forende, overlever disse dyr vinteren grundet tilstedeværelsen af foderhuse fyldt med kraftfoder. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at svage og dårlige dyr ikke pr. automatik er sat udenfor en reproduktion af arten, hvorfor man ved at fodre sit råvildt inddirekte kan forringe en i forvejen svag og dårlig råvildtbestand. 

Vildtagre i stedet for fodring
Hvis man vil gøre noget for råvildtet, er nøgleordet vildtagre. Flerårige vildtagre som Topmix, Engblanding, Kings Deer Lawn eller en anden vildtager tilegnet hjortevildtet, er langt at fortrække for 99% af samtlige råvildtjægere i Danmark, som i dag fodrer deres råvildt.

Hvis du vil lære mere om råvildtet, bør du købe bogen Råvildt og medaljebukke, som pt. er på tilbud.
Læs mere om bogen, eller bestil den HER.  

Udskriv