Viben er ankommet, anemonerne vælter op af skovbunden i bøgeskoven og bukkene med et par år på bagen, har mange steder allerede fejet årets opsats - kort og godt foråret er kommet.
Det er ikke for sent at få et overblik over revirets bukke, hvilket selvfølgelig kræver køreture på reviret så ofte som muligt.
Sidste år var det varmeste år på kloden nogensinde, og om man udfra disse konklusioner kan drage direkte parraleller til at bukkene i år generelt har fejet tidligere end normalt er ikke utænkeligt. Ingen er i disse miljøbeviste tider i tvivl om at det omkringliggende miljø, har stor indflydelse på vores natur og herunder også vores råvildtbestand. Omfanget og graden kan kun fremtiden vise os.
Pak kikkerten, kaffekanden, kager og slik ned i rygsækken, og begiv dig ud på reviret og kig på dit råvildt. Du skal ikke kun interessere dig for bukkene og deres opsatse, men hold også øje med hundyrene og specielt deres sundhedstilstand Man skal altid have in mente, at enhver medaljebuk er startet med at udvikle sig til et foster, inden i maven på et hundyr.
Knæk og bræk.