Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Kan råvildt skydes forsvarligt med hagl..?

raavildt med hagl

Her i efteråret er det tilladt at nedlægge råvildt med hagl, hvilket nogle jægere er tilhængere af, mens andre ikke er det. De jægere, som ikke bifalder denne jagtmetode, fremhæver riflen som værende det "bedste" våben, når der skal jages råvildt.
Jeg tror ikke, at jægere som er modstandere af jagt med hagl på råvildt tænker så meget på, om det er forvaltningsmæssigt korrekt eller ej. For mange er årsagen til modstanden formentlig, at de ikke vil risikere at bukkene, som de helst vil skyde under bukkejagten i maj måned, bliver nedlagt med hagl i efteråret.

Uanset om man er tilhænger eller modstander af jagt på råvildt med hagl, eksisterer der ikke en facitliste, som entydigt fastslår om det er "rigtigt" eller "forkert" at skyde råvildt med hagl. Inden man træffer beslutning, om man vil skyde råvildt med hagl, skal man være bekendt med fordelene og ulemperne ved denne jagtform. Herefter må det være op til den enkelte jæger at beslutte, om han/hun vil nedlægge råvildt med hagl.
Uanset hvad er det et faktum, at et korrekt placeret haglskud med den rigtige haglstørrelse og afgivet indenfor den rigtige skudafstand er øjeblikkelig dræbende.
Mange tror, at der skal trænge hagl ind i de vitale dele, før dyret dør, da man typisk drager paralleller til riffeljagten hvor dyrene nedlægges med kugle. Ved riffelskud taler vi om anslagsenergi, gennemskud og efterfølgende blodtab, mens vi ved omtale af haglskud primært taler om chokvirkning med en øjeblikkelig dræbende effekt.
Forenklet sagt sker der noget alvorligt i råvildtkroppen, når tilstrækkelige mange små hagl i et og samme splitsekund rammer dyret udvendigt på bladet (de vitale dele). Haglene behøver ikke at trænge ind i de vitale dele for at dyret dør, men de mange hagls anslag i råvildtkroppen udløser en øjeblikkelig chokvirkning. Denne chokvirkning forårsager en overbelastningen af dyrets nerve- eller karsystem, og afstedkommer et pludseligt blodtryksfald. Dette blodtryksfald resultere i at hjernen og andre organer får for lidt blodtilstrømning, og dyret vil hurtigt dø.

Når og hvis man vil skyde råvildt med hagl, er der flere ting man skal have styr på, inden man sender en haglsværm afsted mod dyret:

  • Skudafstanden må max. være 20 meter - gerne kortere.
  • Brug helst haglstørrelse 3 selvom haglstørrelse 5 også kan anvendes.
  • Husk at trække frem på dyret, hvis det kommer i fart.
  • Skyd kun mod dyret i rent sideskud.
  • Falder dyret ikke i første skud  så afgiv omgående andet skud mod dyret.

raavildt i spring

Det er ikke sværere at nedlægge råvildt med hagl, end det er at skyde en hare i spring - tværtimod, men i kraft af at råvildtet er et betydeligt større dyr end haren, kan man komme i den situation, at man i momentet tror at dyret er tættere på, end tilfældet er. Dette sker ofte, hvis man ikke er vant til at se råvildtet tæt på, og resultatet kan blive, at man fejlvurderer afstanden og afgiver skud til dyret, som er betydelig længere væk end de maksimale 20 meter.

skyd kun naar raavildtet staar med bredsiden tilSkyd kun til råvildtet når det står med hele bredsiden til - tag ingen chancer.

skyd ikke naar der er andre dyr omkringSkyd kun til råvildtet når der ikke er andre dyr omkring det - tag ingen chancer.

For at undgå dette er, det en god ide, at man straks efter man er sat på post forestiller sig, hvor dyrene vil komme fra, og i den forbindelse får 100% styr på, hvor langt 20 meter er, i forhold til hvor man står. Udpeg evt. en sten, busk eller et træ, max. 20 meter til højre for hvor du står, og gør det samme til venstre. Du har nu tydelige markeringer for, hvor langt væk dyret max. må være, hvis der skal afgives et forsvarligt skud til det.
Hvis man er i besiddelse af en decideret skovbøsse (et haglgevær med en meget åben trangboring), anbefales det at ændre skudafstanden fra 20 meter til max. 15 meter, da den åbne trangboring kan bevirke, at færre hagl træffer dyret på 20 meters afstand. Sørg for at have haglstørrelse 3 i haglbøssen, og kommer andet vildt på skudhold, vil et velplaceret skud med 3'er hagl, også vælte både ræv og hare og pille enhver fasan ned fra himlen.
Det er selvfølgelig muligt at skyde forbi til et stykke råvildt som kommer i spring forbi en, og jo tættere man er på dyret, desto mere samlet er haglsværmen. Men som udgangspunkt er det næsten umuligt at skyde blankt forbi til et stykke råvildt på 20 meters afstand med et haglgevær.

Man skal derfor altid handle ud fra, at man har ramt dyret, også selvom det ikke falder på stedet. Ud fra denne betragtning vil jeg anbefale, at man omgående afgiver det andet skud mod dyret, hvis det ikke vælter i første skud. Uanset om dyret falder i det første eller andet skud, skal man altid være klar til at skyde igen, hvis dyret skulle rejse sig og forsøge at flygte videre. Er man f.eks. uheldig og overskyder et forløb, vil dyret som regel snuble men hurtigt komme på benene igen og flygte, hvorfor man omgående skal være klar til igen at skyde. I en sådan situation kan man være tvunget til at skyde mod dyret i rent bagskud. Selvom jeg fraråder skud mod hoved og hals, vil jeg i denne situation (rent bagskud) anbefale den rutinerede skytte, at han/hun forsøger at få kerneskuddet til at træffe umiddelbart over dyrets ryglinje - nærmere bestemt på bagsiden af hals og hoved, da haglskud mod køllerne på dyret i denne situation næppe stopper dyret.

BRUG IKKE ALM. JAGTHUNDE TIL EFTERSØGNING AF HAGLSKUDT RÅVILDT
Da det som nævnt er næsten umuligt at skyde forbi til et stykke råvildt på 20 meters afstand med et haglgevær, skal man altid betragte dyret, som man skød til, som anskudt, selv om det løber videre. Derfor skal det også eftersøges. Jægeren som har skudt til et stykke råvildt med hagl, og hvor råvildtet er forsat med at løbe videre, skal insistere på, at dette dyr eftersøges af en registreret schweisshund.
Jeg ved godt at der i ethvert jagtkonsortie findes hunde, som både har bestået sporprøver, ligesom nogle også tidligere har hetzet råvildt og fanget dette. Men hvad hjælper det, at en hund kan affange et stykke råvildt, hvis den ikke behersker at gå et op til 1.000 meter langt spor med masser af afledningsfært. Hvis dyret ikke ligger forendt indenfor 100-200 meter, men derimod flygter videre med et overskudt forløb, kommer den almindelige jagthund ikke i nærheden af dyret, men jager det blot endnu længere væk. Samtidig er chancerne for, at den registrerede schweisshund senere kan opspore og aflive dyret, faldet markant.

schweissarbejde
Mange jægere, som træner lidt spor med deres hunde, er nok uenige i denne betragtning, da deres "Fido" har fundet masser af råvildt i løbet af årene. Som regel er disse  "eftersøgninger" blot dødt råvildt, som er løbet nogle få hundrede meter med en dræbende kugle. Disse "eftersøgninger" kan på ingen måde sammenlignes med en svær eftersøgning, og ingen er vel uenig i at svære eftersøgninger løses bedst af de registrerede schweisshunde. 

Jeg er ikke i tvivl om at en alm. jagthund med lidt sportræning i bagagen, sagtens kan finde et dyr, som ligger forendt efter 50-100 meter. Men jeg fraråder alligevel alle at bruge en alm. jagthund til disse eftersøgninger, fordi man ikke på forhånd ved, hvor hårdt dyret er anskudt, hvordan eftersøgningen udvikler sig, længden på sporet eller hvor eftersøgningen ender.
Jeg græmmes, når jeg læser, at en vildtkonsulent anbefaler at man kan lade en hund med sportræning eftersøge dyret, og finder denne erfarne jagthund ikke dyret, kan man altid tilkalde en registreret schweisshund. En vildtkonsulent med en sådan anbefaling, burde i min optik gå hjem og læse på lektien eller finde sig et andet bierhverv.
Uden at gå i detaljer om, hvordan man i dag træner schweisshunde, kan det oplyses, at det er direkte forkert, når nogle tror at den reg. schweisshund ikke kan finde dyret, uden der er schweiss at gå på. Dette er en skrøne, da nutidens schweisshunde ikke behøver schweiss for at kunne følge et anskudt dyr.

HVORFOR ER HAGLSKUD TIL RÅVILDT "SVÆRE" AT EFTERSØGE
Modsat succesraten ved eftersøgning af bukke under bukkejagten, hvor tæt på 60% af eftersøgningerne ender med et positivt resultat, står det anderledes til, når vi taler om eftersøgning af råvildt, som er skudt med hagl i efteråret. Mindre end 30% af disse eftersøgninger ender med positivt resultat. Da vi ved, at de registrerede schweisshunde sagtens kan følge sporet af et anskudt dyr, selvom der ikke er schweiss på sporet, må der være andre årsager til den markante forskel i succesraten - og det er der.
Hvis råvildtet, efter det var anskudt med hagl, fik ro, ville eftersøgningen ikke være svær at løse, naturligvis afhængig af hvor hårdt dyret er anskudt. 
Men denne nødvendige ro er svær at etablere på reviret, når 15-30 jægere med hunde er på jagt, og dyret i denne situation vil føle sig betydeligt mere stresset, end under en pürschjagt i maj måned. Denne stressfaktor vil som regel resultere i længere flugtafstande.
Hvis der, efter at der er skudt med hagl til et stykke råvildt, er trængt hagl ind i tarme, lunger eller andre vitale dele, er det et must, at man gør alt for, at dyret får ro. Jo før dyret får ro og føler sig i sikkerhed, desto hurtigere vil det sætte sig og afvente.

Desværre sker der mange gange det, at der på jagtdagen er løse hunde i drevet, og at disse nogle gange - sagt på en pæn måde - er en anelse ude af hånd. En kombination af stor jagtiver og manglende grunddressur (specielt det sidste), kan få hundene til at løbe mod det sted, hvor der er afgivet skud. Når Hundende kommer frem til anskudsstedet, kan de stadig lugte kropsfærten, og den friske fod, fra det anskudte råvildt, og de kan fortsætte efter dyret over i den næste skovsåt. Resultatet er desværre ofte, at hundene blot jager det anskudte dyr langt væk.
Men der findes også situationer, hvor man ikke kan give hundene skylden. Hvis man efter anskydningen ikke tænker sig om og fortsætter jagten ufortrødent, vil dyret ikke få den fornødne ro til at sætte sig om man risikere at drive det længere bort, og derved er man med til at besværliggøre en senere eftersøgning. Statistikkerne taler deres tydelige sprog, da mere end 70% af eftersøgningerne efter råvildt skudt med hagl, ender uden resultat.
Om den lave succesrate ved eftersøgning af råvildt skudt med hagl, skyldes at den almindelige jagthund har optaget forfølgelsen af det anskudte dyr, eller om det er jagtkonsortiet som vælger at drive den skovpart af, hvor det anskudte dyr er løber over i, vides af gode grunde ikke. Der er heller ikke tal på, hvor mange gange man vælger at sætte den alm. jagthund med et par sporprøver i bagagen til at løse opgave, frem for en den registrerede schweisshund. Derimod ved man at de bedste (og mest erfarne) hunde vi har her i Danmark til opsporing af anskudt vildt, er de registerede schweisshunde.  

fordele og ulemperKlik på billedet for at forstørre 

Udskriv E-mail