Sliksten er oprindelig fremstillet til brug for husdyr som kvæg, heste, geder, grise, får m.fl., som er begrænset i deres fødevalg, da de ikke som råvildtet lever på den frie vildtbane.
Det føde som landbrugets dyr indtager, bliver "serveret" for dem i krybber, og sættes dyrene på græs er det forudbestemt hvilken afgrøde der skal komme op af jorden som føde til dyrene. Det giver derfor god mening at tilbyde husdyrene et ekstra tilskud af nødvendige vitaminer og mineraler via sliksten, som indeholder en nøje sammensætning af Natrium, Magnesium, Calsium, Jern, Zink, Kobber, Jod, Mangan, Selen, Vitaminer, Biotin, m.m., alt afhængig af hvilket husdyr slikstenene er tiltænkt.
Men hvordan forholder brugen af sliksten sig i forhold til råvildtet, som på den frie vildtbane har betydelig større muligheder for at variere deres fødeindtag. Der er ingen tvivl om at før i tiden var det naturlige fødeudvalg betydeligt større på den frie vildtbane, end det et er i dag.
I agerlandet er mellem 95% til 98% af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900 tallet, og alene i 1970'erne og 1980'erne forsvandt der en mindre sø eller mergelgrav hver tredie dag. Småbiotoperne, som man kalder de små uopdyrkede arealer i agerlandet, er tilholds- leve- og fourageringssteder samt spredningskorridorer for både planter og vildt. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er tilknyttet småbiotoperne, selvom de i dag kun udgør en meget lille procentdel af det dyrkede areal. Da man i 1960'erne indførte brugen af pesticider (insektcider) fjernede man udover insekterne også al plantevækst i landbruget, som man mente kunne forringe høstudbyttet i en større eller mindre grad.
Der er ingen tvivl om at det naturskabte fødeudvalg til råvildtet i dag (i forhold til årtier tilbage) er mindre end tidligere, hvorimod jægernes etablering af alverdens fødegivende vildtagre, i dag er betydeligt mere omfangsrig end årtier tilbage. Hvis det ene udligner det andet, hvorfor er det så vi i dag køber og opsætter alle disse sliksten på vores revirer...?
Har vildtsliksten en positiv indvirkning på råvildtets opsætning af opsatser, eller har producenterne af sliksten, via en smart og effektiv markedsføring, øjnet en mulighed for et mersalg af sliksten i jægerkredse...?
Hvis jeg skal besvare det sidste først, er jeg ikke i tvivl om at det er en god gang udokumenterer slagssnak, når der på producenternes mærkesedler på vildtsliksten står, at ved brugen af vildt-sliksten, får man:
√ Større og stærkere opsatse/gevirer.
√ God vækst og bedre forplantningsevne.
√ Stærkere knogler og sundere pels.
At nogle forhandlere/sælgere af vildtsliksten går et skridt videre og tilføjer: √ Fremragende smag og vejrbestandig, og √ Et must for enhver jæger, er der vist ingen grund til at kommentere på.
Hvis man tror på de 3 første punkter, bør man spørge sig selv, hvad er så årsagen til store opsatse, god vækst og forplantningsevne samt stærke knogler og en sund pels, hos råvildt som står på revirer hvor man IKKE har opsat vildtsliksten..?
Kan opsatte sliksten på reviret virkelig erstatte en dårlig bestandtæthed, en dårlig bestandsammensætning, eller et dårligt eller mangelfuldt fødeudvalg..? Og skal trofæjægeren tro på at blot man opsætter sliksten på reviret, så opsætter bukkene på reviret pr. automatik store opsatser..? Nej selvfølgelig ikke. Der er ikke er nogen genveje til succes i en råvildtforvaltning.
Dette opslag er på ingen måde en advarsel mod brugen af vildtsliksten, tværtimod. Jeg anbefaler ALLE at bruge vildtsliksten til råvildtet, men ikke grundet den salgsfremmende information som producenterne skriver om disse sliksten, men af sundhedsmæssige årsager, fordi sliksten indeholder det vigtige mineral Natrium (salt).
Vigtigheden af Natrium kan ikke fremhæves nok, da Natrium bevarer den enkelte celles væskemængde, og som hovedregel ikke kan indtages naturligt i naturen.
Magnesium og Calsium er selvfølgelig også vigtigt, men dette kan råvildtet trods alt indtage gennem forskellige fødeemner.
Hvis du vil læse lidt om Biokemi, Natrium og mineraler, så klik HER.
Lad os lige her til sidst få aflivet den myte om, at såfremt råvildtet slikker på de opsatte vildtsliksten, nedsættes eller forsvinder tilstedeværelsen af svælgbremser i råvildtets svælg - hvilket ikke er sandt.
Derimod kan man hverken på producenternes mærkesedler på slikstenene eller andre steder, læse at man skal passe på en evt. smittefare ved brugen af sliksten..!
Et af argumenterne mod fodring af råvildt i foderkasser, er den øgede smittefare der opstår når flere stykker råvildt kommer til den samme foderkasse for at æde. Men hvordan forholder det sig, når det samme råvildt kommer til en sliksten og slikker på denne, eller på den pæl (med en vildtsliksten på toppen) som andet råvildt også kommer og slikker på..? Er dette ikke en smittekilde..? Jo da, det er bestemt en smittekilde, men den historie tager vi en anden gang.