Det er blevet så "moderne" at fodre råvildtet på den frie vildtbane, med en eller anden form for kraftfoder. Årsagen til denne tendens er for nogle en stræben efter større bukkeopsatser, for andre er det et ønske om mere råvildt på reviret, eller blot fordi man som jæger og dyreelsker vil hjælpe råvildtet gennem vinteren. Uanset årsagen skal man IKKE begynde at fodre sit råvildtet i foderhuse her i efteråret, og trodser man denne advarsel, risikerer man at gøre mere skade end gavn.
I værste fald dør råvildtet, da man risikerer at ændre på mavens pH-værdi, dvs. at dyrets tarmflora bliver slået i stykker, hvilket kan medføre en langsom død for råvildtet. 
Et andet scenarie kunne være at vi fik en lang, kold og snerig vinter. Sker dette, er det sikkert at der vil dø en vis procentdel af råvildtet, på de mange revirer som IKKE fodrer råvildtet. Selv om man synes det er "synd" for det råvildt som går til i en hård vinter, er det nu engang naturens måde at sikre en sund og stærk bestand, da det kun er de svage/dårlige dyr som ikke kan overleve en hård vinter. De sunde og stærke dyr vil uden problemer overleve en hård vinter - og disse dyr er fremtidens dyr.
Hvis sundhedstilstanden hos dyrene generelt er dårlig, vil der være mange dyr som ikke overlever en hård vinter, og denne andel af dyr kan være helt op til halvdelen af bestanden på reviret. Sker dette skal man takke naturen for denne "hjælpende hånd", og samtidig tage den råvildtforvaltning man indtil dato har praktiseret op til en revurdering. Den nok trænger til lidt justeringer på mange parametre, og her tænker jeg specielt på afskydningen af svage/dårlige dyr, dvs. en større indsats i forhold til opgradering af sunde dyr.
Hvis råvildtet hele året var blevet fodret med kraftfoder eller lign., ville de svage/dårlige dyr måske kun overleve en hård vinter grundet fodringen, hvilket bestemt IKKE er en fordel for sundhedstilstanden hos råvildtet. Pludselig er man kommet ind i en ond spiral, hvor jægere trods de gode hensigter, blot er med til at degenerere råvildtet på reviret, da svage og dårlige dyr også sætter lam. Disse lam ender sjældent op med at blive de sunde og stærke dyr, som er målet i enhver forvaltning af vildt på den frie vildtbane.
Mit råd til jægere som vil opstarte en fodring af råvildtet på deres revir er:
1. Har man nok viden om råvildtet og selve råvildtforvaltningen..?
2. Har man evnerne til at udpege og afskyde de dyr som kun overlever grundet den "kunstige" fodring..?
3. Har man de tidsmæssige og økonomiske ressourcer til en fodring af råvildtet hele året..?
Hvis man ikke kan svare et stort JA til ovenstående 3 spørgsmål, skal man ikke gå igang med en "kunstig" fodring af råvildtet i opsatte foderhuse.
Giver kraftfoder større bukkeopsatse
De jægere som tror, at blot man fodre råvildtet med kraftfoder eller lign., giver dette pr. automatik større opsatser hos bukkene, besider en manglende viden om råvildtforvaltning med henblik på store bukkeopsatser. Man kan fodre med alverdens kraftfoder eller lign., men hvis man ikke i forvaltningen af råvildtet opprioriterer sunde dyr, ro (lavt jagttryk), alder, bestandssammensætning, kønsfordeling, gode og dårlige gevir- opsatsår m.m., burde man hellere bruge den bekostelige udgift til kraftfoder til noget andet, da store bukkeopsatser blandt bukkene på reviret ikke kan fremelskes alene ved brug af kraftfoder eller lign.
Smittekilde
Mange fremhæver den store smittefare som et af de bedste argumenter for ikke at fodre i foderhuse. De dyr som er mest udsatte for en evt. smitte, er selvfølgelig de dårlige og svage dyr, da deres immunforsvar formentlig ikke virker optimalt. At sunde og stærke dyr kommer til et foderhus for at æde, ser jeg ikke som et problem. Men det er korrekt at hvis man har svage og dårlige dyr i sin råvildtbestand, skal man ikke negligere en latent smitterisiko. Hvis vi er så bange for smitterisikoen ved foderhusene, hvad gør vi så med alle de sliksten vi har opsat på reviret. Disse sliksten som råviltet jævnligt besøger, udgør da også en latent smittemulighed, uanset om råvildtet slikker på stammen eller direkte på slikstenen.
Brug årstidsbestemt naturlig føde
Mange, inklusiv mig selv, fraråder i dag den almindelige jæger fra at påbegynde en fodring af råvildtet med kraftfoder eller lign. i foderhuse. Sundhedsmæssigt skulle man hellere arbejde på at tilbyde råvildtet et mere årstidsbestemt naturligt fødevalg. Dette kan være i form af det store udbud der er af forskellige vildtagre på markedet, vel og mærke vildtagre som kan udgøre en fødekilde i efteråret/vinteren, da der er masser af fødeudvalg til råvildtet gennem sommeren.
Alle skove skal plejes på en eller anden måde. Det er derfor en god ide at planlægge en skovning af løvtræer på en måde, så råvildtet får det optimale ud af en skovning. Har man mange yngre løvtræer der skal tyndes ud i, så begynd allerede straks efter løvfald, og lad de fældede træer blive liggende (ihvertfald toppene). Det bedste resultat (for råvildtet) vil være, hvis man udfører udtyndingen af flere omgange, dvs. gennem hele vinterperioden. Gør man dette sikrer man at råvildtet gennem vinteren har adgang til de eftertragtede knopper.
Hvis det er ældre og store løvtræer som skal fældes, skal man huske at lade alle toppene ligge, og jo før fældningen efter løvfald begynder - desto bedre. Her gælder det også om at man skal bestæbe sig på at råvildtet har adgang til friske knopper i hele vinterhalvåret.
Budskabet med denne ertikel er:
BEGYND IKKE AT FODRE RÅVILDTET I DET SENE EFTERÅR
Læs evt. mere om drøvtygning HER
Læs evt. mere om hvordan føden omdannes i en råvildtmave HER