Mange danske bukkejægere handler helt korrekt, og rekvirerer en reg. Schweisshund, når de er uheldige at anskyde, er i tvil om en anskydning eller et forbiskud. MEN......
Desværre oplever man ofte, at den uheldige jæger som har anskudt bukken, først selv leder ihærdigt efter bukken, inden han/hun rekvirerer en reg. schweisshund. Dette er en logisk og menneskelig handlemåde, for hvis man er overbevist om, at bukken fik en god bladkugle, og ligger forendt 10-20 meter længere væk, er det jo bare at gå ud og hente bukken. I langt de fleste tilfælde går det godt, da bukken ligger forendt på stedet, eller nogle meter derfra. MEN hvis bukken ikke ligger forendt hvor den burde ligge, har alle mennesker ikke en stopknap, som siger "STOP - vi skal have fat i en reg. schweisshund".
Når man har skudt til en buk som tegner godt, og bukken styrter afsted, de få meter man kan følge den, inden den forsvinder i skov eller mose, udelukker mange jægere i deres tankegang, muligheden for en anskydning. Derfor undersøges anskudsstedet ikke, og man går direkte i gang med at lede efter bukken. I en følelse af magtesløshed tænker man ikke altid rationelt, hvorfor området indenfor en radius af ca. 100 meter ofte gennemsøges nøje, i håb om at finde bukken forendt.
Når man ikke kan finde bukken, er det først her man går tilbage til anskudsstedet for at se hvad der ligger der. Hvis man her finder rørknogle, korte hår, knoglemarv m.m., har man i kraft af at man selv har ledt efter bukken, helt sikkert rejst den fra sårlejet. Dette betyder at man alene grundet ens adfærd efter skuddet var afgivet, har forringet succesraten væsentlig, da chancerne for at den reg. schweisshund efterfølgende får fat i dyret, er helt nede på en succesrate på 20%. Hvis det derimod havde været den reg. schweisshund som havde sporet sig ud til sårlejet, og dyret først nu rejses fra sårlejet, ville succesraten have været oppe på 80%.
Den eneste forskel på om succesraten på en forløbsskudt buk ender på 20% eller 80%, er jægerens adfærd efter skuddet er afgivet.
For at undgå at komme i ovennævnte situation, bør man tvinge sig selv til at følge en fast procedure, når man har afgivet et skud til en buk, som forsvinder ud af ens synsfelt uden den vælter om.
Det absolut første man kan gøre, er at sunde sig lidt og tæmke over hvad der egentlig skete. Hvordan tegnede bukken da man skød? Løb bukken derfra med fuld fart på (som en pil)? Holdt den hovedet højt eller lavt da den flygtede? Snublede den eller var den ved at snuble da den løb? Brugte den alle fire ben da den løb osv. Herefter kan du stille og roligt gå ned og finde, undersøge og marrkere ansskudsstedet, mens man undgår at gå for meget rundt i anskudsstedet.
Bare det at finde ansskudsstedet kan være en meget svær opgave, medmindre man inden man afgav skuddet, tydeligt har indprentet sig hvor bukken stod inden man hev i krogen. Fordi der ikke umiddelbart kan findes schweiss, hår eller andet på ansskudsstedet, er dette ikke ensbetydende med at bukken ikke er ramt. For det utrænede øje, kan det være svært at finde de få hår som altid vil ryge af en buk som er ramt, da disse med lidt vind kan ligge flere meter væk. Jeg oplever ofte som reg. schweisshundefører, at der hvor jægeren mente bukken stod, da han/hun afgav sit skud, ofte ikke er det "rigtige" sted, hvilket de fleste gange forklarer de manglende hår eller måske schweiss.
Man kan konkludere, at når man har skudt til en buk som ikke umiddelbart ligge synlig forendt, har man som jæger udspillet sin rolle i første omgang. Jo mere du går rundt (og leder efter bukken) desto mere falder succesraten for at finde bukken. Hvis bukken ligger forendt 60 meter fremme, finder den reg. schweisshundefører også bukken. Men hvis bukken efter ca. 100 meter sidder i et sårleje med et overskudt forløb, er det bedst hvis det er den reg. schweisshund som rejser bukken, da der herved er 80% chance for at hunden efter en hetz fanger bukken, så den kan blive aflivet. Vær derfor opmærksom på at din adfærd som jæger, efter du har skudt til en buk som ikke ligger synligt forendt, kan være den direkte årsag til at den reg. schweisshundefører ikke finder og få aflivet bukken. At der er "synd" for dig at du ikke kunne hænge endnu et trofæ på væggen, vægter ingenting i forhold til den smerte og lidelse dyret efterfølgende må gennemgå.
Der findes desværre bukkejægere, som tror at deres egen, naboens eller en god jagtvens hund, er lige så "god" som de reg. Schweisshunde, til at løse en svær praktisk eftersøgning. Argumentet herfor er ofte, at hunden har bestået sporprøver som 400m/3 timer, 400m/20 timer, 1000m/20 timer, 1000m/40, eller blot at hunden har fanget meget råvildt i dens tid.
Der findes uden tvivl mange gode sporhunde udenfor Schweiss-registret, men desværre er disse personer i denne sammenhæng ikke klar over, at en god sporhund ikke er det samme som en god schweisshund, læs mere HER.
Pas på de "Falske" Schweisshundeførere - se evt. ID-kort
Der findes desværre også det jeg vil kalde "falske" schweisshundeførere, som påstår at deres hunde er lige så gode eftersøgningshunde, som de reg. schweisshunde. Hvis du har læst linket ovenfor, ved du hvad forskellen er på en god sporhund og en reg. schweisshund er.
Disse "falske" schweisshundeførere kan være personer som måske har bestået diverse sporprøver, personer som ikke er blevet udtaget til en af Schweiss-registrets anlægsprøver, eller ligefrem er dumpet til en anlægsprøve. I deres iver for at komme ud og eftersøge klovvildt, kontakter nogle af disse personer jagtforeninger, jagtkonsortier, godser og andre, for at tilbyde deres hjælp. 
Hvis du som riffeljæger er det mindste i tvivl om en person er reg. schweisshundefører, kan du med sindsro bede om at se et legitamationskort. Alle reg. Schweisshundeførere bærer et sådan ID-kort, som på forlangende skal forevises. Dette ID-kort er udstedt af Naturstyrelsen, og indeholder billede, hundeførerens og hundens navn samt hundens ID-nummer.
Du kan også gå ind og tjekke det på www.schweiss,dk.
Nogle vil måske sidde og tænke, at det kun er grundet brødnid jeg advarer mod disse "falske" schweisshundeførere. Til dem vil jeg gerne sige, NEJ - det er udelukkende for vildtets skyld.