Stor var overraskelsen, da Anders Thomns tømte vildtkameraet for billeder i januar måned. Blandt vildtkameraets billeder var der flere billeder af en stor parykbuk ved et af foderhusene.
Anders Thomns havde ikke kendskab til bukken fra året før, men i forbindelse med forvaltningen af råvildtet på Katrinsminde, havde han i vintermånederne opsat flere vildtkameraer, så han kunne holde øje med råvildtets sundhedstilstand, kønsfordelingen m.m.
Parykbukken trivedes fint, da paryk-opsatsen ikke var vokset ned over øjnene endnu, og derudover var bukken stor af krop og så velernæret ud. Anders Thomns vidste godt, at på et eller andet tidspunkt ville paryk-opsatsen vokse ned over øjnene, og bukken ville gå en frygtelig skæbne i møde.
Anders Thomns kontaktede derfor Raavildt.dk for at høre, hvordan han skulle tackle situationen. Raavildt.dk kunne informere om, at det ikke var "lovligt" at afskyde denne buk udenfor jagttid, selvom det var en parykbuk, og man vidste at den på sigt ville ende som blind. Hvis det senere viste sig, at nu ville det ikke vare længe, før bukken ville enden ende som helt blind, anbefalede Raavildt.dk Anders Thomns, at kontakte den lokale vildtkonsulent inden han tog affære. 
Derfor besluttede Anders Thomns sig for, at fortsat holde øje med bukken, og følge udviklingen af paryk-opsatsen hen over foråret. Anders Thomns håbede selvfølgelig på, at bukken kunne bevare synsfeltet indtil bukkejagtens start den 16. maj, så han "lovligt" kunne afskyde denne buk. Men bekymringer om at bukken kunne skifte ståsted, og derved som blind kunne risikere at gå en frygtelig skæbne i møde, overskyggede enhver glædesforventning, om at skyde bukken i bukkejagten.
Anders Thomns fulgte mere eller mindre dagligt med i, hvordan paryk-opsatsen efterhånden voksede længere og længere nedad.
Da bukkejagten startede den 16. maj, havde bukken heldigvis ikke mistet hele sit synsfelt, men det var meget tæt på. I ugen op til bukkejagtens start, havde Anders Thomns flere gange set bukken, som virkede mere og mere rastløs. Bukken virkede skræmt, og ved den mindste forstyrrelse flygtede bukken.
Parykbukken holdt til i et kerneområde, som det var svært at komme ind til, hvis vinden ikke var helt rigtig.
Selvom ingen kan påberåbe sig "ejerskab" på en buk, før den er forendt, vidste Anders Thomns også godt, at denne store parykbuk, næppe ville slippe levende fra mødet med et trådkors, i en riffelkikkert. Derfor besluttede Anders Thomns sig for, at undlade at gå efter den store parykbuk i de første dage af bukkejagten, da han var bange for at jage den væk fra sit kerneområde, og ud til andre bukkejægere.
Da det værste tryk i forbindelse med bukkejagtens start havde lagt sig, besluttede Anders Thomns sig for at gå efter den store parykbuk den 21. maj om morgenen. Efter at være kommet ubemærket ind i parykbukkens kerneområde, var det blot at vente og håbe at bukken stadig var der. Resten er historie, for kl. 06:15 faldt dette fantastiske trofæ for en god kugle, og Anders Thomns kunne ånde lettet op, da han havde skudt sit livs bukketrofæ.