Hvis du fodrer dit råvildt fra foderhuse, skal du huske at passe og pleje både foderhus og foderplads året igennem.
Uanset hvor mange uger råvildtet er om at tømme et foderhus for foder, skal du mindst én gang pr. uge tilse foderhuset.
Hvis du fodrer med kraftfoder, skal du være opmærksom på at foderet ikke er vandafvisende, hvorfor kraftigt regnvejr, fygesne eller andre vejrforhold, kan gøre det foder som er faldet ned i kryben fugtigt.
Det fugtige foder skal skrabes op af krybben og bortskaffes, hvorfor foderhuset skal tjekkes mindst én gang pr. uge.
Foderhuse er et samlingssted for råvildtet, hvilket også betyder at det er et samlingspunkt for evt. smitsomme sygdomme. Derfor er det vigtig at du sørger for at der er "rent" på foderpladsen, og en gang i mellem flytter foderhusene nogle meter til den ene eller den anden side.
Husk også at bruge det gamle landmands-trick, ved flere gange pr. år, at sprede kalk på jorden foran og omkring foderhuset.
Kalk er ikke bare kalk, og de fleste kalktyper på markedet, har kun en udtørrende effekt, og ikke den ønskede desinficerende effekt. Jeg vil anbefale dig at bruge hydratkalt, også kaldet melkalk, da dette produkt har været brugt til desinfektion gennem flere hundrede år. Nederst i denne artikel, kan du se en oversigt over de forskellige former for kalke, og se hvilke som har den ønskede desinficerende effekt.
Vær opmærksom på at bruge handsker (briller og åndedrætsværn) når du drysser kalken ud på foderpladsen, og læg IKKE et tykt lag kalk på jorden, da dyrene efterfølgene jo skal kunne færdes på foderpladsen uden risiko for ætsningsskader. Så hellere desinficere over flere gange.
Man skal selvfølgelig ikke negligere smittefaren på en foderplads, men hvis du sørger for at flytte foderhusene og kalke, har du gjort rigtig meget. Vær også opmærksem på at det er de svage og dårlige dyr i en bestand som er mest udsatte for en potentiel smittefare, da store stærke og sunde dyr ikke bliver syge.
Jeg er iøvrigt forundret over alle dem som advare kraftigt mod smittefaren på en foderplads, aldrig har nævt noget om, at vi omgående skal fjerne alle opsatte sliksten på reviret. Hvis der skal være et sted hvor der på et revir er en latent smittefare, må det være ved og specielt på de sliksten, som råvildtet jævnligt besøger og slikker på - men det er en helt anden historie.
Står dit foderhus det "rigtige sted?
Hvis man skal have fuldt udbytte af en fodring via foderhuse, er det et must at foderhuset er placeret det rigtige sted.
- Foderhuse skal stå hvor råvildtet står, hvilket er steder hvor dyrene føler sig sikre. Dette er ikke ude på åbne arealer (eller i en åben løvskov), men i tætte beplantning.
- Hvis foderhuset står "rigtigt" placeret, vil du kunne se sæder efter råvildt, som har gjort ophold omkring foderhuset.
- Inden du opsætter foderhuset, kan du også bruge disse mange sæder efter råvildtet, som indikator for den rigtige placering af et foderhus.
- Vigtigheden af placeringen af foderhuse på et revir, er langt vigtigere en antallet af foderhuse.
- Opstil foderhuset højt, så det ikke står i en lavning hvor der i de våde perioder af året kan stå vand.
- Øg foderhusets holdbarhed, ved at sætte foderhusets fire ben på en mursten/flise eller andet, så træbenene ikke står direkte på skovbunden og suger fugt.
- Placer evt. foderhuset så du nemt kan bruge træerne omkring foderhuset til at opsætte ét eller flere vildtkameraer.
- Enhver fodring af råvildt, skal opstartes hen over sommeren, og ikke på nuværende tidspunkt (november).
Fodring af råvildtet giver IKKE en sund bestand
Det er en stor misforståelse hvis man tror at en fodring af råvildtet, giver en sundere bestand. Jeg vil enda gå så langt at sige, at en fodring af råvildtet, kan forringe sundhedstilstanden af råvildtet på et revir.
Hvis man vil have en sund råvildtbestand på sit revir, skal man forvalte råvildtet "korrekt", og her er en fodring fra foderhuse ikke løsningen. Dette kræver selvfølgelig en forklaring.
En "korrekt" råvildtforvaltning, betyder at du får afskudt alle små, svage og dårlige dyr, så det kun er de store (kropsmæssige), sunde og stærke dyr som skal videreføre arten.
Da vi havde lange og kolde vintre, gjorde naturen vores (jægernes) arbejde, og sørgede for at svage og dårlige dyr endte som faldvildt henover vinteren. Men i dag hvor de lange og kolde vintre er en mangelvare, overlever mange af de svage og dårlige dyr, og samtidig med at flere og flere vælger at fodre råvildtet via foderhuse, kan enhver regne ud, at vi "kunstigt" holder de svage og dårlige dyr i live.
Mange af disse svage og dårlige dyr sætter året efter lam, og det kommer næppe som en overraskelse, at svage og dårlige dyr ikke pr. automatik sætter sunde dyr - snarere tværtimod.
Grundet de manlende vintre, jægernes fodring af råvildtet, og en manglende "korrekt" råvildtforvaltning, er man kommet ind i en ond spiral, som stille og roligt degenerere dyrenes sundhedstilstand.
Denne degenerering stopper først, den dag man på reviret begynder at forvalte råvildtet "korrekt".