Anskydning - hvad kan og skal du gøre...

Bukkejagten er begyndt og er du uheldig og anskyde bukken, eller bukken er løbet fra anskudsstedet, er her nogle gode råd du bør følge.

anskydning kæbeskud

SKUDTEGN
Inden du afgiver dit skud mod bukken, er det en god ide at lige at kigge på de omgivelser som er tæt på bukken. Står bukken tæt på et træ, en større sten eller andet kendetegn. Hvorfor du bør gøre dette, er for bedre at kunne finde anskudsstedet, hvis bukken mod forventning ikke dør i knaldet.
Mange tror fejlagtigt at de 5-6 illustrerede skudtegn, som er tegnet i de gamle lærebøger, udgør de skudtegn vi som bukkejægere vil opleve under jagten, hvilket på ingen måde er korrekt.
Hvis vi f.eks. tager en forløbs-anskydning, kan dette skudtegn i mange tilfælde tegne på samme måde som en lav bladkugle. Dyret springer op og fremad, og det er de færreste som lægger mærke til om dyret løber væk fra stedet med sænket eller lidt høj hovedføring. Hvis man fejlagtig tror at bukken er ramt med en perfekt bladkugle, og det efterfølgende viser sig at dyret er forløbs-anskudt, jager man blot dyret væk hvis man selv begynder at lede efter dyret.
Hvis vi holder fast i situationen hvor man har været uheldig og forløbs-anskyde en buk, er jægerens adfærd inden den reg. schweisshundefører kommer frem, af afgørende betydning om eftersøgningen ender som en positiv eller en negativ eftersøgning.
Hvis der er tale om en forløbs-anskydning, og det er den reg. schweisshundefører som via hundens remarbejde føres frem til dyret som rejser og flygter, slippes hunden til hetz, og hvis hunden er vildtskarp (som alle reg. schweisshunde skal være) vil hunden som regel få fat i dyret.
Succesraten ligger i denne situation på ca. 80% (på landsplan) - MEN hvis jægeren selv har ledt efter dyret, og fået det rejst fra sårlejet, ser statistikken helt anderledes ud. Her vil succesraten for den efterfølgende eftersøgning fra en reg. schweisshundefører være helt nede på 20%.
Dvs. at forskellen på en succesrate på 80% eller 20%, er fuldstændig afhængig af jægerens adfærd efter bukken er anskudt. 

Jeg har skrevet det før, og gentager det gerne igen. Hvis dyret er flygtet fra det sted det stod da du skød til det – SÅ LAD VÆRE MED SELV AT LEDE EFTER DYRET.

Om succesraten på en forløbsskudt buk ender på 20% eller 80%,
er afhængig af jægerens adfærd efter anskydningen...

schweisslogo 
Du har skudt til bukken – bukken er hurtig væk – hvad kan/skal du gøre...?
Det første du skal gøre straks efter du har afgivet dit skud mod bukken, er at repetere så du er klar til at skyde igen. Ved en anskydning kan bukken sagtens vælte omkuld, for hurtigt at komme på benene igen for at flygte. Sker dette har du muligheden for at sende endnu et skud mod bukken, forudsat du er forberedt på situationen, og derfor hurtigt har repeteret.
Hvis bukken er væltet omkring på jorden, men du grundet kornet eller den høje vegetation ikke kan se bukken, skal du være klar til at skyde igen.
Ved et tapskud (hvor du strejfer en torntap øverst på rygsøjlen) vil bukken tordne mod jorden som om der bliver slukket på en kontakt. Dyret er ikke forendt men nervebanerne i rygsøjlen er midlertidig lammet, og dyret vil på et tidspunkt rejse sig og flygte. Om dyret bliver liggende i ½ minut eller flere minutter er ikke til at forudsige. Vær derfor altid klar til endnu et skud til bukken, også når du efter nogen tid beslutter dig for at gå ud til bukken. Her skal du huske at skrue helt ned for riffelkikkertens forstørrelse, så du hurtigt kan finde bukken i riffelkikkerten og afgive endnu et skud, hvis bukken mod forventning rejser sig og forsøger at flygte, når du nærmer dig den.
Der kan opleves mange scenarier i forbindelse med skud mod en buk, men uanset hvad der er sket, skal du gøre dig selv (og dyret) den tjeneste, at IKKE begynde at lede efter bukken, hvis den mod forventning ikke ligger forendt der hvor du skød til den, eller indenfor en snes meter.
Det er muligt at bukken er ramt perfekt, og ligger forendt efter 50-80 meter, men så finder den reg. schweisshund også bukken. Hvis bukken mod forventning er anskudt, kan du være sikker på, at du mens du leder efter bukken, får den rejst fra sårlejet. Bukken vil flygte længere væk, hvilket besværliggør en efterfølgende eftersøgning, og måske resulterer i at vi selv med de bedste af de reg. schweisshunde må give op, og konstatere at denne buk kunne vi ikke få fat i. Havde det været den reg. schweisshundefører, som i denne situation med hunden i rem havde rejst bukken, havde oddsene for at få fat i bukken været betydeligt bedre.
Hvis man skulle lave en punktopstilling af gøremål man kan gøre, efter man har skudt til en buk som er løber fra stedet, kunne det se ud som nedenfor.

  • Bliv siddende/stående og vent. Tænk over hvordan bukken reagerede da den blev ramt.
    Løb det fra stedet med høj hastighed, med hovedet højt eller sænket. Snublede dyret under flugten eller stoppede det evt. op.
  • Kig på stedet hvor dyret stod da du skød til det. Brug landemærker som træer, større grene, store sten eller andre ting som står omkring det sted hvor dyret stod da du afgav dit skud. Denne landekending gør det betydeligt nemmere at finde anskudsstedet.
  • Bevæg dig forsigtig rundt omkring anskudsstedet, og se om du kan finde sikre tegn på at dyret er ramt. Uanset hvor du har ramt bukken, vil der altid ligge hår på anskudsstedet. Vær opmærksom på at vinden kan bevirke at hårene ligger flere meter væk fra hvor bukken stod, og disse hår kan være meget svære for det utrænede øje at finde.
  • Marker evt. schweiss, hår, knoglestykker eller andet du finder på jorden med ting du har på dig, som f.eks. din kasket, handske eller andet. Tramp endelig ikke rundt i anskudsstedet, da du derved får schweiss eller andre kropsvæsker fra dyret under dine fodsåler, som du efterfølgende afsætter hvor bukken ikke har været.
  • Hvis bukke ikke ligger forendt indenfor 30 meter meter, skal du omgående stoppe op og ikke gå videre. Det næste du skal gøre er at ringe til din lokale reg. schweisshundefører.

Heldigvis er det ikke alle skud til en buk som ender med en anskydning, da bukken i langt de fleste tilfælde ligger forendt der hvor du skød til den, eller indenfor nogle meter.

Brug IKKE de ”ikke-reg. schweisshunde” til eftersøgning af bukken
Det er blevet meget almindeligt at man med sin hund tager forskellige sporprøver, hvilket er en god træning af både hund og fører. Fællesskabet med hunden under træning og på div. sporprøver giver megen glæde hos både hund og fører.
Lovgivningen på området omhandlende eftersøgning af anskudt hjortevildt siger, at såfremt der er fundet sikre tegn på at man har ramt bukken, skal der indenfor 6 dagstimer rekvireres en reg. schweisshund, og det er jægeren som i først omgang skal sørge for dette.
Det har ikke været hensigten med lovgivningen, at man i de 6 dagtimer kan eftersøge med mere eller mindre egnede hunde, hvilket der desværre er nogle som gør.
Som ansvarsfuld jæger leder man ikke selv efter anskudt råvildt, ligesom man heller ikke tillader ”ikke-registrerede schweisshunde” at starte op på en praktisk eftersøgning.
Hvis man ikke er enig i dette, er det fordi man ikke er bekendt med det faktum, at uanset hvor mange sporprøver en hund har bestået, også selvom mange sporprøver kræver en god ”sporhund”, ligger sværhedsgraden i de praktiske eftersøgninger, adskillige klasser højere end selv de sværeste sporprøver.
Jeg taler ikke om gode bladskud, hvor der fra hvor dyret stod og frem til dyret, ligger en motorvej af schweiss ud til dyret, men stort set alle andre situationer.
Det faktum at anskudt råvildt færdes i områder med meget klovvildt, og derfor flygter i områder, og ad veksler med meget afledningsfært, endda ofte gennem større tætte bevoksninger, gør at en praktisk eftersøgning på ingen måde kan sammenlignes med de kunstigt udlagte spor, som bruges til anerkendte sporprøver.
Jeg har været en del af det Danske Schweisshunderegister i 20 år, og selvom jeg har haft flere hunde i registret, endda af forskellige racer, ved jeg at hver gang jeg har fået godkendt en ny ung schweisshund til registret, går der flere år før denne hund har opnået den erfaring og rutine, som er en nødvendighed for at løse de svære eftersøgningsopgaver.
Det er kun gennem de mange, jeg gentager mange praktiske eftersøgninger, at den reg. schweisshund bliver bedre.
Personer med gode ”sporhunde” udenfor Schweissregistret, kommer aldrig i nærheden af det nødvendige antal eftersøgninger, som med tiden gør hundene til specialister indenfor schweissarbejdet.
En anden vigtig ting man skal tænke på er, at når man rekvirerer en reg. schweisshundefører, møder der en ekvipage op, som har erfaring i at finde et anskudssted og efterfølgende kunne tyde dette.
Den reg. schweisshundefører ved hvordan vildtet reagerer når det er anskudt, og er gennem uddannelse og erfaring, modsat den almindelige jæger, i besiddelse af de nødvendige schweiss-eftersøgnings-faglige kompetencer.
Det kan derfor ikke gentages for mange gange, at hvis du vil have de optimale muligheder for at finde et anskudt stykke råvildt, SKAL du kun bruge de registrerede schweisshunde til disse opgaver.
Dette gælder ikke kun ved eftersøgning af råvildt, men selvfølgelig ved eftersøgning af al klovbærende vildt.

Billede 16.da hetzet og fanget af hunden kopi 2Den reg. schweisshund skal beherske 2 discipliner. Dette betyder at den udover at være en fortrinlig SPORHUND, også SKAL VÆRE VILDTSKARP i en sådan grad, at den har lysten, viljen og modet til at løbe et forløbsskudt rådyr op, bide sig fast i dette, og derved stoppe dyrets videre flugt (på ovenstående billede er det en då som den reg. schweisshund har bragt til standsning).

Knæk & Bræk

Udskriv