Ansøgningsfristen udløber
hvert år den 1. februar
Efter mere end 22 år som reg. Schweisshundefører, tør jeg godt garantere dig,
at hvis du søger optagelse, og bliver optaget, er det et valg du aldrig vil fortryde.
Der er en mangel på nye kvalificerede hundeførere flere steder i Danmark, så hvis du mener du er kvalificeret, og har et ønske om at blive en del af det danske Schweiss-register, kan jeg kun opfordre dig til omgående at søge om optagelse.
Kigger man på et oversigtskort over de reg. schweisshundeførere, kan man se at der er nogle områder, hvor man akut mangler reg. schweisshundeførere.
Der findes også områder, hvor det på kortet ser ud som om, at man er godt besat med hundeførere, men det er ingen hemmelighed, at en høj gennemsnitsalder i nogle områder, kan give et misvisende billede af om der er behov for nye hundeførere eller ej.
Man kan derfor godt bruge kvalificerede ansøgere flere steder i Danmark.
Billedtekst:
Den vildtskarpe reg. schweisshund går ikke af vejen for at stoppe anskudt råvildt, dåkalv, då, kronkalv og hind, hvis de forsøger at flygte fra hunden. Er hunden ekstrem vildtskarp, kan det ske at den også forsøger at bide sig fast i halsen på dåhjort og kronhjort, hvilket er en rigtig dårlig ide, da hunden kan blive slået ihjel af dåhjort og kronhjort. Det er derfor at foretrække, at hunden "stiller" anskudt dåhjort og kronhjort, hvilket nogle hunderacer er særdeles gode til. Dåen på billedet er død.
Det er bevidst at jeg skriver ”kvalificerede ansøgere”, da det ikke er nok at man som minimum har ført en hund til en 1. præmie på en 400m/20t sporprøve, eller måske også har bestået endnu sværere sporprøver med bravur. For at kunne begå sig blandt de danske riffeljægere, er det vigtigt at man har jagtlig erfaring (specielt i forhold til hjortevildt), ligesom man også skal have de tidsmæssige ressourcer til rådighed, da man ellers vil have svært ved at leve op til den parathed som forventes af Naturstyrelsen og ens schweisskollegaer.
Det er en selvfølge at man har gyldigt jagttegn med påtegning ”riffeljagt tilladt” samt kørekort til personbil, og som person skal man være med til kollegialt at styrke det eksisterende, lokale team af hundeførere, og derved kunne fungere som et loyalt og troværdigt teammedlem.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, skal du kontakte:
Schweiss-sekretariatet på tlf. 93 59 70 80 eller via mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
DE NEGATIVE OG DE POSITIVE TING
Lige så vigtigt det er, at du er indstillet på at blive reg. schweisshundefører, lige så vigtigt er det at din familie har samme positive indstilling til tingene. Det er muligt, at du brænder for sagen, men du skal også have 100% opbakning fra familien, da det er dem, som kommer til at undvære dig, når du er ude og eftersøge. Jeg vil derfor råde dig til at tale med din familie og vende alle de forskellige scenarier, da det er familien, som bliver efterladt derhjemme, mens du er på eftersøgning.
Glem alle de romantiske drømme om i skjorteærmer at eftersøge en stor seksender en lun sommerdag kl. 10:00. Dermed ikke sagt at det ikke vil ske, for det gør det selvfølgelig.
Men er du klar til at rive en hel weekend ud af kalenderen i efteråret, for i øsende regnvejr at eftersøge et lam i et moseområde, mens du gennemblødt og med vand i gummistøvlerne kan mærke, at myggene overfalder dig og suger al blodet ud af dig? En weekend kan man altid klare, men er du klar til at ofre rigtig mange weekends på dette projekt fordelt over hele året?
Er du også klar til at tage telefonen kl. 02:00 om natten, når private, politiet eller Dyrenes Beskyttelse ringer med en påkørsel, velvidende at du skal op på arbejde kl. 07:00 næste morgen? Ikke bare én gang, men mange gange i løbet af året?
Derudover vil mange jagteftersøgninger komme, når jægerne har fri for arbejdet, hvilket vil sige i weekends og på helligdage. Er du også her klar til at rykke ud i al slags vejr? Og er din familie også indstillet på at undvære dig, når I endelig har fri sammen?
Hvis du og din familie er indstillet på, at du bruger det meste af din fritid på at være reg. schweisshundefører, er det sikkert, at du vil få nogle fantastiske oplevelser, som du ikke kan få på andre måder.
De fantastiske oplevelser er positive og livsbekræftende hændelser, som når en 130 kg. stor smedemester, med tårer i øjnene, giver dig et kram så du er ved at smutte ud af dine gummistøvler, blot fordi din hund har fundet hans anskudte buk. En sådan oplevelse kan ikke beskrives, den skal opleves.
Den samme behagelige følelse kommer også, når man alene eller i samarbejde med andre reg. schweisshundeførere, endelig får sporet sig frem til det anskudte/påkørte dyr, man i timevis har ledt efter, og får gjort en ende på dyrets lidelser.
Samarbejdet med dine schweisskollegaer, som har samme passion for schweisshundearbejdet som dig selv, menings- og erfaringsudvekslinger samt det gode kammeratskab, opvejer alle de natlige telefonopkald og de dage, hvor du under en eftersøgning flere gange i løbet af en dag bliver gennemblødt fra top til tå.
Billedtekst:
En snithårsbog er ikke bare et brugbart men også et nødvendigt "værktøj" når man starter som ny reg. schweisshundefører, ligesom man gør klogt i at sætte sig ind i hvordan de forskellige knogler ser ud. Rørknogler er nemme at genkende, men der findes andre knogler i et skelet hos hjortevildtet, som man bør kunne skelne fra hinanden.
EN NY VERDEN
Når du begynder at interessere dig for de små ting som din hund markerer i et anskudssted, vil en helt ny verden åbne sig. Du finder ud af at hårene (fra pelsen) på de forskellige hjortearter er forskellige, afhængig af hvor på kroppen af dyret de sidder. Ud fra de hår du finder på anskudsstedet, vil du erfare at du efter at have sat dig grundigt ind i dette emne, ofte vil kunne komme med et kvalificeret gæt om, hvor dyret er ramt – alene ud fra de få hår du finder på anskudsstedet.
Det samme er gældende omkring knoglestykker, hvor du ad åre også vil blive god til at vurdere, hvor de forskellige knoglestykker, du måske finder i forbindelse med anskudsstedet (eller ude af sporet) stammer fra på dyret.
Derudover vil du lære din hund at kende på en helt anden måde end du havde forestillet dig, da det intense samarbejde mellem dig og hunden på en eftersøgning, udvikler jeres førerforhold til et niveau som du ikke troede var muligt.
Jeg kan garantere dig, at alle de oplevelser, du som reg. schweisshundefører får sammen med din hund, dine schweisskollegaer og rekvirenterne, overskygger alt det ”negative” med flere længder.
Har du familien i ryggen, og du både kan og vil efterleve Schweiss-registrets værdisæt, tja, så er det bare med at komme ud af starthullerne og i gang. Jeg er 100% sikker på, at du ALDRIG vil fortryde dit valg – det kender jeg ingen reg. schweisshundeførere som har gjort.
MAN SKAL IKKE KENDE NOGEN - SOM KENDER NOGEN
Da alle som søger optagelse i Schweiss-registret har et indædt ønske om at blive reg. schweisshundefører, kan et afslag, uanset om det er på den indsendte ansøgning, eller en ikke tilstrækkelig præstation på den senere adgangsgivende Kvalifikationstest, være svært for nogle at acceptere.
At Naturstyrelsen har valgt at give et standardsvar på et evt. afslag, bliver de fleste frustreret over, hvorfor det ikke kan udelukkes, at dette er årsagen til historien om at Schweiss-registret er en lukket klub, hvor ”man skal kende nogen som kender nogen” for at blive optaget.
Jeg vil gerne en gang for alle, aflive historien om, at det er en betingelse at ”man skal kende nogen som kender nogen”, for at komme i betragtning som reg. schweisshundefører, da dette ganske simpelt ikke er sandt.
Hvis der i et område mangler hundeførere, og en ekvipage (hund og fører) af Naturstyrelsen, vurderes egnet til at stille til en Kvalifikationstest bliver man indkaldt til denne test. Hvis både hund og fører på denne Kvalifikationstest præsterer tilstrækkeligt, bliver de tilbudt optagelse på den 2-årige uddannelse.
Hvis hund eller hundeførere derimod ikke præsterer tilstrækkeligt på dagen hvor Kvalifikationstesten afholdes, kommer man ikke ind, så simpelt kan det siges.
FORLØBET
Det er muligt at du det første år du søger op optagelse, får et afslag og derfor ikke bliver indkaldt til den afgørende Kvalifikationstest. Du kan også komme ud for, at hunden på Kvalifikationstesten ikke præsterer tilstrækkeligt.
Hvis du efter du har ansøgt om optagelse ikke bliver indkaldt til en Kvalifikationstest, vil jeg opfordre dig til at træne videre med din hund og søge optagelse året efter.
Mange nuværende reg. schweisshundeførere, har oplevet at få et afslag på deres første ansøgning, og nogle har endda oplevet at få afslag på flere ansøgninger, før de er blevet optaget som reg. schweisshundeførere.
Hvis du derimod har været indkaldt til en Kvalifikationstest, og hunden efter bedømmernes opfattelse IKKE findes egnet som reg. schweisshund, skal du overveje det videre forløb. Hvis hunden har de medfødte egenskaber, som kræves af en hund der skal bruges til praktiske eftersøgninger af hjortevildt (læs afsnittet: Hvad kræves for at blive en god schweisshund), og det blot er manglende træning i f.eks. sporsikkerhed i forhold til den friske afledningsfært, som har været udslagsgivende på Kvalifikationstesten, skal du blot træne videre på at dygtiggøre din hund og søge optagelse året efter.
MEN hvis din hunds præstation på en Kvalifikationstest afslører, at den ikke er egnet som kommende reg. schweisshund, dvs. at hunden ikke har de medfødte egenskaber, som kræves af en hund der skal bruges til praktiske eftersøgninger af hjortevildt, bør du droppe tanken om at komme i registret med den hund.
GØR NOGET AKTIVT
Det skader ikke din sag, hvis du selv gør noget aktivt for at lære noget mere om det at være reg. schweisshundefører. Som skrevet tidligere vil jeg som det første anbefale dig, at rette henvendelse til Schweiss-sekretariatet, som kan formidle kontakten til lokale hundefører i nærheden af dig. Hos disse hundeførere kan du måske komme med ud på et par eftersøgninger (som ubevæbnet hjælper), hvor du udover at lære en del om det praktiske arbejde, også kan få svar på mange at de spørgsmål du som potentiel reg. schweisshundefører selvfølgelig har.
De lokale reg. schweisshundeførere, vil også kunne give dig et par gode råd, om hvordan du bør træne din hund, så den er gennemarbejdet den dag du måske skal stille til den afgørende Kvalifikationstest.
DETTE SKAL DU IKKE GØRE
Uanset hvor meget du gerne vil være reg. schweisshundefører, skal du afholde dig fra at eftersøge anskudt hjortevildt, uanset hvor god en sporhund du har.
Selvom lovgivningen stort set giver alle lov til at eftersøge i de første 6 dagtimer efter en anskydning (hvor der er fundet sikre tegn på træf), har dette ikke været intentionen med denne lovgivning.
Mange tror desværre at såfremt man har en god sporhund, så har man pr. automatik også en god schweisshund, hvilket på ingen måde er rigtigt. Tro mig, der er meget stor forskel i sværhedsgraden på selv den sværeste sporprøve, og på en ganske alm. praktisk eftersøgning, hvor dyret ikke altid har tabt lidt schweissdråber ud af sporet.
Hvis du ikke tror mig, kan jeg oplyse dig om, at efter en hund og fører er blevet optaget på den 2- årige uddannelse, går der yderligere 2 år (med mere end 100 praktiske jagteftersøgninger årligt) før hunden kan betegnes som en nogenlunde god og brugbar schweisshund. Det er nemlig kun gennem de mange praktiske eftersøgninger, at hunden får den fornødne eftersøgningserfaring, og eftersøgningserfaring kan ikke opnås på kunstige udlagte spor, nej det skal være på ”rigtige” eftersøgninger.
Jeg vil derfor opfordre dig til ikke at gå ud og ”lege” schweisshundefører (selvom det kan være fristende), men derimod at vise omverdenen at du værner om vildtets tarv. Dette gør du ved ikke selv at eftersøge anskudt hjortevildt, og opfordre alle andre til også at bruge de reg. schweisshundeførere ved enhver form for anskydning.
Schweiss-registret består i dag af ca. 175 frivillige schweisshundeførere, som med deres specieltrænede hunde kan opspore påkørt og anskudt vildt (primært hjortevildt). Alle schweissregistrets hundeførere er legitimeret af Naturstyrelsen til at løse denne opgave, og har bl.a. lov til at eftersøge og aflive vildt på privat grund, uden forudgående tilladelse fra ejeren.
Hundene i det dansk Schweiss-register består af flere forskellige racer, og en ”schweisshund” er derfor ikke en bestemt race. Der findes i Schweiss-registret ikke en liste over hvilke hunderacer som kan komme i betragtning, men udover at hundene skal have en tilpas størrelse, skal de besidde en stor sporlyst og koncentrationsevne. Derudover skal hundene fra hvalpestadiet være mentalt og fysisk sunde, besidde et tilpas mod og selvstændighed samt have en tilstrækkelig vildtskarphed.
Ved årsskiftet var der i Danmark ca. 175 reg. schweisshundeførere, som tilsammen havde 263 registrerede schweisshunde, hvilket i gn.snit giver 1,51 hund pr. hundefører.
Racefordelingen blandt de reg. schweisshunde, domineres af den Ruhårede Hønsehund (89 stk.) og Labrador Retriever (78 stk.). Disse to racer udgør tilsammen 63,5% af de reg. schweisshunde. Hannoveransk Schweisshund (42 stk.) samt Bayersk Bjergschweisshund (34 stk.) udgør tilsammen 29% af de reg. schweisshunde. De sidste 7,5% af de reg. schweisshunde består af Korthåret Hønsehund (6 stk.), Kleiner Münsterlænder (4 stk.), Langhåret Hønsehund (3 stk.), Tysk Wachtelhund (3 stk.), Golden Retriever (2 stk.), Gammel Dansk Hønsehund (1 stk.) og Schwarzwillsbrache (1 stk.).
Kønsfordelingen blandt de reg. schweisshunde viser, at ca. 60% er hanhunde, mens ca. 40% er tæver.
Billedtekst:
På anskudsstedet findes små stykker af rørknogle og korte hår, hvilket indikerer et løbsskud, og ofte et forløbsskud. Efter mere end 700 meters sporarbejde kommer vi frem til et varmt sårleje, hvor dyret indenfor de sidste 5 minutter har siddet. Hunden slippes til hetz, og efter 500 meter får hunden kontakt til dyret, og hunden får hurtigt stoppet dyrets videre flugt. En meget vellykket eftersøgning, som overskygger alle de negative ting ved det at være reg. schweisshundefører. Råvildtet på billedet ER dødt.
HVAD KRÆVES FOR AT BLIVE EN GOD SCHWEISSHUND
Hunden skal fra hvalpestadiet være mentalt og fysisk sund, og besidde nogle medfødte egenskaber, hvor en stor sporlyst og en god koncentrationsevne er egenskaber som skaber den gode sporhund. Men schweisshunden skal derudover også besidde en tilpas vildtskarphed, mod og selvstændighed. Vildtskarpheden ligger dybere i nogle racer/avlslinier end i andre, hvilket man selvfølgelig skal have fokus på, når man skal udvælge en race eller et individ som skal bruges til praktiske eftersøgninger.
Hvis hunden besidder de nødvendige medfødte egenskaber, kan man dele den reg. schweisshunds praktiske arbejde op i 2 discipliner – og den reg. schweisshund skal beherske dem begge.
Det er ikke nok at den reg. schweisshund er ekstrem vildtskarp, hvis den ikke også behersker sporarbejdet (remarbejdet), da den jo skal kunne spore sig ud til dyret, før vildtskarpheden kan bruges til noget. Det er heller ikke nok, at den reg. schweisshund er formidabel til at spore sig frem til det anskudte dyr, hvis den ikke har tilstrækkelig vildtskarphed til at stoppe dyret, hvis det skulle rejse sig fra sårlejet og flygte.
VILDTSKARPHED
Uanset hvilken hunderace man har, eller vil anskaffe, er det et must at den er tilstrækkelig vildtskarp, såfremt den skal kunne bruges som reg. schweisshund i det danske Schweiss-register.
En hund som ikke er vildtskarp, kan man ikke ”optræne” til at blive dette, da vildtskarpheden er en nedarvet og derved medfødt egenskab. Sagt på en anden måde, hvis hunden ikke er mentalt sund fra fødslen, og ikke har gennemgået en sund sociale prægning i hvalpe og unghundetiden, vil vildtskarpheden aldrig komme til udtryk, selvom hunden måske avlsmæssigt besidder en tilpas vildtskarphed.
Hunde med et dårligt nervesystem, som f.eks. skudrædde eller skudfølsomme hunde, vil aldrig blive tilstrækkelig vildtskarpe, og det uanset om det dårlige nervesystem er medfødt eller resultatet af et dårligt miljø.
Fordi hunden bliver aktiveret i sin byttedrift, og i trygge omgivelser vil jage og bide sig fast i et skind man leger med ude på græsplænen, er dette ikke ensbetydende med at hunden også er vildtskarp.
Hunden som vil bide i skindet på græsplænen, er for det første i trygge omgivelser, derudover er hunden tryg ved personen som trækker i skindet, hvorfor dette ikke kan tolkes som om at hunden også er vildtskarp, da momenterne ”mod” og ”selvstændighed” ikke er med i denne øvelse.
Fordi hunden snuser eller tør at nappe forsigtigt til et dødt rådyr man præsenterer for hunden på græsplænen, er dette heller ikke ensbetydende med at hunden også er vildtskarp. Hunden er tryg ved omgivelserne, tryg ved personen som står ved siden af hunden, hvorfor det ikke kræver meget ”mod” at nappe eller bide i det døde dyr.
For at hunden skal optræde ”modigt”, og turde at bide sig fast i, og fastholde eller stoppe det flygtende rådyr, måske 1 km. væk fra hundeføreren, kræver udover en nedarvet vildtskarphed en god psyke (læs: mod) hos hunden.
HVAD ER EN TILPAS VILDTSKARPHED?
Hunde skal besidde en tilpas vildtskarphed, og til spørgsmålet om hvor meget en tilpas vildtskarphed er, vil mit bud være.
Når jeg skriver at hunden efter min mening skal kunne hetze og stoppe et anskudt rådyr, mener jeg ikke et smertelidende waidskudte rådyr, eller et rådyr med et kølleskud eller andre alvorlige anskydninger. Nej hunden skal kunne hetze og stoppe et lavt forløbsskudt rådyr, som løber lige så hurtigt på tre som fire ben.
Nogle racer og individer er det man kan kalde ekstrem vildtskarpe. Uden at denne artikel skal omhandle de forskellige racer, er det ingen hemmelighed, at den Ruhårede Hønsehund (og specielt de tyske linjer) er kendt for at være meget vildtskarpe. Nogle af disse hunde er så vildtskarpe, at de efter at have stoppet dyrets flugt, går så hårdt til rådyret, at det ofte er forendt når hundeføreren via sit pejl finder frem til hund og rådyr.
En sådan ekstrem vildtskarphed er ikke nødvendig hos den reg. schweisshund, men hunden skal som minimum, kunne hetze og effektivt stoppe et lavt forløbsskudt rådyr.
Mine erfaringer er, at jo mere vildtskarp, modig og selvstændig hunden er, desto kortere bliver hetzene på anskudt råvildt. Hvis det flygtende rådyr er meget mobilt, vil den vildtskarpe hund holde på for fuld skrue, hvilket betyder at den hetzer rådyret meget langt, men til gengæld også får fat i de tynde anskydninger.
Billedtekst:
På anskudsstedet findes et lille stykke rørknogle og lidt schweiss, og grundet dagens trykjagt, var dyret blevet ”skubbet” rundt i skoven. Efter 3 timers hårdt arbejde, lykkes det til sidst at få sporet dyret op, og da det sprang op af sårlejet, sørgede hunden for at dyret blev stoppet efter en kort flugt. Som jæger, dyreelsker og reg. schweisshundefører, han man det rigtig godt efter en sådan eftersøgning, da det trods besværligheder lykkedes at opspore dyret og få stoppet dets lidelser.
AVLEN
I forbindelse med vildtskarpheden skal man være opmærksom på, at man avlsmæssigt i nogle racer arbejder seriøst og målrettet på, at bevare eller endda at forbedre vildtskarpheden, mens man i avlen hos andre racer ikke prioriterer vildtskarpheden særlig højt.
Der findes i dag ikke en prøveform i Danmark, hvor man i forbindelse med et kunstigt udlagt spor kan konstatere eller teste, om en hund er i besiddelse af en større eller mindre grad af vildtskarphed.
Da man ikke får kendskab til hundens vildtskarphed, før hunden får muligheden for at bevise det på en praktisk eftersøgning, er det meget vigtigt at man, når man skal vælge race eller individ, kigger på avlen som ligger bag ens hvalp.
Hvis hunden på sigt skal bruges til praktiske eftersøgninger, skal man være meget nøje i udvælgelse af race eller individ, og kun købe hvalpe efter racer og individer, som gennem flere generationer har bevist, at de som minimum besidder det jeg kalder en tilpas vildtskarphed.
Billedtekst:
Det er ikke altid man finder det dyr man troede man eftersøgte. På denne eftersøgning startede jeg op på at lede efter en sikahjort, da jægeren mente han havde skudt en sådan. Men efter et kort sporarbejde, måtte jeg desværre meddele jægeren, at det var en kronhjort og ikke en sikahjort han havde skudt. Da der også i dette område var jagttid på både sika- og kronhjort, havde jægeren juridisk ikke gjort noget forkert, men det kan ikke udelukkes at hans jagtvenner i konsortiet, nok ville ”mobbe” han lidt. Som reg. schweisshundefører har man tavshedspligt og må derfor ikke oplyse udeforstående om hvor man har eftersøgt eller hvem man hat eftersøgt for - hvilket vi overholder.
SØG OPTAGELSE NU
Denne artikel er ikke en officiel artikel fra det danske Schweiss-register, men en artikel skrevet af en reg. schweisshundefører med 22 års erfaring som reg. schweisshundefører. De præcise optagelseskrav kan du læse på Schweiss-registrets hjemmeside.
Jeg håber denne artikel har givet dig blod på tanden til at søge optagelse i det danske Schweissregister. Det er muligt du ikke i dag har den egnede hund til opgaven, men jeg håber at du i det jeg har skrevet, har fået en forståelse for, hvad der kræves af din hund (og af dig), og ved valg af ny hund, skeler til race og det seriøse avlsarbejde, som ligger forud for enhver god schweisshund.
Læs mere på www.schweiss.dk
Billedtekst:
Den gode reg. schweisshund elsker at spore, hetze og stoppe et stykke anskudt hjortevildt som forsøger at flygte, efter man har sporet sig frem til dyret. Hunden på billedet har for ikke så lang tid siden, sporet, hetzet og stoppet dette rådyr, og selvom hunden ved at dyret er dødt, kan man tydeligt se på hundens udtryk, at den blot venter (og ønsker) at dyret skal rejse sig igen, og forsøge at flygte.
Billedtekst:
Som reg. schweisshundefører tilkaldes man også når hjortevildt bliver påkørt i trafikken. Disse påkørsler sker ofte i de mørke timer på døgnet, og som man kan se, kan der ske store skader på bilerne, når de rammer som her en dåhjort. Denne påkørte dåhjort blev hurtigt aflivet, efter et kort sporforløb. Dåhjorten på billedet ER død, og jeg lader hunden få lov til at bide i den, da det er hundens belønning for et veludført sporarbejdet.
Knæk & Bræk
Reg. Schweisshundefører Kim Lindgren