En bukkejæger på Sjælland skød her i juni måned en "once in a lifetime" buk, da det lykkedes ham at nedlægge en hvid buk.
Man har på reviret kendt til bukken i tre år, og den blev set på reviret første gang som årsbuk.
Udover det normalfarvede råvildt, findes der andre farvevarianter som totalalbinoer, partielalbinoer og det sorte råvivildt.
Totalalbinoer er helt hvidt råvildt og kendetegnes ved at de har røde øjne, hvilket skyldes mangel på farvestof (pigment).
Hos delvise albinoer, dvs. partielalbinoer, forekommer pigmenteringen i ringe omfang, hvilket bevirker at dyret får en lysere og mere gullig farve eller ligefrem hvide pletter på koppen.
Partielalbinoer har som hovedregel normalfarvede øjne og tåler derfor sollyset bedre end totalalbinoerne.
Tillykke til den heldige jæger, som nok må indse at det er første og formentlig sidste gang, han ser, og specielt får muligheden for at skyde en hvid råbuk i Danmark.
Det oplyses at bukken selvfølgelig hovedmonteres.
Læs evt. mere om hvidt og sort råvildt på dette link: Sort og hvidt råvildt