Søg og du skal finde

Afskydning af efterårsdyr

Det er bedre at afskyde ét sundt dyr for meget end ét dårligt dyr for lidt

Den 1. oktober går den vigtigste del af råvildtforvaltningen i gang, når vi taler om afskydning af dyr, nemlig afskydningen af efterårsdyr.

Men før man går i gang med afskydningen, bør man overveje, hvad formålet med afskydningsplanen for efterårsdyrene er, så man ikke bare går ud og afskyder råvildt på må og få.

Når man har en afskydningsplan, er der mulighed for at påvirke udviklingen af f.eks.:

● Udelukkelse af dårlige dyr fra at indgå i avlen.

● Øge antallet af dyr på terrænet

● Sænke antallet af dyr på terrænet

● Bevare bestandstørrelsen som den er p.t.

● Regulere kønsfordelingen han- og hundyr imellem

● Ændre trofæstørrelserne på bukkene

Det er oplagt, at alle dårlige dyr skal afskydes.

Ønsker man at øge antallet af dyr på terrænet, skal man holde igen med afskydningen af produktive hundyr og lam. Dog skal man være opmærksom på, at området har en vis bæreevne, afhængig af fødemuligheder, tætte ståsteder og lign. Hvis man forsøger at øge områdets bæreevne ud over det maksimale for området, får man måske umiddelbart flere dyr på terrænet, men sundhedstilstanden blandt dyrene vil falde drastisk.

Hvis man vil sænke antallet af dyr på terrænet, skal man afskyde hårdt blandt de produktive hundyr samt lam.

Hvis man vil bevare den eksisterende bestandstørrelse, som man p.t. har, anbefaler flere, at man læner sig op af DMU’s (Danmarks Mljøundersøgelser) anbefaling om at afskyde 1/3 af efterårsbestanden med en fordeling på 30 % bukke, 50 % lam og 20 % voksne hundyr. Det lyder jo dejligt nemt, men problemet ved denne model er, at der ikke er nogen personer, som med sikkerhed kan sige, hvor stor en råvildtbestand er på eksempelvis 500 hektar, hvorfor det er svært at sætte tal på, hvor mange hundyr, lam eller bukke man skal afskyde.

Ønsker man at udligne kønsfordelingen mellem han- og hundyr, skal man afskyde mange hundyr og skåne handyrene, da der stort set på alle revirer står et betydeligt større antal hundyr end handyr.

Ønsker man at ændre trofæstørrelserne på bukkene til noget bedre, kunne man starte med at lade bukkene blive tre-fire år, før man afskød dem, og kun afskød bukke, som tydeligvis var små af krop såsom etårsbukke og som toårige og treårige satte meget dårligt op.

Det optimale ville være, at man tog hele råvildtforvaltningen op til overvejelse og lavede en målrettet plan for råvildtforvaltningen for de næste tre år.

Det gælder om at komme i gang med afskydningen så hurtigt som muligt efter den 1. oktober, da det kun bliver sværere, jo længere vi kommer ind i jagtsæsonen. Hvis man skal have afskudt nogle gammelråer (voksne hundyr med lam), bør man ikke afskyde dem i starten af jagtsæsonen, da det er alt for tidligt at overlade lammene til sig selv.

Alle riffeljægere kender til forventningens glæde op til bukkejagten, hvor man besøger jagtreviret flere gange op til bukkejagten og observerer på bukkene osv. Desværre er det ikke altid med samme ildhu og planlægning, man går ind i efterårsjagten på råvildtet og i særdeleshed på hundyr og lam. Dette resulterer mange gange i forkert afskydning af efterårsdyrene eller slet ingen eller meget få afskudte efterårsdyr, når jagttiden slutter, hvilket bestemt ikke giver sunde dyr på den lange bane.

Uanset om man vil producere store bukke eller ej, skal man have en sund råvildtbestand på jagtreviret, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis man tager råvildtforvaltningen alvorligt – hele året rundt.

Reguleringen af efterårsdyrene er den sværeste del af råvildtforvaltning, og en forkert afskydning af efterårsdyr kan få alvorlige konsekvenser for råvildtet.

Hvis man fodrer råvildtet, skal man være ekstra hård i afskydningen af efterårsdyrene, da flere dårlige dyr måske kun klarer sig gennem vinteren grundet fodringen. Det er oplagt, at disse dyr skal udtages af det eksisterende avlsmateriale, da disse dyr intet godt kan viderebringe. Hvis man ikke fodrede, ville de dårligste dyr gå til af sig selv, hvorved skaden ikke ville være så stor. I de sidste mange år har vi haft milde vintre, bortset fra sidste vinter, som kom meget belejligt, da denne hårde vinter hjalp os alle med at få ryddet ud blandt de dårligste af dyrene, som vi ikke havde fået afskudt i efteråret.

“Den fynske syge”, er jeg ikke i tvivl om, er opstået grundet mange milde vintre samtidig med en forkert råvildtforvaltning, hvilket bl.a. vil sige forkert afskydning (eller snarere manglende afskydning), specielt af efterårsdyrene (hundyr og lam).

Læs mere om "Den fynske syge" HER

 {backbutton}

Udskriv Email