Råvildtet kan blive ca. 15 år gamle under gode og gunstige livs- og levebetingelser. En alder af 10 år er en meget høj alder for råvildtet i Danmark, hvilket de færreste dyr når.
Specielt bukkene får desværre ikke muligheden for at nå en høj alder i Danmark, da over halvdelen af de bukke, der bliver skudt hvert år, er årsdyr, altså bukke som kun lige er fyldt et år.
Et normalt udviklet voksent rådyr har 32 tænder i munden. Råvildtet har ligesom andre hjortearter ingen fortænder i overmunden. De manglende fortænder i overmunden er erstattet af en bruskplade.
Man har bevaret tændernes latinske navne, alt efter hvor de er placeret. Fortænderne kalder man Inciciv (I), hjørnetænderne kalder man Canin (C), de forreste kindtænder kalder man Præmolar (P), og de bagerste kindtænder kalder man Molar (M).
Uden at lave en større afhandling om råvildtets tænder, består et voksent rådyrs tandsæt af:
Overkæbe:
6 forreste kindtænder
(3 i hver side)
6 bagerste kindtænder
(3 i hver side)
Tandformel:
(0/1 - 0/C - 3P - 3M ) x 2
Underkæbe:
6 fortænder (I) i underkæben
(3 i hver side)
2 hjørnetænder (C)
(1 i hver side)
6 forreste kindtænder
(3 i hver side)
6 bagerste kindtænder
(3 i hver side)
Tandformel:
(3/I - 1/C - 3/P - 3/M) x 2
Tandformel for nysatte lams
mælketandsæt er:
(0/1 - 0/C - 3/P - 0/M - 3/I - 3/P - 0/M)
Skal man ud fra tænderne fastslå dyrets alder, kan man indtil råvildtet er et til halvandet år gammel med lidt øvelse se, hvor gammelt dyret er ud fra tænderne uden at skulle skele til sliddet på tandflagerne.
Man kigger på den tredje kindtand (P3) i underkæben, som indtil etårsalderen vil være tredelt.
Den vil i etårsalderen måske sidde løst, og man kan nemt med en knivspids se den blivende todelte tand nedenunder den tredelte tand. Hvis dyret har skiftet den tredje tredelte kindtand i undermunden med den blivende todelte kindtand, vil den nye tand være betydelig lysere end de andre tænder i de første måneder, hvorfor alderen stadig kan fastslås, selvom den todelte tand er kommet frem.
Efter bukken er blevet 12-16 måneder gammel, er der derfor kun én sikker måde at aldersbestemme råvildtets alder på, og det er, hvis råvildtet har været mærket som lam.
Der findes i dag ikke andre metoder som med 100 % sikkerhed kan fastslå alderen.
Man troede, man havde fundet en metode, hvor man på et laboratorium kunne gennemskære en tand og ved at tilsætte kemikalier og tælle ringene i tanden. Men denne metode har siden vist sig at være en bekostelig metode, og sammenholdt med, at metoden kun rammer rigtigt i ca. 75 % af tilfældene, er den ikke særlig brugbar.
Ingen og absolut ingen kan ud fra tandslid eller andre beregninger/betragtninger på nuværende tidspunkt, med sikkerhed fastslå råvildtets alder efter dyret er to år gammel.
Der er lavet flere forsøg, hvor ”eksperter” skulle forsøge at anslå dyrenes alder ud fra kæberne hos råvildtet. Det har været på tidligere mærkede dyr, som man derved med 100 % sikkerhed kendte alderen på. Konklusionen på disse tests blev, at op til toårsalderen var man rimelig præcis, men herefter gik det ned ad bakke, og jo ældre dyret var, desto sværere var det at skyde sig ind på dyrets korrekte alder. Tendensen var, at man gjorde yngre dyr ældre og ældre dyr yngre.
Sliddet på tænderne kan også være forskellig fra dyr til dyr. Ja, selvom de er lige gamle og lever i samme område, kan tandsliddet være forskelligt.
Der har i mange år været fremsat teorier om, at råvildt, som lever på sandede lokaliteter, skulle have et mere udbredt tandslid end råvildt, som lever på mere leragtige jorder. Umiddelbart en fornuftig konklusion set ud fra en menneskelig logisk tankegang, og specielt hvis vi som mennesker har prøvet at få sand i munden og efterfølgende mærket, hvordan sandet knaser i tænderne. Men denne konklusionen kan jeg ikke finde bevis for. Man kan evt. selv prøve at tage en lille skefuld almindelig dansk jord fra baghaven i munden, og se hvor meget dette også knaser i tænderne.
Råvildtet kan ligesom os mennesker udvikle caries, og hos nogle individer kan ikke bare tænderne deformeres, men også kæben blive deform.
Ifølge forskerne er den sygelige form for tandløsning (paradentose) ikke ualmindeligt hos råvildtet. I en undersøgelse fra Bogesund, havde over 40 % symptomer på tandløsning.
Det er primært kindtænderne, som angribes, og er de først angrebet, stopper processen ikke af sig selv, men fortsætter i kæben, og flere tænder vil løsne sig og falde ud.
Fortænderne hos råvildtet (i undermunden) er ikke de bedste til at ordne hård føde som grene og kviste og kan derfor allerede ved to- til treårsalderen løsne sig og falde ud.
Nogle mennesker har stærke tænder, og andre skal bare tænke på en flødebolle, hvorefter de har huller i tænderne. Selvfølgelig findes der også inden for råvildtet tandsæt, som er mere eller mindre stærke.
Hvis man skal bruge tandsliddet som en indikator for råvildtets alder, er det kun brugbart i sammenligning med andre faktorer. Taler vi om bukke, er det jo oplagt, at hvis vi er sikker på, at vi kan kende bukken fra flere år tilbage, f.eks. tre år tilbage, ja, så er bukken minimum fire år gammel, hvis man, den første gang man registrerede bukken, var sikker på, at den kun var et år gammel. Sammenlign også med tykkelsen på rosenstokkene og andre kendetegn på kraniet. Hvordan var dyrets adfærd, da den levede osv., skal også tages med ind i overvejelserne, når man vurderer alder på råvildtet. Forannævnte faktorer bør tages med ind i overvejelserne, før man udtaler sig om et dyrs alder.
Jeg har en næsten og også kun næsten 100 % sikker metode at fastslå alderen på, når jeg bliver spurgt. Hvis jeg kigger på tænderne, rosenstokkene og andre kendetegn på kraniet, sammenholdt med, at jeg mener, at have kendt bukken gennem flere år, og mit umiddelbare bud vil være fire år. Ja, så udtaler jeg klart og tydeligt, at denne buk er fire år gammel, holder en lille pause – og tilføjer så plus/minus to år, da jeg så formentlig er dækket ind.
At udtale sig om hundyrs alder ud fra tandsliddet, hvor vi ikke har andet at sammenligne med, vil jeg påstå er næsten umuligt, hvorfor man evt. kan dele alderen op i tre stadier:
1. Ung (1-2 år)
2. Middel (3-5 år)
3. Gammel (6-10 år)
Hvis du oplever en person vurdere alderen på et stykke råvildt, som han/hun ikke kender i forvejen, og stikker fingeren ind i munden på dyret (for at mærke på tandsliddet) for herefter med stor overbevisning i stemmen at udtale, at dyret er fem år gammelt, kan man roligt fastslå i sit stille sind, at denne person prøver at gøre sig klog på noget, han/hun bestemt ikke behersker.
{backbutton}