Søg og du skal finde

Hvornår skal man begynde at fodre

Hvis man har besluttet, at man vil fodre sit råvildt, skal man være indstillet på at gøre det gennem hele vinteren. Man sætter nye foderhuse ud senest i slutningen af juli måned, da råvildtet først skal vænne sig til foderhusene, før de begynder at æde fra dem. Når efterårsfedningen begynder straks efter, brunsten slutter, skal råvildtet være fortrolig med foderhusene og det foder, man har valgt at fodre med. Hvis man har tænkt sig kun at fodre i perioden december til februar, kan man ikke bare opsætte foderhusene i december og så fylde disse med kraftfoder, da man på denne måde kan risikere at slå råvildtet ihjel. Så er det langt bedre ikke at fodre via foderhuse, men i stedet etablere roekuler, vildtagre eller andre tiltag, som kan hjælpe råvildtet gennem de sværeste måneder. Vil man fodre råvildtet, skal de langsomt vænnes til foderet, hvilket vil sige, at man skal starte med at fodre i august måned. Endnu vigtigere skal man også være indstillet på at fodre hele vinteren igennem, da man ikke først kan vænne råvildtet til at indtage store mængder af foderet, hvorefter man så i december stopper med at fodre, fordi man ikke har råd til mere foder. Nej, så er råvildtet langt bedre tjent med, at man absolut intet foretager sig og lader dem klare sig gennem vinteren alene uden hjælp.

{backbutton}

Udskriv Email