Hvis man vil fotografere råvildtet, skal man begynde at køre i et stille og roligt tempo rundt på reviret i februar/marts måned. Det er vigtigt, at man kører ens (gear og omdrejninger), hver gang man kører i skoven, så råvildtet vænner sig til den samme lyd fra bilen. Her er en dieselbil afgjort en fordel, da denne karakteristiske lyd tydeligt kan høres af råvildtet og derved følges rundt på reviret.
I starten vil råvildtet springe, når de ser og hører bilen, men efter ca. to-tre ugers kørsel i skoven morgen, middag og aften begynder råvildtet gradvist at vænne sig til synet og specielt lyden af bilen.
Nu kan man begynde at stoppe op i nogle få sekunder, når man holder ud for råvildtet, og straks efter kører man roligt videre. På denne måde lærer råvildtet at denne trussel eller fare, som de opfatter lyden og synet af bilen som, forsvinder igen, uden der er sket dem noget. Senere gør man intervallerne, hvor man holder og kigger på råvildtet, længere og længere, indtil råvildtet er helt tryg ved situationen.
Sidste etape i tilvænningen er, at man stopper motoren, når man holder ud for råvildtet. Når man er kommet til dette punkt, kan man for alvor begynde at tage gode billeder af råvildtet/bukkene på ganske nært hold.
De fleste jægere i Danmark har også et arbejde som skal passes. Netop i perioden fra 15. marts til 15. maj, optager ens arbejde alt for meget af ens fritid, da det optimale i denne periode ville være, hvis man kunne fotografere råvildtet hver morgen, middag og aften.
Ved jævnlig kørsel i skoven vil man opdage, at råvildtet til sidst accepterer, at man holder stille i bilen og fotograferer dem. De løfter selvfølgelig hovedet, når de hører og ser bilen komme, men begynder så igen at esse videre. Et enkelt fløjt kan som regel få dem til at løfte hovedet og kigge opmærksomt på en, så man kan tage nogle flere billeder af opsatsen hos bukkene. Jeg har været ude for, at nogle bukke bliver så fortrolige med ens tilstedeværelse, at de ikke engang løfter hovedet, uanset hvor mange gange man fløjter. Så er næste skridt at bruge bilens horn (ny lyd), som også virker i en periode. Men når de så har vænnet sig til bilens horn, er der kun lyden fra en Buttolo, som kan få dem til at løfte hovedet. Som sagt kan nogle bukke blive meget “tamme” over for bilen, når de er tillært på den rigtige måde.
Der er ikke noget fantastisk ved ovenstående “tamme” rådyr, da alle formentlig har set film fra Afrika, hvor man kan komme meget tæt på løver og giraffer, så turister kan fotografere dyrene. Ja, vi behøver ikke engang at bevæge os uden for Danmark for at opleve dette på andre dyr, nemlig hvis man besøger Knuthenborg Safaripark, hvor man også i biler kan komme utroligt tæt på “vilde” dyr, som ikke forbinder vores biler med nogen fare.
Hvis metoden skal lykkes, er det selvfølgelig en betingelse, at råvildtet ikke forbinder bilen med noget ubehageligt, såsom mennesker, hunde eller skud.
Der er selvfølgelig store forskelle på, hvordan de enkelte individer af råvildt accepterer bilens tilstedeværelse i skoven, hvorfor der også er nogle bukke, som springer væk, hver gang de hører eller ser bilen. Men hvis man allerede, mens bukken går alene som åring, kan vænne den til bilens tilstedeværelse i skoven, mens man fotograferer den, vil man have større chancer for, at bukken også bliver “nem” at fotografere de efterfølgende år. Forudsat at den ikke har oplevet noget “negativt”, som den kan forbinde med biler.
Man kan fortsætte med at fotografere råvildtet det meste af året, men specielt i råvildtets brunstperiode i slutningen af juli og starten af august måned, er der mulighed for at få nogle fantastiske flotte billeder af bukkene. Bukkene er i denne periode optaget så meget af brunsten, at de er mere eller mindre ligeglade med vores tilstedeværelse. Her er det ikke så meget bukkene, man skal holde øje med, men derimod hundyrene, da der skal rigtig meget til at jage en buk væk fra en rå i brunst.
{backbutton}