Søg og du skal finde

Aflivning med kniv

Mange steder står det beskrevet, hvordan man afliver et stykke råvildt med en kniv, nemlig ved et stik i nakkehullet.

Ved at bøje dyrets hoved mod dets brystkasse er nakkehullet mere åbent og lettere at finde. Herefter tager man en kniv, som skal være meget smal, og stikker kniven i nakkehullet med en retning fremad mod dyrets øje og snude.

Jeg vil stærkt fraråde alle at bruge denne metode, medmindre man er meget rutineret og har gjort dette et hav af gange før. De fleste almindelige jagtknive er alt for brede i klingen til at kunne komme ned i nakkehullet.

Man kan øve sig nok så mange gange på et dødt stykke råvildt, men situationen er en helt anden, når dyret er levende. For det første vil dyret naturligvis blive skrækslagent, når man tager fat i det, og mange gange skrige, mens det, som det eneste forsvarsmiddel råvildtet har, vil forsøge at etablere de sidste kræfter, det har, og flygte. Jægeren, som vil aflive dyret, vil mange gange blive stresset over situationen - og tro mig, mange jægere er selv kommet til skade med kniven under ”kampen” med dyret, som er endnu mere stresset end jægeren.

Et dyr kan få uanede kræfter i en situation, hvor det føler, det skal kæmpe for livet, og når et menneske tager fat i et stykke råvildt, vil dyret altid kæmpe for livet. Dyret vil både sparke med benene og slå med hovedet.

Da vi som hovedregel selv spiser det råvildt, vi nedlægger, er et dyr, som aflives under stressede forhold, selvfølgelig spiselig, men langtfra den delikatesse, som råvildtkød hører ind under. Dette skyldes, at når dyret stresses, vil pH-værdien i kødet stige, da muskler fyldes med mælkesyre. Dette bevirker, at kødet vil virke hårdt, når dyret forlægges, og  være meget mørkt og have en glinsende overflade. Samtidig går forrådningsprocessen meget hurtigt.

På kvægslagterier gør man alt for, at slagtedyr ikke skal stresses, hvorfor disse aflives straks efter ankomsten. Yngre dyr, hvilket vil sige kalve, stresses hurtigere end ældre kreaturer med mere livserfaring. Når dyret er slagtet, måler slagteren pH-værdien i kødet, og er den for høj, bliver hele dyret lavet til hakkekød, da man ikke kan få andet ud af et sådant dyr.

Jeg kan huske en oplevelse med et stykke råvildt for en del år siden. Jeg var ude at gå en hyggetur i skoven på jagtterrænet, hvor jeg så et stort hundyr sidde og trykke meget tæt ved vejen. Denne mærkelige adfærd gjorde, at jeg gik tættere på dyret for at se, hvad der var galt. Jeg kunne bevæge mig rundt om dyret på to-tre meters afstand, uden at det rørte hovedet, men dog fulgte mig med øjnene. Da jeg var ret langt hjemmefra og kun havde en lommekniv på mig, mente jeg, at det ingen sag var at aflive dyret med et stik i nakken med lommekniven, hvilket jeg havde gjort før. Da jeg gik tættere på dyret bagfra, løftede det pludselig hovedet, og da jeg samtidig kunne fornemme, at dyret var ved at rejse sig, kastede jeg mig ned ovenpå dyret for at forhindre dyret i at slippe væk. Da det er mange år siden,  jeg vejede under 100 kg, var jeg meget overrasket over, at det næsten lykkedes dyret at rejse sig helt med mig liggende ovenpå. Mens jeg hang på ryggen af dyret, rev jeg det ene forben væk under dyret, hvilket gjorde at dyret sank sammen. Det lykkedes mig med meget besvær at få aflivet dyret med et stik i nakkehullet, og den dag i dag er jeg stadig meget overrasket over, hvorfra dyret fik kræfterne fra.

Hvis man absolut skal aflive råvildt med en kniv, bør man stikke dyret i hjerteregionen. Man kan stikke en almindelig jagtkniv ind gennem ribbenene og direkte ind i hjertet. En bedre metode er at stikke en kniv ind i fronten på dyret på indersiden af skulderbladet og direkte ind og skære pulsårer og arterier over ved at vrikke kniven op og ned et par gange. Men dette kræver en foldekniv/dolk med en bladlængde på minimum 10-12 cm.

Den absolut bedste måde at aflive på er et velplaceret skud til hals eller hoved på kort afstand.

{backbutton}

Udskriv E-mail